Storpiber (Anthus richardi)

Beskrivelse
Storpiberen er – i overensstemmelse med sit danske navn – den største af de pibere, der optræder herhjemme. Den er på størrelse med sanglærken, men har som alle pibere længere hale, ben og næb end lærkerne. Den minder i fjerdragten om en ung markpiber, dvs. den er sandbrun med mørke pletter og striber, men den er større end denne, ligesom den har en mere opret holdning og et længere og kraftigere næb, der minder om et drosselnæb. Benene er lange, ligesom bagkloen er påfaldende lang. Skægstriben er tydeligere end hos markpiberen. Til gengæld mangler den markpiberens tøjle (der er striben fra øje til næbrod). Dens kald, som høres i flugten, består af kraftige lyde, der kan minde om grov variant af gråspurvens.

Levested
Storpiberen lever i det centrale og østlige Asien, fortrinsvis i det sydlige Sibirien, Mongoliet og Kina. Den yngler i åbent terræn som græssteppe og udbredte engområder, men også på mere fugtige lokaliteter. Arten overvintrer hovedsagelig i Indien og Sydøstasien, men også fåtalligt i Spanien og Portugal, Nordvestafrika og Mellemøsten. Det er formentlig de sydvesteuropæiske vintergæster, der kommer på afveje og optræder herhjemme om efteråret og i meget sjældne tilfælde også om vinteren. Her iagttages den f.eks. på marker og strandenge.


© Klaus Malling Olsen

Storpiberen ses i overvejende grad herhjemme i kystnære områder fra september til november. Flest fugle ses i Vestjylland. Der optræder også enkelte individer på forårstrækket, men ikke hvert år. Normalt ses der 10-30 fugle om året i Danmark, men i enkelte år er der registreret op til 60 individer.

Føde
Storpiberen fouragerer på jorden. Føden består af insekter og deres larver, især biller og græshopper, samt af edderkopper, men den supplerer føden med frø, ikke mindst i vinterkvarteret.


© Klaus Malling Olsen

Bestandsudvikling
Storpiberen blev først iagttaget herhjemme i 1963. Frem til og med 1990 blev der gjort 133 fund, men i de seneste årtier har den optrådt mere talrigt. Det skyldes muligvis en større feltornitologisk aktivitet og større kendskab til arten. På globalt plan er arten ikke truet. Den er almindeligt forekommende i størstedelen af udbredelsesområdet, og der er ikke tegn på, at arten er i tilbagegang.


Forekomsten af Storpiber i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2017. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Klaus Malling Olsen

Fakta
Længde: 18 cm
Vægt: 27-37 g

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: -
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 30
Sidste måned: 73

Forrige artLink til denne sideNæste art