Moniteringsvejledning for Vandstær i DOF's Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle (DATSY)

Moniteringsvejledning for vandstær i DOFs caretakerprojekt, udarbejdet af Erik Dylmer, januar 2010

Indledning
Flere af vore velkendte og iøjnefaldende ynglefugle, som generationerne før os betragtede som en naturlig del af det danske landskab, lever i dag en trængt tilværelse. Det gælder især en række rovfugle samt flere hede- og engfugle. Indsamling af data og viden om de truede og sjældne ynglefugle er et vigtigt udgangspunkt for at kunne modvirke, at disse arter forsvinder fra det danske landskab. Siden 1998 har DOF derfor overvåget Danmarks mest truede og sjældne ynglefugle, først som led i det såkaldte DATSY-projekt der løb til og med år 2008, siden som led i Caretakerprojektet. Som led i projektet udarbejdes der en moniteringsplan for hver af de 46 projektarter. Ideelt set skal moniteringsplanen fungere som:

- dokumentation af metoderne anvendt i overvågningen og dermed referenceværk for forskere/myndigheder
- vejledning for ornitologer og optællere i den fremtidige overvågning
- håndbog for den artsansvarlige caretaker

Moniteringsplanen skal være et levende dokument og vil blive opdateret løbende med den nyeste erfaring med overvågning af arten.

Artsbeskrivelse og ynglebiologi
Vandstæren er en ret almindelig træk- og vintergæst i de danske vandløb med de største forekomster i det midt- og østjyske samt en række vandløb på Fyn, Sjælland og Bornholm. Træk- og overvintringsfugle ankommer fra oktober og forlader landet igen i løbet af marts måned. Enkelte trækfugle ses jævnligt et stykke ind i april måned.

Vandstærens yngleperiode i Danmark kan betragtes som perioden fra 1. marts til 1. juli
Det lader til at æglægning sker fra starten af april, og med en rugetid på omkring 16 dage og yderligere 3 uger i reden inden udflyvning kan 1K vandstære observeres fra omkring en uge inde i maj måned. De seneste år er der registreret unge vandstære uden for reden fra starten af maj og til starten af juni. I 2008 var ungefodringen tilsyneladende ikke gået i gang så sent som den 30. april og først i starten af juni blev unger observeret. Det sene tidspunkt skyldes måske den relativt hårde frostperiode der var i april, hvilket er i overensstemmelse med blandt andet svenske studier, der har vist at æglægningstidspunktet er påvirket af forårets temperaturer og vandstand.

Med tiden fordeler ungerne sig i vandløbet og kan være særdeles vanskelige at registrere. Udenlandske undersøgelser har vist at fodringen af udfløjne unger omkring redestedet typisk varer omkring 2 uger, hvorefter ungerne spredes. En undersøgelse fra Blekinge i årene 1991 til 2001 viste at vandstære typisk lægger 4-5 æg, hvilket resulterer i 3-4 flyvedygtige unger. Vandstære kan få op til 3 kuld om året ifølge Blekingeundersøgelsen, men hverken 2 eller 3 kuld er registreret i Danmark.

Det skal påpeges at erfaringsgrundlaget fra danske ynglefund er sparsomt.

Artens nuværende yngleområde i Danmark er de senere år indskrænket til 2 vandsystemer omkring Vejle - nemlig Vejle Å og Grejs Å. I 1990erne var der også ynglende vandstær på Bornholm samt enkelte andre steder med ujævne mellemrum. Danmarkskort med ynglepar i 1970erne og 1990erne kan ses under "Generelt om vandstær".

Målsætning
- At registrere og kortlægge alle ynglende par af vandstære i Danmark som baggrund for årlige bestandsopgørelser.

Undersøgelsesområde
Følgende vandløb (i prioriteret rækkefølge) bør der fokuseres på:
1) Vejle Å, Grejs Å, Højen Å, Lystrup Å
2) Århus Å, Lyngbygårds Å, Giber Å, Villestrup Å, Funder Å, Salten Å, Mattrup Å, Rohden Å, Halleby Å, Suså, Åkær Å og Vester Nebel Å
3) Spørring Å, Lille Å, Lemming Å, Tange Å, Bygholm Å, Lille Hansted Å, Gesager Å, Skærum Å, Åsted Å, Binderup Å

Enkeltlokaliteter:
Holtum Å – Harrild Mølle
Storåen – omløbsstryget ved Vandkraftsøen
Ringsted Å – Torpet
Sæbygård Skov
Gudenå – Gudenåcentralen samt omløbsstryget ved Vestbirk

Bornholm:
Vandstæren er ikke registreret som ynglefugl i de bornholmske vandløb siden midt i 1990erne, hvor Bobbeå og Kobbeå havde ynglende vandstære. Bør prioriteres højt.

Optællingsmetode
Det forhold at ynglefugle i starten af sæsonen (medio marts) er vanskelige at adskille fra andre overvintrende fugle eller trækkende fugle kan besværliggøre registrering af ynglende fugle tidligt på sæsonen. Det bedste tidspunkt til registrering af ynglefugle er sidste uge i april og 2-3 uger ind i maj, hvor der gerne skulle foregå en ivrig ungefodring. Ved besøg på potentielle ynglelokaliteter inden denne 3-4 ugers periode må man påregne at skulle investere mere tid i ”eftersøgningen”, da ungefodringen muligvis ikke er startet eller er mindre intensiv. Ved senere besøg vil ungernes gradvise spredning fra reden også vanskeliggøre en positiv registrering, og en eftersøgning op- og nedstrøms fra redestedet er tidskrævende, men må betragtes som nødvendig. Registrering af fugle der udviser yngleadfærd tidligt på sæsonen (fra primo marts) inkluderer redebygning, sang (både han og hun synger) og anden territorialadfærd. Også fugle der udviser tydelige tegn på nervøsitet ved en observatørs tilstedeværelse kan vise sig at være ynglefugle. Nervøsitet kan blandt andet udmønte sig i at vandstæren flyver korte og gentagne ture frem og tilbage, hopper rundt mellem sten eller flere meter op i bevoksningen.

Vandstæren udviser polygyni. Dette forhold bør altid tages i betragtning – særligt først på sæsonen, hvor man således ikke kan forvente at finde en ventende han nær redestedet. I betragtning af fuglens sjældenhed som ynglefugl i Danmark skal man være usandsynlig heldig hvis en han har endnu et territorium/rede i samme vandløb. Situationen er nok nærmere at disse hanner har et tidligt kuld i Danmark, hvorefter de flyver videre til eksempelvis Norge, hvor de kan nå endnu et kuld.

Det anbefales at aflægge flere besøg på en potentiel ynglelokalitet for at kunne afskrive et muligt ynglepar. Situationen er den, at man fra april til midt i maj kan risikere at komme til en benyttet ynglelokalitet, hvor hannen har forladt redestedet og hunnen ruger. Lokaliteten kan således se ubenyttet ud medmindre friske ekskrementer kan iagttages.
Enhver observation af vandstær på en mulig ynglelokalitet i april måned er interessant og bør følges op af yderligere besøg. Tidlig morgen anbefales, især i forbindelse med registrering af ungefodring.

Vandstærereder forgår ikke så let, og observation af fugle i nærheden af en rede, som man ikke er sikker på er ny, er ikke tilstrækkelig evidens for et sikkert ynglepar.

Moniteringskalender
1/3-1/5: Registrering af fugle der udviser yngleadfærd
1/5-10/7: Ungeperiode

Rapportering
Alle observationer af arten bør rapporteres. Rapportering skal helst foregå direkte i DOFbasen (www.dofbasen.dk), DOFs database over fugle, som alle kan bidrage til. Rapporteringen må meget gerne være detaljeret inklusiv stedbeskrivelsen. Fejlslagne yngleforsøg samt udeblivende par på kendte ynglelokaliteter er også meget relevante at rapportere.

Væsentlige ting at notere sig ved registrering af et ynglepar og ved senere afrapportering:
- Antal unger
- Ungernes placering i forhold til redested
- Udflyvningstidspunkt
- Antal voksne fugle på lokaliteten
- Placering af rede
- Mulige forstyrrelser

Det er muligt at hemmeligholde observationer, hvis man mener, at de er af følsom karakter. I givet fald kan disse data ikke ses af alle, men videregives til den artsansvarlige caretaker. Vejledning til DOFbasen, brugeroprettelse, indtastning m.m. kan findes her: http://www.dofbasen.dk/help.php. Man kan også rapportere sine observationer til den artsansvarlige caretaker eller til den centrale koordinatorer i Fuglenes Hus.

Bearbejdning
Der opereres med 3 kategorier af angivelse af ynglepar:

- Sikkert ynglepar: Direkte ynglebevis - dvs. observation af: redebyggende fugle eller gamle fugle med føde i næbbet.
- Sandsynligt ynglepar: Gentagne observationer på en typisk ynglebiotop i perioden 1/5-1/8 eller observation af parring i foråret.
- Muligt ynglepar: Observation efter 20/4 på en velegnet ynglebiotop.

Referencer og relevant litteratur
BirdLife International (2004) Birds in Europe: population estimates, trends and conservation status. Cambridge, UK: BirdLife International. (BirdLife Conservation Series No. 12)

Cramp, S. & K. E. L. Simmons 1980. Handbook of the birds of Europe, the Middle East and North Africa. Vol. II Hawks to Bustards. Oxford University Press.

Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (B-FDC) (2004-): Den danske Rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser. (html).
Findes på: http://redlist.dmu.dk

Grell, M. B. 1998: Fuglenes Danmark. G.E.C. Gads Forlag.