Turteldue (Streptopelia turtur)

Beskrivelse
Turtelduen er den mindste af vore hjemlige duer og også den mest sjældne. Den er slank og elegant og er nært beslægtet med tyrkerduen, som den også ligner i kropsbygning. I modsætning til tyrkerduen har turtelduen orangebrune, sortspættede vinger, og den voksne turteldue har en sort- og hvidstribet halsplet i modsætning til tyrkerduens smalle, sorte hvidrandede halsbånd. Halen, der er vifteformet, er mørk med lyse kanter. Turtelduen har fået både sit systematiske og sit danske navn efter sin lavmælte, ensformige, vedvarende kurren, turrr turrr turrr. Når ordet ”turtelduer” bruges om et forelsket par, hænger det sammen med fuglenes parringsspil, hvor magerne gensidigt piller hinandens hovedfjer, og hvor hannen ritualiseret fordrer hunnen. Parrene holder ligesom hos andre duer sammen i hele ynglesæsonen, og begge forældrefuglene tager sig af yngelplejen.

Levested
Turtelduen er udbredt i Europa og østpå til Centralasien samt i det nordlige Afrika. I Europa forekommer turtelduen næsten overalt, bortset fra størstedelen af Skandinavien og den nordligste og vestligste del af De Britiske Øer.
Herhjemme yngler turtelduen kun i det sydligste Jylland. Generelt yngler den især i områder med småskov eller levende hegn omgivet af både dyrkede og udyrkede områder, men i Sønderjylland foretrækker den nåleskovsplantager, hvad der gør den vanskelig at observere. Den er mindre knyttet til mennesker end tyrkerduen.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

I modsætning til tyrkerduen, der er standfugl, er de europæiske turtelduer langdistancetrækkere. De overvintrer i et bredt bælte tværs over tropisk Afrika nord for Ækvator.

Føde
Turtelduen indtager et bredt udvalg af frø og plantedele fra både ukrudts- og kulturplanter, som den primært finder på jorden. Dens føde består i langt højere grad end tyrkerduens af vilde urter.


© Hans Henrik Larsen

Bestandsudvikling
Danmark ligger på artens nordgrænse, og turtelduen optræder da også først som ynglefugl herhjemme i 1918 ved Ribe. I atlasprojektet fra 1971 til 1974 blev der registreret en del sandsynlige og mulige ynglefugle spredt over store dele af landet, men der blev kun gjort ét sikkert ynglefund, på Sydfanø. Mange af de registrerede ynglefugle har formentlig kun været strejfgæster. I atlasundersøgelsen fra 1993-96 forelå en del sikre ynglefund, alle i Sønderjylland, og bestanden blev vurderet til ca. 100 par, primært i sønderjyske nåletræsplantager. Arten er i stor tilbagegang i store dele af Europa, hvor en massiv jagt i Sydeuropa under trækket og i vinterkvarteret kan have bidraget til tilbagegangen. Også den danske bestand vurderes nu at være faldende.


Forekomsten af Turteldue i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2009-2018. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Per Poulsen

Hør fuglens stemme

Fakta
Vingefang: 47-53 cm
Længde: 27 cm
Vægt: 100-200 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 2 æg
Antal kuld: 2
Rugetid: 13-14 dage
Ungetid: 20 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 100
Udvikling 1999-2011: Fremgang
Ændring: 50%

Fredningsforhold
Global rødliste: VU
DK rødliste: NT
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: 1
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 144
Sidste måned: 184

Forrige artLink til denne sideNæste art