Moniteringsvejledning for Sandterne i DOF's Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle (DATSY)

Moniteringsplan for sandterne i DOF’s Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle 2013-2017, udarbejdet af Ole Thorup & Timme Nyegaard, august 2005

Artsbeskrivelse og ynglebiologi
Som den eneste danske terne finder sandternen næsten al sin føde inde over land. Den flyver som regel langsomt og i lav højde over jorden, hvorfra den dykker ned for at snappe byttet. En anden jagtmetode består i at fange insekter i luften. Byttet er hovedsageligt mus, fugleunger – bl.a. dununger af klyde, præstekraver og vibe, firben, hugorme og større insekter.

Sandternen har en meget karakteristisk stemme: ’vægg-vægg’ eller ’tjo-vægg’ der er rund og blød i lyden, ikke skarp og skurrende, som hos de to ternearter, der ligner den mest: splitterne og fjordterne. Hør stemmen og læs mere om arten på DOF’s hjemmeside: http://www.dofbasen.dk/DATSY/datsyart.php?art=06050

Sandternen yngler på øer og holme med sparsom eller lav græsvegetation nær store sandvader, tidevandsmudderflader eller betydelige strandengsarealer. Den slår sig gerne ned i hættemågekolonier eller blandede kolonier af måger og andre terner, hvor mågernes kollektive forsvar af kolonien udnyttes.

De voksne ynglefugle har et stort fourageringsområde bestående af heder og strandenge, og kan ses op til 10-20 km væk fra redestedet. Selv ret langt væk fra ynglestedet kan sandternerne ses varslende, og kan endda angribe f.eks. krager og måger. Der skal derfor gentagne registreringer af territoriale fugle til, før ynglen kan fastslås (Hälterlein et al. 1995).

Sandternen er gået meget tilbage de senere år, og ses i dag stort ses kun i Vadehavsområdet og i de vestjyske fjorde. Den er en stor sjældenhed i Midt- og Østjylland og på Øerne, hvor der er år imellem sikre observationer.

De danske ynglefugle udgør den nordligste del af en bestand, der også yngler i Tyskland. Fra 1900 til 1950’erne fandtes alle ynglefugle – omkring 300-400 par – i Danmark. Herefter fandtes en stigende andel i Tyskland, og ved den sidste dækkende optælling af Vadehavet i 2001 ynglede 59-63 af i alt 60-65 par i Tyskland (Vlek 2002, B. Hälterlein in litt.). De nordvesteuropæiske sandterner overvintrer i tropisk Vestafrika fra Mauretanien østpå til Nigeria og Chad. De ankommer fra vinterkvarteret medio april-medio maj og trækker tilbage igen allerede medio juli-medio augst.

Årsagen til tilbagegangen i Danmark kendes ikke med sikkerhed. Møller (1975) foreslog udtørring, tilplantning og opdyrkning af heder som hovedårsagerne til tilbagegangen mellem 1940’erne og 1974, men gav også tørke i vinterkvarteret, forstyrrelse og indsamling af æg en del af skylden. I 1980’erne og 1990’erne vurderedes prædation at være af tiltagende betydning (Rasmussen & Fischer 1997). I mindst én sæson i perioden 1998-2003 blev sandternernes rede ødelagt af kreaturer på Rømø Sønderland (Thorup & Rasmussen 1999).

Sandterne er opført på rødliste 2005 som værende akut truet.

Undersøgelsesområde
Sandternen ynglede i !970’erne også fåtalligt i Vest- og Nordjylland, men bestanden er i dag isoleret til Vadehavsregionen. Arten er opført på udpegningsgrundlaget for følgende EF-fuglebeskyttelsesområder, og disse områder bør derfor undersøges for forekomst af sandterne årligt:

- Mandø (IBA 52)
- Fanø (IBA 53)
- Skallingen og Langli (IBA 55)
- Vadehavet (IBA 57)
- Rømø (IBA 65)

Mange af IBA-lokaliteterne er beskrevet på DOF’s hjemmeside, se mere her: http://www.dofbasen.dk/IBA/

Optællingsmetode
Sandternen er i dag fåtallig og uregelmæssig som ynglefugl, og de fleste registreringer gøres i forbindelse med optællinger af andre ynglefuglearter. Et enkelt ynglepar i tilknytning til en kaotisk og larmende hættemågekoloni kan være svær at opdage, og fuglene findes måske lettest når de fouragerer i omegnen. Der bør holdes øje med sandterner ved hættemågekolonier i Vadehavet, de vestjyske fjorde og Limfjorden samt måske våde hedeområder i Nordjylland. Alle observationer noteres med angivelse af så mange detaljer så muligt. Særlig interesse har territoriehævdelse i form af aggressiv adfærd udvist over for måger, krager, rovfugle eller observatøren.

Moniteringskalender
Bestandsvurdering foretages ud fra observationer gjort i artens ruge- og ungetid, der ligger i perioden 15/5-10/7. De fleste år vurderes størrelsen af årets bestand på tilstedeværende fugle i de sidste 10 dage af maj og de første 10 dage af juni, og i denne periode bør alle klassiske ynglelokaliteter besøges mindst 1 gang. En fastsættelse af bestanden indenfor en ret begrænset tidsperiode gør det nemmere at undgå dobbeltregistreringer af fugle, der flytter mellem flere lokaliteter i løbet af en sæson.

Rapportering
Alle observationer af arten indrapporteres med angivelse af adfærd, observationsperiode, uddybende stedbeskrivelse m.m. Indrapporteringen skal helst foregå direkte i DOFbasen (www.dofbasen.dk), som er DOF’s database over fugle, som alle kan bidrage til. Inddateringen bør ske snarest muligt efter optællingernes udførelse. Det er muligt at hemmeligholde observationer, hvis man mener, at de er af følsom karakter. I givet fald kan kun artskoordinatoren og og projektets medarbejdere i Fuglenes Hus få adgang til disse data. Man kan også sende sine observationer til artskoordinatoren . Vejledning til brugeroprettelse, indtastning m.m. kan findes på DOFbasens hjemmeside.

Pga. artens sjældenhed skal observationer gjort uden for Vadehavsområdet forelægges DOF’s Sjældenhedsudvalg, se mere her: http://www.dof.dk/sider/index.php?option=com_content&task=view&id=167&Itemid=194

Bearbejdning
Den samlede danske bestand vurderes ud fra forekomsten af fugle inden for en afgrænset periode i maj-juni. Alle observerede par regnes som potentielle ynglepar, ligeledes enkeltfugle, der udviser yngleadfærd.

Følgende kategorier og definitioner anvendes til vurdering af ynglepar for den enkelte lokalitet:

- Ynglepar: Fugle regnes som ynglepar, hvis der er direkte bevis for yngel - f.eks. observation af redebyggende fugle, fugle på/ved færdigbygget rede, dununger, gamle fugle med føde til unger, nyudfløjne unger - eller hvis der observeres vedvarende territoriehævdelse (observeret mindst to gange med minimum en uges mellemrum) eller parringsadfærd.
- Muligt ynglepar: Enkelte observationer af arten i yngletiden på en typisk ynglebiotop.