Slangeørn (Circaetus gallicus)

Beskrivelse
Slangeørnen er noget mindre end vore to almindeligste ørne, havørnen og kongeørnen, men den har alligevel et imponerende vingefang. I flugten kendes den på sin lyse underside, der står i kontrast til den mørke hagesmæk. Det er den eneste ørn, der regelmæssigt står stille i luften og muser på tårnfalkemaner, før den slår ned på byttet. I glideflugt er vingens forkant skarpt vinklet, og vingen er let kuplet. Vingernes bagkant er lige, selv i glideflugt. Hovedet er bredt og halsen kort. Det giver siddende fugle et udtryk, der minder om en ugle. Navnet skyldes, at slanger er dens foretrukne føde, og det er karakteristisk at se den flyve med en slangehale hængende fra næbbet. For at undgå slangebid har den hård hud på benene i stedet for ørnenes ellers karakteristiske fjerklædte tarser.

Levested
Slangeørnen lever i Europa, det nordvestligste Afrika og det østlige og centrale Asien samt Indien. I Europa er udbredelsen sydlig og østlig. Frankrig og Spanien huser de største bestande. Der optræder en del sommergæster i store dele af Europa. Den samlede europæiske ynglebestand er på kun ca. 8000 par. Slangeørnen foretrækker tørt, vegetationsfattigt landskab med sten og kratbevoksning, gerne i bjergrige områder. Samtidig kræver den også skov, hvor den anlægger sin påfaldende lille rede. De europæiske slangeørne overvintrer i Sahelzonen syd for Sahara. I Indien er den standfugl.


Fra venstre: Slangeørn, Fjeldvåge og Musvåge. © Klaus Malling Olsen

På den danske rødliste optræder slangeørnen som uddød. Den forsvandt som ynglefugl herhjemme i 1882. Indtil da var der flere ynglefund i Sønderjylland op til Haderslev. I Danmark optræder slangeørnen i dag som en meget sjælden gæst. I de senere år er der dog næsten årligt iagttaget nogle få individer, hovedsagelig i maj og juli-august. De fleste fugle ses langs vore kyster, specielt ved trækstederne. Således er Skagen den lokalitet, hvor der gøres flest fund.


© Klaus Malling Olsen

Føde
Slanger udgør mindst tre fjerdedele af slangeørnens føde. Derudover tager den også mange firben og sjældnere mindre pattedyr og fugle. Den spejder efter byttet fra stor højde. Når den har fået øje på byttet, styrtdykker den til lavere højde, hvor den standser op og muser for at finjustere angrebet. Den maser byttet på jorden eller knuser hovedet, før den sluger byttet helt.

Bestandsudvikling
Udbredelsesområdet og bestanden af slangeørn blev reduceret mærkbart i Europa i løbet af det 19. århundrede. I dag skønnes bestanden at være ret stabil, bl.a. pga. at den er mindre sårbar over for pesticidforgiftning og mindre udsat for jagt end mange andre rovfugle.


Forekomsten af Slangeørn i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2009-2018. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© John Larsen

Fakta
Vingefang: 170-185 cm
Længde: 66 cm
Vægt han: 1.100-2.000 g
Vægt hun: 1.300-2.300 g
Kuldstørrelse: 1 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 45-47 dage
Ungetid: 70-75 dage

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: RE
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 52
Sidste måned: 194

Forrige artLink til denne sideNæste art