Alexanderparakit (Psittacula krameri)

Beskrivelse
Alexanderparakitten er i siddende stilling en næsten ensfarvet gulgrøn papegøje med et krumt, lakrødt næb og en meget lang hale. Hannen har en lille sort hagesmæk og et smalt sort og rosa halsbånd. I flugten ses mørke svingfjer på vingernes underside. Fuglen er meget støjende, og den har et bredt repertoire af høje, skingre skrig, fløjt og andre iørefaldende lyde. Alexanderparakitten kan kun forveksles med andre papegøjer. Blandt disse er det kun munkeparakitten, der har lysegråt bryst, som foreløbig har dannet vilde bestande i Europa. Der optræder dog også af og til undslupne papegøjer af andre arter, da papegøjer er populære fangenskabsfugle. Her skal man især være opmærksom på forveksling med arten stor alexanderparakit, der dog kan kendes på sine røde skulderfelter. Alexanderparakitten er en invasiv art i Europa. Hvis bestanden fortsat vokser, kan den på længere sigt true hjemlige arter som allike og stær, der ligesom den er hulrugere, da det vil skabe større konkurrence om egnede redehuller. I større antal kan den også blive en trussel for land- og havebrug. I Indien anses den således for at være det værste skadedyr blandt fuglene, da den kaster sig over afgrøderne på marker og i haver. I antikken var alexanderparakitten ligesom i dag en værdsat fangenskabsfugl. Romerne holdt den i kostbare bure af sølv og elfenben, og en husslave kunne udelukkende have til ansvar at passe den.

Levested
Alexanderparakitten er naturligt hjemmehørende i tropisk Afrika i et bælte fra øst til vest syd for Sahara. Den lever desuden i det sydlige Asien, fortrinsvis i Indien, Pakistan og Bangladesh. Det er den eneste papegøje, der lever naturligt på to kontinenter. Arten er standfugl, men den kan strejfe over større afstande. Den er tilpasningsdygtig med hensyn til levested. Den lever således i mange slags skovtyper, men også i mere åbne landskabstyper med spredt træbevoksning, ligesom den optræder i byernes parker og haver. Alexanderparakitten er social og kan uden for yngletiden optræde i flokke på flere tusinde fugle. Der er vildtlevende bestande i mange dele af verden uden for det naturlige udbredelsesområde. Det drejer sig bl.a. om USA, Europa, Sydafrika, Den Arabiske Halvø, Singapore og Hong Kong. I Europa er der bestande i Sydengland, Tyskland, Holland, Belgien, Spanien og Italien. Den optræder ofte i storbyer.


© Klaus Malling Olsen

I Danmark er alexanderparakitten i de seneste årtier blevet iagttaget med stigende hyppighed. Den er set på alle årstider og har optrådt i Jylland, på enkelte småøer og især på Sjælland. De fleste fugle er iagttaget i Københavnsområdet. Der kan være tale om undslupne fangenskabsfugle, men de fleste af fuglene er formentlig fløjet nordpå fra de europæiske bestande af egen drift, da de er gode flyvere.


Alexanderparakit til venstre og stor alexanderparakit til højre. © Klaus Malling Olsen

Føde
I Indien lever alexanderparakitten udelukkende af planteføde som frø, bær, frugt og blomster, men de europæiske fugle er altædende. De fouragerer ofte på jorden, hvor de kan tage spildkorn og nedfaldsfrugt, men de kan også søge føde på storbyens fuglefoderbrætter.

Bestandsudvikling
Alexanderparakitten er meget talrig i store dele af det oprindelige udbredelsesområde i Afrika og Asien. De vildtlevende europæiske bestande er i stadig fremgang, og det er sandsynligt, at arten inden længe vil etablere en ynglebestand i Københavnsområdet.


Forekomsten af Alexanderparakit i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2009-2018. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Henrik Kisbye

Fakta
Længde: 41 cm
Vægt: 100-150 g
Ynglealder: 2-3 år
Kuldstørrelse: 3-5 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 22-28 dage
Ungetid: 55 dage

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: -
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 134
Sidste måned: 298

Forrige artLink til denne sideNæste art