Drosselrørsanger (Acrocephalus arundinaceus)

Beskrivelse
Drosselrørsangeren er i slægt med rørsangeren, som den ligner i fjerdragt med brun overside og lys underside med beigefarvede kropssider, men den har mere tydelig, lys øjenstribe. Som navnet antyder, er drosselrørsangeren dog betydeligt større end rørsangeren og de øvrige hjemlige sangere. Den er næsten på størrelse med en sangdrossel. I modsætning til de fleste andre sangere danner drosselrørsangeren gerne mindre kolonier, idet flere reder kan hænge i tagrørene med få meters mellemrum. Der optræder flerkoneri hos drosselrørsangeren, da hannen ikke deltager i fodringen af ungerne i samme omfang som hos andre sangere, hvad der giver den mulighed for at etablere flere territorier og parre sig med flere hunner. Drosselrørsangerens sang minder om rørsangerens med gentagne, hæse toner, der er mere gennemtrængende end rørsangerens.

Levested
Drosselrørsangeren er udbredt i Europa, Nordvestafrika og Asien østpå til Stillehavskysten og Japan. Den er dermed udbredt længere østpå end de fleste europæiske sangere. Danmark ligger på artens nordvestgrænse, og den er sjælden herhjemme. Der er en mindre bestand i Mellemsverige og det sydlige Finland, men ellers mangler den i resten af Skandinavien og på De Britiske Øer. I øvrigt er den udbredt over store dele af Europa. Den lever i større rørskove med kraftige rør, som dens fødder er egnet til at gribe fat om. Reden ophænges gerne i den yderste del af rørskoven tæt på åbent vand.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Forekomsterne herhjemme er spredt fra moser i Sønderjylland til Nordjylland, på Fyn, Lolland og Bornholm. Det er vanskeligt at afgøre, om stationære par med syngende hanner reelt yngler, eller om der blot er tale om strejffugle. Antallet af mulige ynglelokaliteter er svingende, men det formodes, at der yngler i størrelsesordnen 5-14 par herhjemme om året.
Drosselrørsangeren overvintrer i tropisk Afrika syd for Sahara.


© Albert Steen-Hansen

Føde
Drosselrørsangeren lever hovedsagelig af insekter, men også af edderkopper og snegle. Uden for ynglesæsonen kan den tage frugter og bær i et vist omfang.

Bestandsudvikling
Drosselrørsangeren optrådte første gang som ynglefugl herhjemme i midten af det 19. århundrede. I resten af århundredet optrådte den flere steder i landet, og efter århundredskiftet blev den ret almindelig i det sydlige Danmark. Før anden verdenskrig gik bestanden markant tilbage, uden at man kender grunden. Tilbagegangen forstærkedes i løbet af 1960’erne. Under atlasprojektet 1971-74 skønnedes det, at der kun var 20-40 par tilbage. I slutningen af århundredet var de sikreste steder at finde drosselrørsangeren ved Maribosøerne på Lolland og Vejlerne i Thy. Fundene i begyndelsen af det nye årtusinde har ligget spredt i flere landsdele.


Forekomsten af Drosselrørsanger i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Albert Steen-Hansen

Hør fuglens stemme

Fakta
Vingefang: 24-29 cm
Længde: 19 cm
Vægt: 25-37 g
Kuldstørrelse: 4-6 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 14-15 dage
Ungetid: 12 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 6-8
Udvikling 1999-2011: Stabil

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: EN
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: E
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 90
Sidste måned: 121

Forrige artLink til denne sideNæste art