Kaspisk Måge (Larus cachinnans)

Beskrivelse
Kaspisk måge ligner sølvmågen og middelhavssølvmågen, og kun erfarne ornitologer kan skelne de tre arter fra hinanden. Kaspisk måge har et mere spinkelt og lige næb end de to øvrige arter, og næbbet har en svag grønlig farvetone. Øjnene forekommer mørkere, og i siddende stilling ses en meget lang og lige ryglinje. De voksne individer af både kaspisk måge og middelhavssølvmåge har gule ben i modsætning til sølvmågen, der normalt har kødfarvede ben, men da der især i Østersøområdet også optræder sølvmåger med gule ben, er det ikke et sikkert kendetegn. Indtil for nylig blev de tre arter regnet som underart af den samme art. Først blev sølvmågen skilt ud som en selvstændig art, men da kaspisk måge og middelhavssølvmåge kun sjældent parrer sig med hinanden og ikke får levedygtigt afkom, og da de desuden har forskellige levesteder og delvist forskelligt fødevalg og kurtiseringsmønster, regnes de i dag også som selvstændige arter.

Levested
Kaspisk måge har en østlig udbredelse i forhold til sølvmåge og middelhavssølvmåge. Den har sin oprindelse i det centrale Asien, hvorfra den har bredt sig vestpå til Sortehavet og Østeuropa. Det er en indlandsfugl, der yngler i kolonier, hvor fuglene anbringer deres reder på flod- og søbredder samt på øer i indlandshave som Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Ved Sortehavet overlapper kaspisk måges og middelhavssølvmåges territorier hinanden, og i Polen, Hviderusland og Tyskland overlapper alle tre arter.


Voksen kaspisk måge til venstre, sølvmåge til højre og omgivet af hættemåger. © Klaus Malling Olsen

Kaspisk måge er siden 1999 registreret som en regelmæssig gæst i de danske farvande med flere hundrede årlige iagttagelser efter årtusindeskiftet. Den ses fortrinsvis i havne og langs kyster i hele landet, i størst antal i Østdanmark: Sjælland, Bornholm og Møn, i overensstemmelse med sit østlige udbredelsesmønster. Der er flest fugle i Østdanmark i 2. halvår, mens mønsteret er omvendt i Vestdanmark. Det tyder på, at fuglene kommer til Østdanmark i løbet af sensommeren og efteråret og derefter søger vestpå i løbet af vinteren. Når det er så sent, at den første gang blev registreret herhjemme, hænger det givetvis sammen med, at arten tidligere er blevet identificeret som en sølvmåge.


Ung kaspisk måge. © Klaus Malling Olsen

Føde
Kaspisk måge lever fortrinsvis af smågnavere og insekter, som den fanger på land, i modsætning til sølvmågen og middelhavssølvmågen, der fortrinsvis æder fisk og affald. Den tager dog også andre fugles æg og unger ligesom de to nærtbeslægtede arter.

Bestandsudvikling
Bestanden af kaspisk måge er ikke så velundersøgt pga. den nylige udskillelse som selvstændig art. Til trods for at der er foretaget forskellige tiltag for at reducere bestanden, og at der finder indsamling af æg sted med henblik på konsum, ser bestanden ikke ud til at være truet.


Forekomsten af Kaspisk Måge i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2009-2018. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© John Larsen


© Jens Søgaard Hansen

Fakta
Vingefang: 120-140 cm
Længde: 52-58 cm

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: -
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 65
Sidste måned: 115

Forrige artLink til denne sideNæste art