Bjergvipstjert (Motacilla cinerea)

Beskrivelse
Bjergvipstjerten kan overfladisk minde om den gule vipstjert på grund af sin gule underside og den lange hale, men bjergvipstjerten har grå ryg, og halen er endnu længere. Hannen har en sort hagesmæk i yngledragten. Den gule farve hos hunnen og ungfuglene er svagere end hos hannen; det er primært deres undergump, der er gul. Til trods for navnet optræder bjergvipstjerten også uden for bjergområder. Til gengæld kræver den normalt rindende vand.

Levested
Bjergvipstjerten yngler i Europa; Marokko og Algeriet; Acorerne, Madeira og De kanariske Øer; Mellemøsten og store dele af det centrale Asien østpå til Stillehavskysten og Japan. I Europa er den vidt udbredt i Syd-, Vest- og Centraleuropa. Danmark, Sydsverige og det sydlige Norge ligger sammen med De Britiske Øer på artens nordgrænse i Europa.
I Danmark er bjergvipstjerten mest talrig i Jylland, specielt Østjylland, det østlige Himmerland og det østlige Vendsyssel samt i dele af Midtjylland, mens der kun er ganske få ynglefund på Øerne. De største bestande findes i Grejsdalen ved Vejle samt Lindenborg Ådal og Villestrup Å i Østhimmerland. Den yngler langs åer og mindre vandløb, gerne med naturlige slyngninger og dertil hørende krumninger med stillestående, lavt vand, som er velegnet til fødesøgning. Reden anlægges ofte, hvor der er en menneskeskabt spærring, f.eks. i form af en vandmølle, bro eller et dambrug.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

De danske bjergvipstjerter er delvis trækfugle, som hovedsageligt overvintrer i Vest- og Sydvesteuropa. Også i vinterkvarteret kræver de rindende vand. Nogle europæiske ynglefugle overvintrer så langt sydpå som tropisk Afrika. Den svenske bestand passerer Østdanmark på forårs- og efterårstrækket.

Føde
Bjergvipstjerten lever hovedsageligt af insekter, som den dels fanger på jorden eller på lavt vand, dels i luften. Ungerne fodres i starten primært med larver.


Bjergvipstjert i vinterdragt. © Helge Sørensen

Bestandsudvikling
De europæiske bjergvipstjerter levede indtil starten af det 20. århundrede primært i de centraleuropæiske bjergegne, men efter århundredeskiftet indvandrede arten til de nordeuropæiske lavlandsområder. Det første sikre danske ynglefund er fra 1923 i Østjylland. I det første danske atlasprojekt fra 1971 til 1974 skønnedes det, at der ynglede ca. 150 par herhjemme, mens der under det andet atlasprojekt fra 1993 til 1996 skønnedes at være knap 500 ynglepar. Fremgangen, der modsvarer en geografisk ekspansion fra Østjylland nord- og vestpå, kan være forstærket af de mildere vintre og den positive udvikling i vandkvaliteten.


Udviklingen i ynglebestanden opgjort ud fra årlige punkttællinger er vist med rødt. Bestandsstørrelsen er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Bjergvipstjert i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2009-2018. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Per Poulsen

Hør fuglens stemme

Fakta
Vingefang: 25-27 cm
Længde: 18 cm
Vægt: 15-23 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 4-6 æg
Antal kuld: 2
Rugetid: 13-14 dage
Ungetid: 12 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 400
Udvikling 1999-2011: Stabil

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 94
Sidste måned: 172

Forrige artLink til denne sideNæste art