Stor Korsnæb (Loxia pytyopsittacus)

Beskrivelse
Stor korsnæb er vanskelig at kende fra den mere almindelige lille korsnæb, idet de er næsten lige store. Hannen hos begge arter er rød, mens hunnen er grøn. Det sikreste feltkendetegn er næbbet. Som navnet antyder, krydser næbspidserne hinanden, når næbbet er lukket. Hos den store korsnæb er næbbet kraftigere og større, og undernæbbet, der er tykkest på midten, er næsten lige så kraftigt som overnæbbet. Det giver den et udseende, der minder om en papegøjes. Med sit næb er stor korsnæb specialist i at åbne de kraftige fyrrekogler, så den med tungen kan gribe de blottede frø. Korsnæbbene yngler tidligere end de øvrige spurvefugle, fordi deres føde er rigeligst om vinteren og i det tidlige forår. Stor korsnæb yngler dog først i marts-april, mens lille korsnæb, der har specialiseret sig i at æde granfrø, kan indlede ynglesæsonen allerede i december.

Levested
Stor korsnæb har en ret begrænset geografisk udbredelse. Den yngler i Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland og Rusland. Den største bestand er i Rusland østpå til Ural. Den lever i ren fyrreskov eller i nåleskov med mange fyrretræer.


© John Larsen

I Danmark er der kun gjort ganske få ynglefund, men den optræder regelmæssigt, om end fåtalligt, på det begrænsede efterårstræk til andre dele af Nordeuropa eller som vintergæst. I år med dårlig frøsætning kan større dele af bestanden søge sydpå, f.eks. til Danmark og Tyskland. Under sådanne invasioner, hvor den kan ses her til langt hen på sommeren, kan der iagttages flokke på flere hundrede fugle herhjemme.

Føde
Stor korsnæb lever hovedsagelig af frø fra fyrrekogler. Den brækker koglen af og bærer den normalt hen på en gren, hvor den åbner den. Den har ingen konkurrenter til fyrrefrø, så længe koglerne ikke har åbnet sig naturligt. Den tager også granfrø og andre frø i mindre omfang, og i ynglesæsonen kan den supplere med forskellige hvirvelløse dyr.


© John Larsen

Bestandsudvikling
Bestanden vurderes som stabil. I Danmark er den registreret ynglende én gang i Vestjylland i 1969, én gang på Sjællands Odde i 1983 og én gang i Thy i 1994. Det største invasionsår var i 1982-83, hvor der blev talt 4830 fugle på Sjælland og 6500 i Nordjylland, det største antal på Skagen.


Forekomsten af Stor Korsnæb i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2009-2018. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Lars Falck Petersen

Hør fuglens stemme

Fakta
Vingefang: 30,5-33 cm
Længde: 17 cm
Vægt: 35-45 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 2-4 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 14-16 dage
Ungetid: 25 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2012: 0
Udvikling 1999-2011: Stabil

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: NA
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: E
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 73
Sidste måned: 167

Forrige artLink til denne sideNæste art