Klippedue (Tamdue) (Columba livia)

Beskrivelse
Klippeduen er en smule større end hulduen og noget mindre end ringduen. Den er grå på ryg og vinger med to kraftige, sorte tværbånd på vingernes overside og har en hvid plet på ryggen lige over overgumpen. Den er stamform til tamduen, som er blevet opdrættet af mennesker i mange tusind år, bl.a. som brevduer. Siden hen har undslupne tamduer etableret vilde bestande og er ud over ”tamdue” kendt under forskellige navne, bl.a. ”bydue” og ”rådhusdue”, da de hovedsagelig har etableret sig i byer. Artens oprindelige fjerdragt er den mest udbredte blandt tamduerne, men de kan i øvrigt variere meget i dragten fra helt hvide til meget mørke, ensfarvede fugle samt brogede mellemformer. Klippeduen er monogam, og parrene holder sammen hele livet. Den kan yngle hele året. På Færøerne, der er den nordligste ynglelokalitet, er yngletiden dog begrænset til perioden marts til oktober. Den lægger kun to æg i hvert kuld, men udruger til gengæld 2-3 kuld om året. Efter duernes parringsspil ser man lige inden æglægningen hannen ”drive” med hunnen. Så snart hun forlader reden, løber han efter hende med højt løftet hoved. Hvis hun ikke vender om, hakker han efter hendes hoved. Når hun er vendt tilbage til reden, begynder de at næbbes og pille hinandens hoved- og halsfjer. Adfærden skyldes formentlig, at han vil forhindre, at hun bliver befrugtet af andre hanner.

Levested
De oprindelige vilde bestande af klippeduen lever i Europa, Nordafrika og Mellemøsten. I Europa yngler den i Sydeuropa, på De Britiske Øer og Færøerne. Klippeduen lever, som navnet siger, naturligt på klippefyldte lokaliteter, gerne nær havet. Vildtlevende efterkommere efter tamduen forekommer desuden pletvis i store dele af verden. De findes i størstedelen af Europa, dog ikke i det nordligste Skandinavien. Tamduerne optræder hyppigt i byer, hvor mursten og beton har erstattet den oprindelige klippehabitat; rederne placeres på gesimser og altaner og i hulrum på ejendomme. Uden for byerne anvendes også bygninger og konstruktioner som broer og viadukter som redeplads. De yngler gerne i løse kolonier, og optræder i flokke uden for yngleperioden.

Både klippeduen og de vildtlevende tamduer er standfugle.


Broget flok af tamduer. © Timme Nyegaard

Føde
Klippeduen lever af græsfrø og ukrudtsfrø. Tamduer, der lever i bymiljøer, æder dog i vid udstrækning brødrester og andet affald. De er meget lidt sky og henter f.eks. deres føde ved pølsevogne, hvad der har givet dem øgenavnet ”pølsevognsgrib”. Ungerne fodres i den første uges tid med ”duemælk”, et protein- og fedtholdigt sekret, som udskilles i forældrefuglenes kro. Herefter blandes føden op med opblødte frø og korn, der efterhånden udgør hele opgylpet.


Tamduer leger turtelduer. © Timme Nyegaard

Bestandsudvikling
Bestanden af klippedue og den vildtlevende tamdue er stabil eller voksende i størstedelen af Europa. Det er vanskeligt at måle de oprindelige vilde bestande separat, da de optræder opblandet med vildtlevende tamduer. Herhjemme har den formentlig aldrig forekommet naturligt.


Forekomsten af Klippedue (Tamdue) i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2009-2018. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Timme Nyegaard


© Timme Nyegaard

Fakta
Vingefang: 62-68 cm
Længde: 33 cm
Vægt: 240-300 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 2 æg
Antal kuld: 3-5
Rugetid: 18 dage
Ungetid: 35-37 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 40000
Udvikling 1999-2011: Ukendt

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: -
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: Ikke omfattet af jagtloven


Sidevisninger
Denne måned: 112
Sidste måned: 129

Forrige artLink til denne sideNæste art