Beskrivelse
Rovternen er verdens største terne; den er kun lidt mindre end en sølvmåge. I flugten kan den med sin tunge flugt og langsomme vingeslag ligne en måge. Det enorme, meget kraftige, røde næb er et sikkert kendetegn. Det sætter rovternen i stand til at spise fisk på helt op til 25-30 centimeters længde. Dens grove flugtkald ligner fiskehejrens kald.

Levested
Rovternen er vidt udbredt. Den forekommer i Europa og Asien, Afrika, Nordamerika samt Australien og New Zealand, alle steder med spredte forekomster. I Europa yngler den langs Østersøens nordlige kyster og ved kysterne i Den Botniske Bugt: i Finland, Sverige og Estland. Her yngler den i kolonier eller parvis i den yderste skærgård. Føden hentes ofte i ferskvandssøer langt fra reden. I de seneste år er der herhjemme gjort flere ynglefund på Saltholm, efter at arten ellers var betragtet som uddød i midten af 1900-tallet. Russiske bestande forekommer ved Sortehavet og Det Kaspiske Hav.

© Klaus Malling Olsen

De europæiske rovterner overvintrer i Vestafrika syd for Sahara og i Centralafrika. Herhjemme ses rovternen på trækket, især på efterårstrækket, hvor den raster undervejs. Flest fugle ses i det østlige Danmark, specielt på Bornholm, hvor der kan optræde mindre flokke. Køge Bugt, Vestamager, Vestsjælland og Tipperne i Ringkøbing Fjord er også gode lokaliteter.

Føde
Føden består i helt overvejende grad af fisk, som den styrtdykker efter. Det drejer sig om ferskvandsfisk som skaller og aborrer og saltvandsfisk som sild og makreller.

Enlig rovterne blandt hættemåger og havterner. © Gerner Majlandt

Bestandsudvikling
I det 19. århundrede ynglede rovternen i den tyske og danske del af Vadehavet. Under 1. verdenskrig forsvandt den herfra pga. militær aktivitet i området. Mindre bestande på f.eks. Hesselø, Nordre Rønner ved Læsø, Samsø og Tunø forsvandt tidligere. På Hirsholmene ynglede den i 1919. Det seneste danske ynglefund var fra Saltholm i 1944, indtil arten genindvandrede med et ynglepar på Saltholm i 2008. Fuglene er formentlig kommet fra Skåne. I 2009 var der igen et ynglepar på Saltholm; i 2010 var det blevet til to par samt et yngleforsøg på Øksneholm i Roskilde Fjord, og i 2011 var der hele fem ynglepar på Saltholm. De nye ynglefund er meget overraskende, fordi arten ellers har været i markant tilbagegang i Østersøregionen gennem flere årtier, formentlig både pga efterstræbelse fra mink og store måger, høj ungedødelighed og jagt på arten på vinteropholdsstedet.

Forekomsten af Rovterne i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2012-2021. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.