Stellersand (Polysticta stelleri)

Beskrivelse
Stellersand er en dykand på størrelse med troldanden og dermed en del mindre end ederfuglen, som den er beslægtet med. Hannen er meget iøjnefaldende med ryg og vinger i hvidt og sort, der står i kontrast til den orangegule underside. Det overvejende hvide hoved har en sort øjenring og en grøn nakkeplet af løftede fjer, der er med til at give arten en karakteristisk firkantet hovedprofil. Hunnen er mere anonym med sin brune dragt. Den ligner en lille udgave af hunnen af gråand, men de hvide kanter langs det blå vingespejl, der især ses i flugten, er bredere end hos gråanden. Stellersand har fået sit navn efter den tyske zoolog Georg Wilhelm Steller, der deltog på Vitus Berings sidste polarekspedition.

Levested
Stellersand yngler på den højarktiske tundra i Sibirien og Alaska og i meget begrænset tal i det nordlige Rusland. I yngletiden er arten ikke så knyttet til havet som ederfuglen, men optræder ofte ved søer og floder, hvorimod den uden for yngletiden samles i store flokke på havet tæt på kysten. De fleste stellersænder yngler i det østlige Sibirien, og de overvintrer i Beringshavet, mens de vestsibiriske stellersænder trækker vestpå, de fleste til Varangerfjorden i Nordnorge og Østersøen ud for Estland og Litauen samt ud for Kolahalvøen i Rusland.


© John Larsen

Stellersand optræder meget sjældent herhjemme, fortrinsvis i østdanske farvande omkring Bornholm og langs Sjællands nord- og østkyst. Den ses ikke herhjemme hvert år. I 1985 blev den største flok på 13 stellersænder observeret ved Bornholm. De fleste fugle ses under vinteropholdet i januar og februar. Under forårstrækket ses også enkelte fugle. I 1983 og 1984 har en han af stellersand ynglet med en hun af gråand på Saltholm.


© John Larsen

Føde
Stellersand lever af snegle, muslinger, krebsdyr, men også af små fisk og ferskvandsinsekter. Byttet tages hovedsagelig ved dykning, men den kan også søge føde som svømmeænder på lavt vand.

Bestandsudvikling
Pga. de store koncentrationer af stellersænder på overvintringspladserne er arten sårbar over for olieforurening. De stellersænder, der optræder i Europa om vinteren, udgør kun en meget lille del af den samlede verdensbestand. Antallet af overvintrende stellersænder i Varangerfjorden er gået tilbage med 15 % om året i perioden 1996-2003.


Forekomsten af Stellersand i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2009-2018. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Albert Steen-Hansen


© Albert Steen-Hansen

Fakta
Vingefang: 68-77 cm
Længde: 42-48 cm
Vægt: 700-950 g
Ynglealder: 3 år
Kuldstørrelse: 4-5 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 22-24 dage

Fredningsforhold
Global rødliste: VU
DK rødliste: -
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: 1
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 37
Sidste måned: 71

Forrige artLink til denne sideNæste art