Gulirisk (Serinus serinus)

Beskrivelse
Gulirisken er vores mindste finke; den er en anelse mindre end grønsiskenen. Flugten er hoppende og adfærden rastløs. Næbbet er meget kort og kompakt. Alle fugle har kraftige længdestriber på ryg og flanker. Hannen har citrongul pande, hovedtegninger og bryst samt en gul overgump, der ses i flugten. Hunnens tegninger er identiske med hannens, men den gule farve er betydelig mere afdæmpet. Ungfuglene mangler helt gult i dragten. Sangen er typisk og knitrende.

Levested
Guliriskens geografiske udbredelse er relativt begrænset. Den forekommer i Europa, det nordvestligste Afrika og dele af Mellemøsten, primært Tyrkiet. Den yngler i størstedelen af Europa, men ikke på De Britiske Øer og bortset fra ganske få par i Danmark og Sverige ej heller i Skandinavien.
Danmark udgør nordvestgrænsen for artens udbredelsesområde. I overensstemmelse hermed er de sikre ynglefund i de seneste år gjort på Syd- og Østsjælland, f.eks. ved Præstø, samt flere steder på Falster. Den foretrækker kulturlandskaber som sommerhusområder, kirkegårde og skove med forskellige træsorter, der rummer åbne partier med græs og urter. Herhjemme anbringes reden gerne i ældre fyrretræer ved kystnær bebyggelse.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

I den nordlige del af udbredelsesområdet er gulirisken trækfugl med vinterkvarter i Sydeuropa, men der er også fugle, der overvintrer, især i milde vintre. Der foreligger ganske få vinterfund i Danmark. Trækretningen er regionalt variabel. De fleste gulirisker observeres herhjemme i foråret på forlænget træk, f.eks. ved træksteder som Skagen og Gilbjerg Hoved. Flest observationer finder sted i maj i forbindelse med lunt højtryksvejr og vind fra sydøst.

Føde
Gulirisken lever hovedsagelig af frø, f.eks. fra kurvblomster, og andet plantemateriale, men den kan supplere føden med mindre insekter og edderkopper. Ungerne fodres med frø, der er blødgjort i forældrefuglenes kro.


© Helge Sørensen

Bestandsudvikling
Omring år 1800 fandtes gulirisken kun i Middelhavsområdet, men siden har arten spredt sig mod nord og senere også mod øst. Det første danske ynglefund blev gjort i Næstved i 1948. Siden har antallet af ynglepar været svingende. I atlasperioden 1971-74 blev der sammenlagt gjort 11 sikre og sandsynlige ynglefund, men i 1976 og de følgende par år fandt der en større indvandring sted, og der opstod små, lokale bestande ved Køge Bugt og på Falster. Allerede i 1985 var alle ynglepar forsvundet igen, men i nogle år i 1990’erne og efter årtusindskiftet har der været flere ynglende par i det sydøstlige Danmark.


Forekomsten af Gulirisk i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2009-2018. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Rune Sø Neergaard

Hør fuglens stemme

Fakta
Vingefang: 20-23 cm
Længde: 11,5 cm
Vægt: 9-14 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 3-5 æg
Antal kuld: 2
Rugetid: 13 dage
Ungetid: 13-17 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 20
Udvikling 1999-2011: Ukendt

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: VU
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: 2
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 126
Sidste måned: 148

Forrige artLink til denne sideNæste art