Beskrivelse
Løvsangeren er sammen med gransangeren de almindeligste danske sangere. Den har ingen særlig karakteristiske træk. De to arter minder meget om hinanden i udseendet. Løvsangerens sang er derimod let at identificere og meget forskellig fra gransangerens. Sangen varer 2-3 sekunder og har et blødt melodisk præg og er bygget over et fast tema. Den starter med hurtige, klare fløjtetoner, der minder om bogfinkens, og ebber ud i lyse toner.

Levested
Løvsangeren er udbredt fra Nord- og Vesteuropa og østover i et mere og mere snævert bælte næsten helt til Beringstrædet. Både i Norge, Sverige og Finland er løvsangeren den talrigeste ynglefugl. I Danmark er løvsangeren meget vidt udbredt og findes i en lang række forskellige landskabstyper. Løvsangeren yngler således både i løv- og blandskov og i nåleskov, hvis der blot er enkelte løvtræer - gerne i unge beplantninger - samt i moser med pile- og birkekrat, sommerhusområder og i et vist omfang haver og parker. Overraskende nok findes den største tæthed af løvsangere faktisk i Vestjylland, hvor arten er karakterfugl i klitplantagerne. Fuglen er derimod ikke særlig talrig i Østjylland, hvor den nært beslægtede gransanger har sin største tæthed, hvilket kunne tyde på, at der er konkurrence mellem de to arter.

Yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1993-96.

Løvsangeren er langdistancetrækker. De danske løvsangere overvintrer i tropisk Vestafrika. De skandinaviske løvsangere, der gæster os på trækket i stort tal, overvintrer derimod i tropisk Østafrika.

Relativ tæthed i yngletiden opgjort ud fra punkttællinger i forbindelse med atlasundersøgelsen 1993-96.

Føde
Insekter og edderkopper står på løvsangerens spiseseddel. Føden findes i bladhanget på træer og i buske. Løvsangeren fodrer sine unger med de største byttedyr, mens den selv æder de mindste på stedet. Herved sparer den energi ved at begrænse antallet af flyveture til og fra reden.

© Albert Steen-Hansen

Bestandsudvikling
Fra midten af 1980'erne har løvsangeren desværre været i markant tilbagegang i Danmark. På europæisk plan synes bestanden derimod generelt at være mere stabil, modsat hvad der er tilfældet hos mange andre langdistancetrækkere.

Udviklingen i ynglebestanden opgjort ud fra årlige punkttællinger er vist med rødt. Bestandsstørrelsen er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.

Forekomsten af Løvsanger i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2011-2020. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.