Sorthalset Lappedykker (Podiceps nigricollis)

Beskrivelse
Den sorthalsede lappedykker er i sommerdragten sort på ryg, hals og hoved. Den har markante gule ørefjer og røde øjne. Det er den mest sociale af vore lappedykkere. Den yngler ofte i småkolonier, ligesom flere fugle kan ses jage sammen. Rederne anlægges tit i hættemågekolonier. Mågerne yder lappedykkerne beskyttelse ved deres advarselsskrig, når ægrøvere nærmer sig, så lappedykkerne kan nå at tildække æggene med redemateriale.

Levested
Den sorthalsede lappedykker er udbredt på flere kontinenter, men ynglepladserne optræder ofte pletvist. De største forekomster er i kalkrige søer på de canadiske prærier samt på de russiske og asiatiske stepper. Den yngler desuden spredt i Europa og få steder i Afrika. I Europa er den talrigest mod øst, men har bredt sig vestpå i slutningen af 1800-tallet. I Danmark findes størstedelen af bestanden i det midtjyske søhøjland, men den yngler også spredt langs den jyske vestkyst og flere steder på Sjælland, bl.a. i Københavnsområdet. Den sorthalsede lappedykker er kræsen med hensyn til hvilke søer, den yngler i. Det har medført, at der har været store bevægelser i ynglelokaliteternes placering i de over hundrede år, arten har ynglet i Danmark. Den tåler således ikke, at søerne bliver så næringsrige, at bundvandplanterne forsvinder, da det reducerer mængden af fødeemner. Den er til gengæld hurtig til at indtage nydannede søer, fordi der i starten er få eller ingen fisk og derfor store forekomster af vandinsekter og andre smådyr.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

De europæiske sorthalsede lappedykkere overvintrer i Sydeuropa, bl.a. i Rhonedeltaet, samt i saltsøer i Tyrkiet og Tunesien, og omkring årtusindskiftet er der opstået en ny større overvintringsplads på et inddæmmet havområde i Holland. De nordamerikanske fugle samler sig i fældningstiden i et antal på flere millioner i Great Salt Lake i Utah og Mono Lake i Californien, hvor der er enorme mængder af rejer og fluer. Det store antal i Nordamerika bevirker, at den sorthalsede lappedykker er langt mere talrig end alle øvrige lappedykkerarter tilsammen.

Føde
Den sorthalsede lappedykker lever fortrinsvis af insekter, insektlarver og tanglopper. Især uden for ynglesæsonen tager den også muslinger og småfisk.


© John Larsen

Bestandsudvikling
Den sorthalsede lappedykker indvandrede i Danmark østfra i løbet af 1870’erne. Frem til 1900 forekom den kun i Jylland, men i de første årtier i 1900-tallet optrådte den også på Sjælland. I mellemkrigstiden havde arten muligvis sin talrigeste forekomst herhjemme med store kolonier bl.a. i Vejlerne og Stadil Fjord i Vestjylland. I 1950’erne slog den sig ned i Nakskov Fjord i stort tal, men pga. forurening forsvandt den igen i det følgende årti. I nyere tid optræder det højeste bestandstal i 1989. I løbet af 90’erne blev hovedbestanden i Århus Amt halveret.


Forekomsten af Sorthalset Lappedykker i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© John Larsen

Hør fuglens stemme

Fakta
Vingefang: 28-34 cm
Længde: 30 cm
Vægt: 250-350 g
Ynglealder: 2 år
Kuldstørrelse: 3-4 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 20-22 dage
Ungetid: ? dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 250
Udvikling 1999-2011: Stabil

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 64
Sidste måned: 86

Forrige artLink til denne sideNæste art