Urfugl (Lyrurus tetrix)

Beskrivelse
Urfuglen er på størrelse med en tamhøne og med udpræget forskel på han (kok) og hun (høne). Hunnen minder således om en buttet fasanhøne med kort hale, mens hannen har sort, metalskinnende fjerdragt, lyreformet hale og rød kam over øjnene. Udseendet i kombination med levestedet har givet hannen navnet ”hedens sorte kok”.

Levested
De største bestande af urfugle findes i Skandinavien, Rusland og Baltikum og videre østover gennem Asien. Herudover findes der relativt isolerede bestande i Storbritannien og omkring Alperne. Den oprindelige danske bestand delte levested med de små truede bestande i Holland, Belgien og Nordtyskland, der lever på åbne heder og i hedemoser. I resten af Skandinavien lever den fortrinsvis i blandskov i kombination med store moser, hvor spillepladserne findes.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Arten blev i Danmark erklæret for uddød i 2001. Den seneste sikre registrering af vilde urfuglekyllinger er fra 1991, hvor 10 årsunger observeredes på Kongenshus Hede ved Viborg. Det var også på denne lokalitet, at bestanden holdt sig længst, idet der endnu i 1998 sås 1 kok og 3 høner her. Året efter var den væk. På Vind Hede eksisterede der en bestand frem til 1996, og på Randbøl Hede frem til 1992. Tilbagegangen skyldes især manglen på de foretrukne levesteder, åbne lyngheder og højmoser. Arten er polygam, hvilket vil sige, at en kok parrer sig med flere høner, og kampen mellem kokkene om hønernes gunst foregår på spillepladser i de tidlige morgentimer. Det fascinerende parringsspil er man desværre i dag nødt til at tage til Sverige for at opleve. Urfuglen er en udpræget standfugl. Den længste registrerede distance en urfugl er fløjet, er således 100 km.


© Tore Vang

Føde
Føden består især af birkeknopper, men også knopper fra andre træer samt bær, frø og forskellige urter indgår i føden. Kyllingerne spiser den første tid især insekter.


© Henrik Bringsøe

Bestandsudvikling
Urfuglen indvandrede formentlig til Danmark i løbet af jernalderen i takt med udbredelsen af lyngheden efter bøndernes skovrydning. I løbet af 1800-tallet begyndte tilbagegangen, efterhånden som flere og flere af hedearealerne blev opdyrket, og moser blev afdrænet. Det var dog især jagttrykket på det yndede bytte, der betød, at arten var i kraftig tilbagegang, inden den som en af de første danske fugle blev totalfredet i 1879. Allerede i 1885 blev fredningen dog ophævet, og først i 1972 blev den igen fredet. De første bestandsvurderinger stammer fra 1940’erne, hvor der blev vurderet at være ca. 2400 fugle. Siden er det gået støt tilbage, efterhånden som opdyrkningen og intensiveringen i landbruget fjernede flere og flere af artens levesteder. I 1966 var der 1100 fugle, i 1973 400 fugle, i 1978 100 fugle og i 1989 kun godt 30 individer. Mellem 1998 og 1999 forsvandt de sidste individer af Danmarks oprindelige urfuglebestand. Urfugleregistreringer meddelt herefter stammer alle fra ulovlige udsætninger, eller også har der været tale om fejlbestemmelser.
På trods af forskellige plejeforanstaltninger er det ikke lykkedes at vende udviklingen, og urfuglen er i dag forsvundet fra Danmark.


Forekomsten af Urfugl i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Henrik Bringsøe

Hør fuglens stemme

Fakta
Vingefang: 65-80 cm
Længde han: 53 cm
Længde hun: 41 cm
Vægt han: 1.000-1.400 g
Vægt hun: 750-1.100 g
Ynglealder: 2-3 år
Kuldstørrelse: 6-11 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 25-27 dage
Ungetid: 40-50 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 0
Udvikling 1999-2011: Tilbagegang
Ændring: Uddød

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: RE
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: 3
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 253
Sidste måned: 320

Forrige artLink til denne sideNæste art