Græshoppesanger (Locustella naevia)

Beskrivelse
Græshoppesangeren har i modsætning til de fleste andre sangere herhjemme en stribet fjerdragt; både ryg, vinger og undergump har mørke striber og pletter på den brune grundfarve. Kønnene er ens af udseende. Imidlertid er det sjældent, man ser fuglen, dels fordi den lever skjult, dels fordi den fortrinsvis er aktiv om natten. Den identificeres derfor næsten altid på sin sang, som består af en langvarig, enslydende, metallisk svirrende tone, der kan minde om lyden fra en græshoppe, hvad der har givet fuglen navn. Da arten lever så skjult, er det en meget begrænset viden, vi har om den.

Levested
Græshoppesangeren yngler i Europa og østpå gennem Rusland til Centralasien. I Europa er den udbredt fra De Britiske Øer i vest i et bredt bælte gennem Vest-, Central og Østeuropa. Den mangler i det sydligste Europa og i Nordskandinavien.
I Danmark yngler den over hele landet, mest talrigt på Vestamager, der har landets suverænt største ynglebestand, og i Nordøstsjælland og i dele af Østjylland. Artens ideelle ynglebiotop er moser og fugtige enge med høj vegetation, der ikke bliver afgræsset af kreaturer. Den kan også yngle i grøftekanter.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Alle græshoppesangere trækker bort fra yngleområderne om vinteren. De fleste europæiske fugle overvintrer formentlig i tropisk Vestafrika, men de træffes også i Marokko. De østligere bestande overvintrer derimod i Indien. Skandinaviske græshoppesangere kan træffes herhjemme på trækket.

Føde
Græshoppesangeren lever primært af insekter, der oftest tages på jorden eller i vegetationen, men som også kan fanges i luften. Ungerne fodres især med larver.


© John Larsen

Bestandsudvikling
Indtil omkring 1940 var græshoppesangeren en meget sjældent registreret fugl i Danmark. Det første sikre ynglefund blev gjort i Tinglev Mose i Sønderjylland i 1952. Arten har bredt sig fra Centraleuropa og invaderede Danmark sydfra op gennem Jylland i midten af 1900-tallet. De tætteste bestande lå i starten i de sønderjyske moser, på Rømø og Fanø og ved Filsø. Der er stadig mange græshoppesangere i Sønderjylland, men de største koncentrationer er flyttet nord- og østpå. De østdanske fugle kan være indvandret fra Sverige, hvor der i de seneste årtier har været en relativt stor bestand. Fra det første atlasprojekt i 1971-74 til det andet i 1993-96 er antallet af ynglefund næsten fordoblet, men i 1990’erne har der været en mindre stagnation. På Vestamager skyldes det primært byudvikling med anlæg af motorvej og jernbane.


Udviklingen i ynglebestanden opgjort ud fra årlige punkttællinger er vist med rødt. Bestandsstørrelsen er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Græshoppesanger i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Helge Sørensen

Hør fuglens stemme

Fakta
Vingefang: 15-19 cm
Længde: 13 cm
Vægt: 11-15 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 5-6 æg
Antal kuld: 2
Rugetid: 13-15 dage
Ungetid: 10-12 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 1100
Udvikling 1999-2011: Stabil

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: E
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 44
Sidste måned: 113

Forrige artLink til denne sideNæste art