Denne side er fra Caretakerprojektet, der forløb fra 2003-2013. Indholdet på siden vedligeholdes ikke, og kan derfor være forældet.
Moniteringsvejledning for Toplærke i DOF's Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle (DATSY)

Moniteringsvejledning for toplærke i DOF’s Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle (DATSY), udarbejdet af Mikkel Willemoes Kristensen & Anders Østerby, april 2008

Indledning
Flere af vore velkendte og iøjnefaldende ynglefugle, som generationerne før os betragtede som en naturlig del af det danske landskab, lever i dag en trængt tilværelse. Det gælder især en række rovfugle samt flere hede- og engfugle. Omvendt findes en række ny- og genindvandrede arter, som er ved at blive en del af den danske fauna. Indsamling af data og viden om de truede og sjældne ynglefugle er vigtig for at kunne modvirke, at disse arter forsvinder fra det danske landskab samt følge nye arters indvandring til brug for bl.a. en fremtidig rødlistevurdering. Siden 1998 har DOF derfor overvåget Danmarks mest truede og sjældne ynglefugle (DATSY-projektet). Projektet løber foreløbig til og med år 2008. Som led i projektets fase 2 udarbejdes der en moniteringsvejledning for hver af de 41 projektarter. Ideelt set skal vejledningen fungere som:

- dokumentation af metoderne anvendt i overvågningen og dermed referenceværk for forskere/myndigheder
- vejledning for ornitologer og optællere i den fremtidige overvågning
- håndbog for artskoordinatoren

Moniteringsvejledningen skal være et levende dokument og vil blive opdateret løbende med den nyeste erfaring med overvågning af arten.

Artsbeskrivelse og ynglebiologi
Umiddelbart ligner toplærken den almindelige sanglærke, men ved nærmere eftersyn er der klare forskelle, ligesom sangen hos de to arter er forskellig. Først og fremmest kan man kende toplærken på dens større top end sanglærkens. Desuden er toplærken mindre kontrastrig og knap så varmt tonet som en sanglærke, hvilket får den til at virke lidt mere ”grå og kedelig” i dragten. Den har også et længere næb og er en lille smule større end sanglærken. Du kan læse mere om toplærken samt lytte til dens stemme på DOF’s hjemmeside:
http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=09720

Toplærken indvandrede til Danmark i 1800-tallet. Da den under sin udbredelse mod nord i 1860’serne var nået frem til Vendsyssel, spåede ornitologen J.C.H. Fischer (her citeret efter Løppenthin 1967) at ”…den efter kortere eller længere Tid igjen [ville] forsvinde og indskrænke sig til sit gamle sydlige Hjem”. Løppenthin anfører at denne forudsigelse endnu 100 år efter ikke holder stik, om end arten siden 1950 synes at være aftaget i København. Bestandsudviklingen siden da ser dog ud til inden længe at give Fischer ret i hans 135 år gamle forudsigelse. Alt tyder på at arten er helt uddød som dansk ynglefugl om ganske få år. I Nordeuropa yngler toplærker i byer, især i industrikvarterer, jernbaneterræner og i havneområder. I Danmark har den således været udbredt i mange af de større jyske byer samt Odense, København, Kalundborg m.fl., men findes i dag kun i Hirtshals, hvor der i 2007 var 2 par. Toplærke er på den danske rødliste kategoriseret som akut truet.

Toplærken er monogam. Reden lægges ofte direkte på jorden, skjult under en busk eller ved en lille forhøjning. Den lægger normalt 3-5 æg i april måned. I det centraleuropæiske kerneområde lægges ofte to kuld. Det vides ikke om de danske ynglefugle opfostrer 2 kuld på en sæson. Udrugningen varer i Mellemeuropa 12-13 dage. Ungerne forlader reden ca. 9 dage gamle og er flyvefærdige fra omkring 14-16 dage gamle og så godt som uafhængige efter 20 dage (Grell et al. 2002).

Målsætning
- At registrere alle ynglepar af toplærke i Danmark, således at bestandens aktuelle størrelse kan fastslås.
- ”Negativ registrering” på egnede lokaliteter i Nordjylland.
- Evt. registrering af antal flyvefærdige unge

Undersøgelsesområde
Som nævnt er Hirtshals i 2007 den sidste danske by med en ynglebestand af toplærke. Den bør derfor optælles årligt her. Ligeledes bør arten eftersøges i de byer, den sidst har ynglet i. Disse indbefatter Løkken, Frederikshavn, Århus, Ålborg, Hjørring og Skagen. Desuden bør alle egnede ynglelokaliteter, hvor der observeres stationære fugle eller syngende hanner eftersøges grundigt for mulige oversete ynglepar. I Rønne ynglede et par i 1999, og dette viser, at ynglepar kan dukke op på nye ynglesteder, og der ses da også årligt toplærke på Sjælland.

Optællingsmetode
Det er forholdsvis enkelt at registrere de territoriehævdende fugle, idet de er både synlige og hørbare i det tidlige forår. Til gengæld kræver det et større eftersøgningsarbejde at finde reder og unger. Eventuelle yngleområder kan besøges to-tre gange i løbet af marts-april for at eftersøge territorielle hanner. Disse vil ofte ses synge fra toppen af tage eller lignende. Hvis man vil sikre sig, at man ikke overser fugle, bør man foretage minimum tre grundige besøg.

Områder, hvor man i foråret har set fugle, bør besøges minimum en gang i løbet af maj for at kontrollere, om fuglene stadig er til stede og om de ser ud til at være ynglende. Interessante observationer i den sammenhæng er bl.a., om der er mere end en fugl til stede, observation af parring, voksne fugle med føde i næbbet, unger eller nyudfløjne ungfugle samt fugle med redemateriale. Hvis fuglen ikke kan genfindes på dette opfølgende besøg, kan det være værd at aflægge endnu et besøg på lokaliteten på en senere dato, da fuglene godt kan færdes ret skjult under ungeopfostringen.

Moniteringskalender
1/3-20/4: Eftersøgning af syngende hanner på egnede ynglelokaliteter.

1/5-1/6: Opfølgning på tidligere observationer af syngende fugle. Tegn på yngleaktivitet som f.eks. ungefodrende fugle eftersøges. Evt. optælling af flyvefærdige unger.

Rapportering
Alle observationer af arten bør rapporteres, særligt på mulige ynglelokaliteter. Rapporteringen sker i DOFbasen (www.dofbasen.dk), DOF’s Internetbaserede database over fugle, som alle kan bidrage til. Inddateringen bør ske snarest muligt efter optællingernes udførelse, og så mange detaljer om adfærd samt uddybende stedbeskrivelse bør angives. Fejlslagne yngleforsøg samt udeblivende par på kendte ynglelokaliteter er også meget relevante at rapportere. Det er muligt at hemmeligholde observationer, hvis man mener, at de er af følsom karakter. I givet fald kan kun artskoordinatoren og de centrale koordinatorer få adgang til disse data. Vejledning til installation af programmet, brugeroprettelse, indtastning m.m. kan findes her: http://www.dofbasen.dk/help.php.
Man kan også rapportere sine observationer til artskoordinatoren eller til DATSY’s centrale koordinator i Fuglenes Hus.

Bearbejdning
Følgende kategorier og definitioner anvendes til vurdering af ynglepar på den enkelte lokalitet:

- Sikkert ynglepar: Direkte ynglebevis - dvs. redefund med æg/unger eller observation af nyudfløjne unger, eller gentagne observationer af adulte fugle med føde.
- Sandsynligt ynglepar: Stedfast territoriehævdende (syngende) fugl eller observation af par med yngleadfærd i foråret (kurtisering/parring) på en egnet ynglelokalitet. Desuden observationer af fugle med redemateriale.
- Muligt ynglepar: Gentagne observationer af fugle i yngletiden, på en egnet ynglelokalitet, men hvor informationer om yngleaktivitet mangler.

Når den samlede kendte ynglebestand opgøres, benyttes formlen: (sandsynlige+sikre) – (mulige+sandsynlige+sikre). Er der eksempelvis registreret 3 sikre, 2 sandsynlige og 1 muligt ynglepar, vil bestanden opgøres til (2+3) – (1+2+3) = 5-6 ynglepar.

Referencer og relevant litteratur
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (B-FDC) (2004-): Den danske Rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser. (html).
Findes på: http://redlist.dmu.dk

Grell, M. B. 1998: Fuglenes Danmark. G.E.C. Gads Forlag.

Grell, M.B., Hansen, J. & Rasmussen, B. 2002: Overvågning af toplærke Galerida cristata, med en gennemgang og vurdering af de danske ynglehabitater. Naturovervågning. – Danmarks Miljøundersøgelser. 46 s. -Arbejdsrapport fra DMU, nr. 171. Tilgængelig på: http://www.dof.dk/pdf/DATSY_FIFartikler/toplaerke_forv_plan.pdf

Grell, M. B.; Heldbjerg, H.; Rasmussen, B.; Stabell, M., Tofft, J. og Vikstrøm, T. (red.) 2004: Truede og sjældne ynglefugle I Danmark 2003. DOFT nr. 98.
Tilgængelig på: http://www.dof.dk/pdf/datsy/Doft_08_2004_LOW.pdf

Løppenthin, B. 1967: Danske ynglefugle i fortid og nutid. - Odense Universitetsforlag, Odense.

Meltofte, H. & Fjeldså, J. et. al. 2002: Fuglene i Danmark. Gyldendals boghandel.

Nyegaard, T. & M.B. Grell (red.) 2008: Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2007. Dansk Ornitologisk Forening. (html). Tilgængelig på: http://www.dof.dk/sider/images/stories/proj/datsy/dokumenter/DATSY2007.pdf

Nyegaard, T. & M.B. Grell (red.) 2007: Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2006. Dansk Ornitologisk Forening. (html). Tilgængelig på: http://www.dof.dk/sider/images/stories/proj/datsy/dokumenter/DATSY2006.pdf

Nyegaard, T. & M.B. Grell (red.) 2006: Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2005. DOFT 100: 11-28. Tilgængelig på: http://www.dof.dk/sider/images/stories/proj/datsy/dokumenter/DATSY_DOFT_2_06Low.pdf

Printvenlig udgave