Bjergpiber (Anthus spinoletta)

Beskrivelse
Bjergpiberen ligner skærpiberen, både hvad angår udseende, størrelse og stemme. De blev da også tidligere anset for at være underarter af den samme art. I vinterdragten, som vi hovedsageligt ser herhjemme, er arten særlig vanskelig at skelne fra skærpiberen. Hovedindtrykket af bjergpiberen er dog mindre grumset. Ryggen er lysere brun og undersiden er mere hvid, ligesom de mørke pletter på undersiden er skarpere aftegnet. Desuden har bjergpiberen tydeligere hvide vingebånd, som især ses i flugten. I sommerdragten får bjergpiberen en svag lyserød farvning af brystet, som dog også ses hos nogle former af skærpiber.

Levested
Bjergpiberen yngler i Central- og Sydeuropa samt Centralasien. I Europa forekommer den på fugtigt, græsbevokset bjergterræn over skovgrænsen. Den er mest talrig i bjergområder som Pyrenæerne, Alperne og Karpaterne. Som andre arter, der yngler i store højder, har den et specielt trækmønster, idet dele af den europæiske bestand trækker mod nordvest, hvor den f.eks. overvintrer i Holland, Nordtyskland og Sydengland, mens andre trækker sydpå til Spanien og Nordafrika. I vinterkvarteret optræder den fortrinsvis på strandenge og ved søer og åer ligesom engpiberen.


© Steen Brølling

Siden slutningen af 1990’erne har bjergpiberen optrådt herhjemme regelmæssigt hvert år fra oktober til april. Den ses i næsten hele landet, men især i kystnære områder, til trods for at den helst fouragerer i fugtige områder med fersk- og brakvand. De bedste lokaliteter for arten er Vejlerne, der fungerer som overvintringslokalitet, og trækstedet Skagen. I frostperioder kan arten også ses på strande, hvor den søger føde i tangbræmmerne, ligesom den kan iagttages sammen med skærpiberen på det yderste af havnemoler.

Føde
Bjergpiberen lever hovedsagelig af mindre hvirvelløse dyr, fortrinsvis insekter som fluer og sommerfugle, men den tager også plantemateriale som alger og frø. Den fouragerer som regel på jorden, men kan også tage byttet i luften.

Bestandsudvikling
Frem til begyndelsen af 1990’erne var bjergpiberen regnet som en meget sjælden vintergæst herhjemme med kun 7 fund; det første fra 1972. Fra 1997 har arten optrådt i større tal. I det første tiår i det nye århundrede er der set knap 400 individer om året. Arten er formentlig pga. dens lighed med skærpiberen blevet overset tidligere, da det er svært på anden måde at forklare den store fremgang i de senere år. Den europæiske bestand var stabil fra 1970 til 1990 og formentlig udsat for en moderat samlet tilbagegang i 1990’erne pga. tilbagegang i Rusland.


Forekomsten af Bjergpiber i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2009-2018. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Ole Krogh

Fakta
Længde: 17 cm
Vægt: 21-30 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 4-5 æg
Antal kuld: 2
Rugetid: 14 dage
Ungetid: 16 dage

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: -
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 31
Sidste måned: 60

Forrige artLink til denne sideNæste art