Thorshane (Phalaropus fulicarius)

Beskrivelse
Thorshanen, der er en lille vadefugl, som er lidt større end odinshanen, hører som denne til svømmesnepperne. De har svømmelapper på tæerne, der gør dem til gode svømmere, om sommeren på fjeldsøer og om vinteren på åbent hav. I yngledragten har hunnen mørkerød underside, hvide kinder og sort isse, mens hannen er lysere og mindre kontrastrig. I den lyse vinterdragt kan thorshanen ligne en dværgmåge, når den ligger på vandet. I modsætning til odinshanen har den en ensfarvet, blågrå ryg. Ligesom hos odinshanen er det de mere iøjnefaldende hunner, der om foråret samles i flokke for at konkurrere om hannerne, mens det er hannerne, der står for redebygning, rugning og opfostring af ungerne.

Levested
Thorshanen yngler langs arktiske kyster, i floddeltaer og i søer på tundraen på Grønland, Island og Svalbard over det nordlige Rusland og Sibirien til Alaska og Canada. Thorshanen yngler generelt nordligere end odinshanen, og den europæiske bestand er meget begrænset. Flest ynglepar i Europa er der på Svalbard. De canadiske, grønlandske og islandske thorshaner overvintrer til havs ud for Afrikas vestkyst nord for Ækvator og ud for Sydafrikas vestkyst, og Alaskas og Sibiriens thorshaner overvintrer ud for Chiles og Perus Stillehavskyst. Trækket foregår ofte langt fra land.


Hun i sommerdragt. © Lars Witting

I Danmark optræder thorshanen som en meget sjælden gæst. Det er i langt overvejende grad ungfugle, der ses fra september til december. Det kan være trækgæster fra Svalbard, men det kan formentlig også dreje sig om canadiske fugle, der er slået ud af kurs pga. kraftige vestenstorme. Langt de fleste observationer herhjemme gøres langs den jyske vestkyst. Om foråret ses den ikke hvert år. I hvert af de tre år 2006-2008 er der gjort exceptionelt mange iagttagelser, ca. 25-30 årligt, og flere af fuglene har bemærket sig ved at være stationære i længere tid.


Thorshane som den normalt ses i Danmark: i grå ungfugledragt over brændingen. © Gerner Majlandt

Føde
I yngleperioden lever thorshanen fortrinsvis af insekter og deres larver, suppleret af mindre krebsdyr, mens den i vintersæsonen især æder plankton og små fisk. Flokke af thorshaner optræder ofte i nærheden af hvaler, der bringer plankton op til overfladen. De er sågar set fouragere på ryggen af hvaler, hvor de æder deres parasitter. Hvalfangere har af samme grund tidligere anvendt thorshaner til lokalisering af hvaler.

Bestandsudvikling
På grund af artens levevis har man ikke præcise data om bestandsstørrelsen, men arten menes at være på retur i Europa og Canada.


Forekomsten af Thorshane i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2009-2018. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


Hun. © Lars Witting


Ungfugl. © Henrik F. Nielsen

Fakta
Vingefang: 36-41 cm
Længde: 20-22 cm
Vægt: 50-75 g
Ynglealder: 1 år
Antal kuld: 1-2
Rugetid: 18-20 dage
Ungetid: 16-18 dage

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: -
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 49
Sidste måned: 61

Forrige artLink til denne sideNæste art