Tredækker (Gallinago media)

Beskrivelse
Tredækkeren er – som navnet antyder – den største af de tre bekkasinarter, der forekommer herhjemme. Den er lidt større og kraftigere end dobbeltbekkasinen, men har til gengæld et knap så langt næb som denne. Den flyver mere roligt og lavere end dobbeltbekkasinen og kan med sin tyngde give associationer til en skovsneppe. Den kan desuden kendes i flugten på sine hvide halesider og smalle, hvide vingebånd. Den trykker hårdt og letter først på få meters afstand med buldrende vingeslag. Tredækkeren har et karakteristisk parringsspil. Det udspiller sig ikke i luften som de øvrige bekkasiners, men hannerne har fælles spillepladser på jorden, hvor de om natten udfører deres danse på hver sit snævre territorium, ofte synkront. Hunnerne opsøger spillepladserne og parrer sig med de bedste dansere og de hanner, der har de mest hvide halesider. Hunnerne er alene om udrugningen af æggene og yngelplejen.

Levested
Tredækkeren yngler i Europa og Asien fra de skandinaviske fjeldområder i vest og østpå gennem Polen, De Baltiske Lande, Hviderusland, Ukraine, Rusland og det vestlige Sibirien østpå til Jenisej. Den yngler i næringsrige moser med en stor bestand af regnorme. I Norge, der har den største skandinaviske bestand på ca. 10.000 par, yngler den i fjeldet i moser med pilekrat, tæt på trægrænsen.


Spillende tredækker. © Søren Skov

Tredækkeren overvintrer i Afrika syd for Sahara. Mange fugle gør ophold i Etiopien, hvor de fælder, og trækker derpå videre til vådområder på den sydlige del af kontinentet. Herhjemme ses den kun fåtalligt rastende på trækket, flest om efteråret. Da fuglen er svær at få øje på, optræder den dog formentlig i langt større antal, end den bliver registreret. Det indicerer antallet af skudte fugle i fisk- og vildtbutikkerne. Selv om arten i dag er fredet, bliver den forvekslet med dobbeltbekkasinen, der har jagttid om efteråret.
Tredækkeren optræder mest talrigt i Nord- og Vestjylland, ofte på de samme lokaliteter år efter år. Den foretrækker kreaturgræsset eng med våde partier vekslende med lidt højere vegetation. De enge, den opsøger, er generelt mere tørre end de enge, hvor man finder dobbeltbekkasinen.


© Stephan Skaarup Lund

Føde
Tredækkeren lever hovedsagelig af regnorme, men tager også snegle og insekter, f.eks. biller, og deres larver. Den fouragerer i tusmørke og om natten.


Hun og spillende han i baggrunden. © Søren Skov

Bestandsudvikling
Frem til starten af det 20. århundrede ynglede tredækkeren almindeligt i dele af Jylland, specielt i Nord- og Vestjylland, f.eks. i Skjern Å-deltaet. Med sin tunge flugt var den et let jagtbytte, og da dens kød tillige blev anset for det mest velsmagende af bekkasinernes, blev den udryddet som ynglefugl, da den ikke var beskyttet af jagtforbud. Desuden blev dens levesteder drænet og opdyrket i perioden. Den forsvandt som ynglefugl på samme måde i Nordtyskland og Holland. Den resterende europæiske bestand har været ude for markant tilbagegang i 1970’erne og 80’erne. Den store russiske bestand har siden fortsat tilbagegangen, mens den skandinaviske bestand har stabiliseret sig i 90’erne. Samlet set er den europæiske bestand i fortsat tilbagegang.


Forekomsten af Tredækker i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2009-2018. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Søren Skov

Hør fuglens stemme

Fakta
Vingefang: 42-46 cm
Længde: 28 cm
Vægt: 160-190 g
Kuldstørrelse: 4 æg
Rugetid: 22-24 dage
Ungetid: 21-28 dage

Fredningsforhold
Global rødliste: NT
DK rødliste: RE
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: 1
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 58
Sidste måned: 85

Forrige artLink til denne sideNæste art