Dværggås (Anser erythropus)

Beskrivelse
Dværggåsen ligner blisgåsen, men er mindre end denne. Den er den mindste af de grå gæs, på størrelse med knortegåsen. Den hvide blis når helt op på issen og er dermed større end hos blisgåsen. Den har en tydelig gul øjenring, som dog er overraskende svær at se på afstand, et lille, tykt næb, og de mørke bugpletter er færre og mindre end hos blisgåsen. I Danmark optræder den sjældne dværggås ofte i flokke af andre gæs, som den trækker sammen med.

Levested
Dværggåsen yngler i et arktisk bælte fra det nordlige Skandinavien over det nordlige Rusland til det nordlige Sibirien østpå til Beringshavet. Den globale bestand er meget lille; specielt er den fåtallig i Skandinavien og Rusland. I Sverige og Finland har man i de senere år med held udklækket æg fra dværggæs i reder af bramgæs for at få de unge dværggæs til at følge bramgæssene på trækket til vinterkvarteret i Holland, hvor de er mindre udsatte end på artens traditionelle overvintringspladser. Arten yngler indlands i søer og moser på tundraen. Den forekommer også ved fjeldsøer. Den overvintrer ved Det Kaspiske Hav og Sortehavet og i det østlige Kina. Et fåtal overvintrer spredt i Europa, f.eks. på Balkan, og på det seneste også i Vesteuropa. Uden for yngletiden træffer man fortrinsvis dværggåsen på marker og enge.


© Rasmus Strack

Herhjemme kan dværggåsen ses fra september til maj. Før 1997 blev arten især iagttaget på de traditionelle rastepladser for gæs i Vest- og Nordjylland, men siden har der været en del observationer på østdanske lokaliteter. Især om foråret er der en stor geografisk spredning i de hjemlige observationer. Det kan skyldes, at der ikke er en nedarvet trækadfærd hos de nordskandinaviske projektfugle.

Føde
Dværggåsen er primært vegetar, der fortrinsvis græsser på land. Ud over græs tager den planter og blade fra mindre buske.


© Nis Lundmark Jensen

Bestandsudvikling
Bestanden i Nordskandinavien har været stærkt på retur siden midten af det 20. århundrede. Selv om der omkring 1950 var ca. 10.000 skandinaviske fugle, blev der frem til 1950 samlet gjort under 40 fund herhjemme, da efterårstrækket gik mod sydøst. Til trods for den markante bestandsnedgang på de nærmeste ynglepladser bliver der nu årligt gjort 10-20 observationer, bl.a. af svenske og finske projektfugle, der er mærket med farveringe. I april 2010 optrådte der en stor flok dværggæs på mere end 60 individer på Vestamager.


Forekomsten af Dværggås i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2009-2018. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.

Fakta
Vingefang: 115-135 cm
Længde: 56-66 cm
Vægt han: 1.800-2.000 g
Vægt hun: 1.400-1.800 g
Kuldstørrelse: 4-6 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 25-28 dage
Ungetid: 35-40 dage

Fredningsforhold
Global rødliste: VU
DK rødliste: -
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: 1
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 62
Sidste måned: 76

Forrige artLink til denne sideNæste art