Terekklire (Xenus cinereus)

Beskrivelse
Terekkliren er en mellemstor vadefugl på størrelse med svalekliren. Den har ret korte, gule ben og et mørkt, svagt opadbøjet næb. Vingernes overside har i flugten et karakteristisk mønster i gråt, sort og hvidt med hvid bagkant og mørk forkant. Bugen og vingeundersiden er lys. Adfærd og flugt minder om den lidt mindre mudderklires, idet den som denne vipper op og ned med halen og stryger lavt hen over vandet. Navnet har den efter floden Terek, der munder ud i Det Kaspiske Hav. Navnet, der også optræder på engelsk, forekommer ikke indlysende, da arten ikke yngler her, men kun passerer floden på trækket.

Levested
Terekkliren er primært en asiatisk art, der også har en begrænset, spredt yngleforekomst i Østeuropa, nemlig i Rusland, Ukraine, Hviderusland og Finland. Hovedudbredelsesområdet er Sibirien østpå til Stillehavet. Den yngler fortrinsvis i den skovklædte del af tajgaen ved søer og langs vandløb, men den træffes også på den nøgne del af tundraen mod nord og på stepperne mod syd, ligesom den forekommer tættere på mennesker i havne og ved papirindustrianlæg. Den overvintrer langs kysterne af det centrale og sydlige Afrika, Den Arabiske Halvø, Indien, Sydøstasien og Australien. De europæiske ynglefugle overvintrer formentlig i Afrika og Mellemøsten.


Terekklire til højre og rødben til venstre. © Klaus Malling Olsen

På grund af artens østlige udbredelse og eftersom den ikke naturligt passerer os på trækket, er terekkliren meget sjælden herhjemme. Frem til 2011 er der ialt gjort 50 iagttagelser af arten. Siden årtusindskiftet er den set hvert år, de fleste år flere gange. Den optræder hovedsagelig på mudderflader, både langs kysten og ved søbredder inde i landet. Fuglene ses fra maj til september, især i foråret. De fleste iagttagelser er fra Vadehavsområdet samt Sjælland.


En flok terekklirer som de f.eks. kan ses i Sydøstasien. © Klaus Malling Olsen

Føde
Terekkliren lever af krabber og vandinsekter, som den bl.a. borer efter med sit lange næb i mudderfladerne. Den vasker ofte byttet, før den sluger det. I ynglesæsonen tager den mange myg, men også vegetarisk føde.

Bestandsudvikling
Terekkliren er ekspanderet vestpå i løbet af det 20. århundrede, men den europæiske bestand er stadig meget begrænset i forhold til den store sibiriske bestand. Arten anses for at være stabil.


Forekomsten af Terekklire i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2009-2018. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Per Poulsen

Fakta
Længde: 22-25 cm
Vægt: 60-90 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 4 æg
Rugetid: 21-23 dage

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: -
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 24
Sidste måned: 24

Forrige artLink til denne sideNæste art