Tilgængelige optællingsvejledninger for fokusarterne på lokaliteten

Vær opmærksom på, at vejledningerne er generelle for alle lokaliteter i Caretakerprojektet, og der kan derfor være lokale afvigelser, særligt i forhold til optimalt optællingstidspunkt.

Sangsvane - rastefugle

I løbet af og efter yngletiden trækker svanerne til store fældepladser. Det optimale optællingstidspunkt ifølge DMU er januar. Mindre flokke kan let tælles direkte – større flokke kan evt. fotograferes og optælles senere. Vær opmærksom på at man har tendens til at undervurdere antallet af fugle i mindre, tætte flokke. Vær også opmærksom på at en stigende andel af sangsvanerne registreres uden for EF-fuglebeskyttelsesområderne i takt med at svanerne skifter fødevalg til vinterafgrøder af specielt raps og ikke-afhøstede marker. Disse svaneflokke bør også optælles.

Arten bør i øvrigt optælles overalt hvor den forekommer regelmæssigt i større antal.

Krikand - ynglefugle

Krikand er, som ynglefugl, ikke på udpegningsgrundlaget for nogle IBAs. Den yngler fåtalligt over det meste af landet. Krikanden var tidligere knyttet til næringsfattige hedemoser, den har derfor haft en jævn tilbagegang i takt med at denne type områder er blevet drænet og eutrofieret. I dag yngler krikanden også på oversvømmede enge og lavvandede søer med rig bredvegetation.
Ynglepar optælles umiddelbart før, eller i begyndelsen af rugeperioden. Hos nogle andearter kan der være flere hanner end hunner, og man bør derfor ikke vurdere antallet af ynglepar ud fra antallet af hanner. Man bør undgå ynglefugletælling på fældningspladserne, da der her kan komme ikke-ynglende fugle i yngletiden.

Blå Kærhøg - rastefugle

Uden for yngletiden kan arten som andre kærhøge med fordel optælles på deres fælles overnatningspladser i udstrakte rørsumpe. Kærhøgene ankommer hertil inden for et ganske kort tidsrum omkring solnedgang og går ned i rørsumpen efter kort tids kredsen i lav højde.

Arten bør optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer i større antal uden for yngletiden.

Kongeørn - rastefugle

Arten bør registreres på alle lokaliteter hvor den forekommer regelmæssigt uden for yngletiden.

Fiskeørn - rastefugle

Arten bør optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer i større antal uden for ynglelokaliteterne og yngletiden.

Storspove - ynglefugle

Som ynglefugl indgår stor regnspove ikke i udpegningsgrundlaget for nogen IBA, men optælles alligevel bl.a. på Vest- og Sydamager.

Sandsynlige ynglepar
Sandsynlige ynglepar af stor regnspove optælles ved at se efter territoriehævdende hanner, som kan registreres ved deres tydelige sangflugt gennem hele maj måned. I maj og juni kan også varslende fugle registreres. Det er ofte en fordel at observere fuglene på afstand f.eks. fra et højdedrag, da fuglene ved forstyrrelse flyver op på lang afstand. Ungerne føres ofte langt omkring efter klækningen, så optælling skal helst afsluttes inden da.

Tinksmed - ynglefugle

Ynglende tinksmed registreres ret let i månedsskiftet maj/juni, idet fuglene da normalt er meget sangaktive (Østergaard 2004). Tinksmeden kan med fordel optælles ved at registrere hanner i sangflugt. Det kan dog være vanskeligt på lokaliteter med flere par at adskille de enkelte par fra hinanden og dermed opgøre bestanden nøjagtigt. Desuden kan nordiske trækfugle på vej mod ynglepladserne her synge og udvise yngleadfærd på gennemtrækket i maj. På flere gammelkendte ynglelokaliteter træffes jævnligt tinksmed i maj måned, uden at dette senere fører til yngleforsøg.

Man skal desuden være opmærksom på at forældrefuglene kan finde på at føre ungerne til mere fugtige områder umiddelbart efter æggenes klækning.

Ved eftersøgning af ynglende tinksmed skal man endvidere være opmærksom på at arten undgår at yngle ved søer, der ligger nærmere end 80 meter på skovbryn, og at arten først i en afstand på 200-300 meter fra skovbevoksninger yngler med samme tæthed som ved søer omgivet af åben hede. Dette vil i sig selv være en meget begrænsende faktor for den danske ynglebestand, og dette forklarer måske, hvorfor der i dag mangler ynglende tinksmed i flere ellers oplagte yngleområder. Det er også påvist, at ynglende tinksmede er helt afhængige af en høj grundvandstand, og det er afgørende for en tæt bestand, at hedebiotopen ikke tørrer ud i yngletiden. Der er tilsyneladende også en positiv sammenhæng mellem stor nedbørsmængde og antallet af ynglende tinksmede. En tilkastning af drængrøfter har også i flere tilfælde haft en positiv effekt på bestanden.

Stor Hornugle - ynglefugle

Moniteringsvejledning for Stor Hornugle i DOF’s Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle (DATSY), udarbejdet af Mikkel Willemoes & Hans Pinstrup, september 2007.

Indledning
Flere af vore velkendte og iøjefaldende ynglefugle, som generationerne før os betragtede som en naturlig del af det danske landskab, lever i dag en trængt tilværelse. Det gælder især en række rovfugle samt flere hede- og engfugle. Indsamling af data og viden om de truede og sjældne ynglefugle er vigtig for at kunne modvirke, at disse arter forsvinder fra det danske landskab. Siden 1998 har DOF derfor overvåget Danmarks mest truede og sjældne ynglefugle (DATSY-projektet). Projektet løber foreløbig til og med år 2008. Som led i projektets fase 2 udarbejdes der en moniteringsvejledning for hver af de 41 projektarter. Ideelt set skal vejledningen fungere som:

 dokumentation af metoderne anvendt i overvågningen og dermed referenceværk for forskere/myndigheder
 vejledning for ornitologer og optællere i den fremtidige overvågning
 håndbog for artskoordinatoren

Moniteringsvejledningen skal være et levende dokument og vil blive opdateret løbende med den nyeste erfaring med overvågning af arten.

Artsbeskrivelse og ynglebiologi
Stor hornugle er Europas største ugle og er med sin vægt på 2-4 kg ti gange tungere end skovhornuglen. Arten har lange, brede fjerhorn, mens fjerdragten er noget varierende. Den skandinaviske race kan således både have ensfarvet mørkebrun overside og være dækket af store sorte pletter. Stor hornugle er udpræget skumrings- og nataktiv, og lever i områder, hvor mennesker sjældent færdes, hvorfor den kan være svær at få at se. I parringstiden (især i perioden januar-marts) vil man dog ofte kunne høre artens dybe ”uuhu”-stemme, der kan høres op til 4 km væk. Læs mere om stor hornugle og hør stemmen på DOFs hjemmeside:
http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=07440

Stor hornugle findes i hele Europa, dog ikke på de Britiske Øer. Udbredelsesområdet strækker sig mod nord til trægrænsen, østover gennem store dele af Asien til Stillehavet, og ned til det nordlige Afrika. I Danmark yngler stor hornugle kun i Jylland (pr. 2007), hvor der er registreret ynglepar i alle landsdele. Det er generelt en standfugl, men især ungfuglene kan strejfe op til 100 km. i Danmark blev stor hornugle udryddet i slutningen af 1800-tallet som følge af intensiv jagt og ægsamling. I 1984 genindvandrede den, da et par slog sig ned i det nordlige Sønderjylland. Indvandringen skete som et resultat af et omfattende projekt med udsætning af stor hornugle i Nordtyskland. Siden er bestanden vokset langsomt til syv par i 1992, 13 par i 1994 og lå i mange år stabilt på 20-24 par registreret. I de senere år er bestanden dog vokset yderligere, og var på 35 par i 2006. Den totale bestand skønnes at være på 50 par, da arten er vanskellig at registrere. På europæisk plan er arten generelt i tilbagegang i Syd- og Østeuropa, men i fremgang i nord på grund af udsætningsprogrammer. Stor hornugle er optaget på den danske Rødliste, kategoriseret som ”næsten truet”.

I Danmark har arten traditionelt foretrukket at yngle på skrænter i grusgrave, hvor reden placeres direkte på jorden. I de senere år er der dog en del par der har ynglet i gamle rovfuglereder i større skove og plantager med begrænset menneskelig aktivitet. I 2006 var to tredjedele af de kendte reder placeret på skrænter eller bygninger i råstofgrave, mens den sidste tredjedel ynglede i gamle rovfuglereder. Dette skift af redeplacering, gør rederne vanskelligere at finde, men det mindsker til gengæld risikoen for prædation fra f.eks. hunde.

Stor hornugle bygger ikke selv rede. Hvis æggene lægges direkte på jorden skrabes der en lille smule inden æggene lægges. Fuglene kan have flere redesteder inden for et territorium, der kan skiftes mellem fra år til år. De normalt 2-4 æg lægges i første halvdel af marts, og ruges herefter på i 34-36 dage af hunnen alene. Rugningen startes når første eller andet æg er lagt, hvorfor klækningen ikke bliver synkroniseret, hvis der er flere æg. Ungerne er flyvefærdige efter 50-60 dage, men kan forlade reden før. De er uafhængige af forældrene efter 20-24 uger.

Målsætning
- At årligt registrere flest mulige af yngleparrene af stor hornugle i Danmark.
- At registrere ynglesucces som mislykket yngleforsøg, antal redeunger og/eller antal udfløjne unger
- At undersøge redelokaliteter for døde unger (ungerester) efter udflyvningen

Undersøgelsesområde
Alle kendte par af stor hornugle findes i Jylland, hvorfor dette naturligt må være det vigtigste undersøgelsesområde. Der har de seneste år også holdt en fugl til ved en råstofgrav i Storstrøms Amt, den mangler dog tilsyneladende en mage.

Arten er på udpegningsgrundlaget som ynglefugl i følgende EF-fuglebeskyttelsesområder:

- Rold Skov (IBA 4)
- Lille Vildmose (IBA 7)
- Salten Langsø (IBA 33)
- Skove og heder ved Bryrup (IBA 34)
- Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark (IBA 58)
- Lindet Skov, Hønning Plantage, Lovdrup Skov og Skrøp (IBA 66)

På følgende IBA’er er stor hornugle fokus-art:

- Nørlund Plantage og Harrild Hede (IBA 162)
- Ovesø (IBA 21)
- Hanstholm Reservatet (IBA 22)

Mange af IBA-lokaliteterne er beskrevet på DOF’s hjemmeside, se mere her: http://www.dofbasen.dk/IBA/

Optællingsmetode
Arten eftersøges bedst ved at lytte efter stemmen i den sene vinter og det tidlige forår. På dette tidspunkt er fuglene stemmemæssigt aktive omkring skumring, og fuglene vil altså ret let kunne registreres, hvis de er til stede.

Kendte ynglelokaliteter eftersøges hvert år, for at undersøge om parret stadig er aktivt, samt kontrol af ynglesucces. Man skal dog være opmærksom på, at parrene godt kan skifte redested indenfor samme territorium. At reden fra forrige år ikke er anvendt, er altså ikke ensbetydende med, at parret ikke yngler, og yderligere eftersøgning bør foretages. Forstyrrelse af parret skal dog undgås i forsøg på at finde reden.

En vigtig kilde i forbindelse med registrering af arten er lokale skovejere/beboere, som har deres daglige gang i områderne, hvor stor hornugle yngler. Disse kontaktes typisk, når ynglesæsonen er overstået.

Moniteringskalender
15/2 -15/3: Etableringsfasen. Potentielle nye ynglelokaliteter (evt. redesteder) lokaliseres. Gylp og klatter eftersøges. Undgå forstyrrelser af parret.

15/3 -25/4 (15/5): Rugeperiode. Reden må ikke forstyrres i denne periode, observationer bør foretages på god afstand med kikkert.

15/4 -20/6: Ungeopfostring. Eventuel ringmærkning af ungerne, når de er 4-5 uger
gamle.

10/6 -15/7: Ungeudflyvning: Ungeproduktionen vurderes som antal udfløjne unger.

Rapportering
Alle observationer af fugle i yngletiden bør rapporteres, men særligt fugle, der udviser tegn på yngleforsøg. Rapporteringen sker i DOFbasen (www.dofbasen.dk), DOF’s Internetbaserede database over fugle, som alle kan bidrage til. Inddateringen bør ske snarest muligt efter optællingernes udførelse, og så mange detaljer om adfærd samt uddybende stedbeskrivelse bør angives. Fejlslagne yngleforsøg samt udeblivende par på kendte ynglelokaliteter er også meget relevante at rapportere. Det er muligt at hemmeligholde observationer, hvis man mener, at de er af følsom karakter. I givet fald kan kun artskoordinatoren og de centrale koordinatorer få adgang til disse data. Man kan også rapportere sine observationer til artskoordinatoren eller til DATSY’s centrale koordinator i Fuglenes Hus. Vejledning til installation af programmet, brugeroprettelse, indtastning m.m. kan findes her: http://www.dofbasen.dk/help.php

Bearbejdning
Følgende kategorier og definitioner anvendes til vurdering af ynglepar på den enkelte lokalitet:

- Sikkert ynglepar: Direkte ynglebevis - dvs. rugende fugl, æg, dununger, gamle fugle med føde til unger eller nyudfløjne unger.
- Sandsynligt ynglepar: Gentagne registreringer af territoriehævdende fugle eller parringsadfærd i en velegnet ynglebiotop.
- Muligt ynglepar: Enkeltobservationer af en eller flere fugle i yngletiden på en velegnet ynglebiotop.

Når den samlede kendte ynglebestand opgøres, benyttes formlen: (sandsynlige+sikre) – (mulige+sandsynlige+sikre). Er der eksempelvis registreret 3 sikre, 2 sandsynlige og 1 muligt ynglepar, vil bestanden opgøres til (2+3) – (1+2+3) = 5-6 ynglepar.

Referencer og relevant litteratur
Bibby, C. J. et al. 1992: Bird Census Techniques. Academic Press Limited.

Cramp, S. & K. E. L. Simmons 1985. Handbook of the birds of Europe, the Middle East and North Africa. Vol. IV Terns to Woodpeckers. Oxford University Press.

Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (B-FDC) (2004-): Den danske Rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser. (html).
Findes på: http://redlist.dmu.dk

Grell, M. B. 1998: Fuglenes Danmark. G.E.C. Gads Forlag.

Grell, M. B.; Heldbjerg, H.; Rasmussen, B.; Stabell, M., Tofft, J. og Vikstrøm, T. (redaktører.). 2004. ”Truede og sjældne ynglefugle I Danmark 2003”. DOFT nr. 98.
Tilgængelig på: http://www.dof.dk/pdf/datsy/Doft_08_2004_LOW.pdf

Meltofte, H. og Fjeldså, J (red.) 1998: Fuglene i Danmark. GEC Gads Forlag.

Møller, A. P. 1984: Metoder til overvågning af fuglelivet i de nordiske lande. Nordisk Ministerråd.

Nyegaard, T. & M.B. Grell (red.) 2007: Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2006. Dansk Ornitologisk Forening. (html). Tilgængelig på: http://www.dof.dk/sider/images/stories/proj/datsy/dokumenter/DATSY2006.pdf

Nyegaard, T. & M.B. Grell (red.) 2006: Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2005. DOFT 100: 11-28. Tilgængelig på: http://www.dof.dk/sider/images/stories/proj/datsy/dokumenter/DATSY_DOFT_2_06Low.pdf

Pihl, S. og Hahlert, J. 2004: Overvågning af ynglefugle. DMU.

Natravn - ynglefugle

Sandsynlige ynglepar
Natravn tælles bedst ved at registrere spillende fugle om natten efter at træktiden er overstået. Da arten kan få to kuld, og derfor har en lang ynglesæson, er det vigtigt at lave flere tællinger i løbet af sæsonen. De bedste tidspunkter er begyndelsen af juni, gerne suppleret med en eller flere tællinger i midten af juli. Da ikke alle territoriehævdende hanner har et fælles sangtidspunkt vil det desuden være en fordel at gennemgå området 2 til 3 på hinanden følgende dage for at få alle med. Det er en forudsætning at man tæller under gode forhold med høj sangaktivitet, dvs. i stille og klart vejr. Temperaturen har til gengæld ikke afgørende betydning; man kan opleve kraftigt syngende natravne i starten af juni, selvom temperaturen ligger på frysepunktet (N. Odder Jensen, pers. medd. 2006).

Stemmen er meget speciel og sammenlignes både med lyden af en fjern knallert og en snurrende symaskine. Den skifter hele tiden mellem 2 tonelejer, og "fader" til sidst ud, som når en knallert stoppes. Kaldet består af et "gruit", som ofte gentages flere gange, og kan give en indikation af om der er flere hanner i området. Under flyvning laves desuden ofte en række tydeligt hørbare vingeklap. Nattælling er en forudsætning for at registrere arten; bedste tidspunkt er 30-90 min. efter solnedgang til 30-90 min. før solopgang. Hannen synger i territoriet gennem hele ynglesæsonen fra midten af maj til ind i august, størst aktivitet er der dog i første halvdel af juni og midt i juli.

Natravnens oprindelige ynglebiotop var hederne, men arten har i takt med disses opdyrkning tilpasset sig til at yngle i fyr- og granplantager på sandet jordbund, med særlig forkærlighed for klitplantager og plantager på tidligere hedearealer. Yngleparrene skal derfor som oftest findes ved lysninger eller i udkanten af sådanne plantager hvor hannen ofte indtager en, eller flere, sangposter i toppen af et træ, for regelmæssigt at afpatruljere sig territorium. Samme han kan derfor ofte høres fra flere steder, indenfor et snævert afgrænset område.

Artskoordinator: Ole Jensen, Torshøjvænget 54, 8361 Hasselager, tlf.: 86285614, e-mail: ofj(a)ofj.dk.

Sortspætte - ynglefugle

Sikre ynglepar
Besat ynglehul (redeafløsning), redehul m. unger og iagttagelse af udfløjne unger.

Sandsynlige ynglepar
Trommende fugle og fugle der udhugger redehul omkring april. Gentagne observationer af skrigende fugle fra marts til juli.

Hedelærke - ynglefugle

Sandsynlige ynglepar af hedelærke optælles ved at registrere syngende fugle i oplagte ynglebiotoper, bedst ved solopgang. Arten synger i territoriet fra slutningen af marts til ind i juli. Hedelærken lægger sine æg fra medio marts, som regel i en rede på jorden i åbne træomkransede lysninger.

Vandstær - ynglefugle

Moniteringsvejledning for vandstær i DOFs caretakerprojekt, udarbejdet af Erik Dylmer, januar 2010

Indledning
Flere af vore velkendte og iøjnefaldende ynglefugle, som generationerne før os betragtede som en naturlig del af det danske landskab, lever i dag en trængt tilværelse. Det gælder især en række rovfugle samt flere hede- og engfugle. Indsamling af data og viden om de truede og sjældne ynglefugle er et vigtigt udgangspunkt for at kunne modvirke, at disse arter forsvinder fra det danske landskab. Siden 1998 har DOF derfor overvåget Danmarks mest truede og sjældne ynglefugle, først som led i det såkaldte DATSY-projekt der løb til og med år 2008, siden som led i Caretakerprojektet. Som led i projektet udarbejdes der en moniteringsplan for hver af de 46 projektarter. Ideelt set skal moniteringsplanen fungere som:

- dokumentation af metoderne anvendt i overvågningen og dermed referenceværk for forskere/myndigheder
- vejledning for ornitologer og optællere i den fremtidige overvågning
- håndbog for den artsansvarlige caretaker

Moniteringsplanen skal være et levende dokument og vil blive opdateret løbende med den nyeste erfaring med overvågning af arten.

Artsbeskrivelse og ynglebiologi
Vandstæren er en ret almindelig træk- og vintergæst i de danske vandløb med de største forekomster i det midt- og østjyske samt en række vandløb på Fyn, Sjælland og Bornholm. Træk- og overvintringsfugle ankommer fra oktober og forlader landet igen i løbet af marts måned. Enkelte trækfugle ses jævnligt et stykke ind i april måned.

Vandstærens yngleperiode i Danmark kan betragtes som perioden fra 1. marts til 1. juli
Det lader til at æglægning sker fra starten af april, og med en rugetid på omkring 16 dage og yderligere 3 uger i reden inden udflyvning kan 1K vandstære observeres fra omkring en uge inde i maj måned. De seneste år er der registreret unge vandstære uden for reden fra starten af maj og til starten af juni. I 2008 var ungefodringen tilsyneladende ikke gået i gang så sent som den 30. april og først i starten af juni blev unger observeret. Det sene tidspunkt skyldes måske den relativt hårde frostperiode der var i april, hvilket er i overensstemmelse med blandt andet svenske studier, der har vist at æglægningstidspunktet er påvirket af forårets temperaturer og vandstand.

Med tiden fordeler ungerne sig i vandløbet og kan være særdeles vanskelige at registrere. Udenlandske undersøgelser har vist at fodringen af udfløjne unger omkring redestedet typisk varer omkring 2 uger, hvorefter ungerne spredes. En undersøgelse fra Blekinge i årene 1991 til 2001 viste at vandstære typisk lægger 4-5 æg, hvilket resulterer i 3-4 flyvedygtige unger. Vandstære kan få op til 3 kuld om året ifølge Blekingeundersøgelsen, men hverken 2 eller 3 kuld er registreret i Danmark.

Det skal påpeges at erfaringsgrundlaget fra danske ynglefund er sparsomt.

Artens nuværende yngleområde i Danmark er de senere år indskrænket til 2 vandsystemer omkring Vejle - nemlig Vejle Å og Grejs Å. I 1990erne var der også ynglende vandstær på Bornholm samt enkelte andre steder med ujævne mellemrum. Danmarkskort med ynglepar i 1970erne og 1990erne kan ses under "Generelt om vandstær".

Målsætning
- At registrere og kortlægge alle ynglende par af vandstære i Danmark som baggrund for årlige bestandsopgørelser.

Undersøgelsesområde
Følgende vandløb (i prioriteret rækkefølge) bør der fokuseres på:
1) Vejle Å, Grejs Å, Højen Å, Lystrup Å
2) Århus Å, Lyngbygårds Å, Giber Å, Villestrup Å, Funder Å, Salten Å, Mattrup Å, Rohden Å, Halleby Å, Suså, Åkær Å og Vester Nebel Å
3) Spørring Å, Lille Å, Lemming Å, Tange Å, Bygholm Å, Lille Hansted Å, Gesager Å, Skærum Å, Åsted Å, Binderup Å

Enkeltlokaliteter:
Holtum Å – Harrild Mølle
Storåen – omløbsstryget ved Vandkraftsøen
Ringsted Å – Torpet
Sæbygård Skov
Gudenå – Gudenåcentralen samt omløbsstryget ved Vestbirk

Bornholm:
Vandstæren er ikke registreret som ynglefugl i de bornholmske vandløb siden midt i 1990erne, hvor Bobbeå og Kobbeå havde ynglende vandstære. Bør prioriteres højt.

Optællingsmetode
Det forhold at ynglefugle i starten af sæsonen (medio marts) er vanskelige at adskille fra andre overvintrende fugle eller trækkende fugle kan besværliggøre registrering af ynglende fugle tidligt på sæsonen. Det bedste tidspunkt til registrering af ynglefugle er sidste uge i april og 2-3 uger ind i maj, hvor der gerne skulle foregå en ivrig ungefodring. Ved besøg på potentielle ynglelokaliteter inden denne 3-4 ugers periode må man påregne at skulle investere mere tid i ”eftersøgningen”, da ungefodringen muligvis ikke er startet eller er mindre intensiv. Ved senere besøg vil ungernes gradvise spredning fra reden også vanskeliggøre en positiv registrering, og en eftersøgning op- og nedstrøms fra redestedet er tidskrævende, men må betragtes som nødvendig. Registrering af fugle der udviser yngleadfærd tidligt på sæsonen (fra primo marts) inkluderer redebygning, sang (både han og hun synger) og anden territorialadfærd. Også fugle der udviser tydelige tegn på nervøsitet ved en observatørs tilstedeværelse kan vise sig at være ynglefugle. Nervøsitet kan blandt andet udmønte sig i at vandstæren flyver korte og gentagne ture frem og tilbage, hopper rundt mellem sten eller flere meter op i bevoksningen.

Vandstæren udviser polygyni. Dette forhold bør altid tages i betragtning – særligt først på sæsonen, hvor man således ikke kan forvente at finde en ventende han nær redestedet. I betragtning af fuglens sjældenhed som ynglefugl i Danmark skal man være usandsynlig heldig hvis en han har endnu et territorium/rede i samme vandløb. Situationen er nok nærmere at disse hanner har et tidligt kuld i Danmark, hvorefter de flyver videre til eksempelvis Norge, hvor de kan nå endnu et kuld.

Det anbefales at aflægge flere besøg på en potentiel ynglelokalitet for at kunne afskrive et muligt ynglepar. Situationen er den, at man fra april til midt i maj kan risikere at komme til en benyttet ynglelokalitet, hvor hannen har forladt redestedet og hunnen ruger. Lokaliteten kan således se ubenyttet ud medmindre friske ekskrementer kan iagttages.
Enhver observation af vandstær på en mulig ynglelokalitet i april måned er interessant og bør følges op af yderligere besøg. Tidlig morgen anbefales, især i forbindelse med registrering af ungefodring.

Vandstærereder forgår ikke så let, og observation af fugle i nærheden af en rede, som man ikke er sikker på er ny, er ikke tilstrækkelig evidens for et sikkert ynglepar.

Moniteringskalender
1/3-1/5: Registrering af fugle der udviser yngleadfærd
1/5-10/7: Ungeperiode

Rapportering
Alle observationer af arten bør rapporteres. Rapportering skal helst foregå direkte i DOFbasen (www.dofbasen.dk), DOFs database over fugle, som alle kan bidrage til. Rapporteringen må meget gerne være detaljeret inklusiv stedbeskrivelsen. Fejlslagne yngleforsøg samt udeblivende par på kendte ynglelokaliteter er også meget relevante at rapportere.

Væsentlige ting at notere sig ved registrering af et ynglepar og ved senere afrapportering:
- Antal unger
- Ungernes placering i forhold til redested
- Udflyvningstidspunkt
- Antal voksne fugle på lokaliteten
- Placering af rede
- Mulige forstyrrelser

Det er muligt at hemmeligholde observationer, hvis man mener, at de er af følsom karakter. I givet fald kan disse data ikke ses af alle, men videregives til den artsansvarlige caretaker. Vejledning til DOFbasen, brugeroprettelse, indtastning m.m. kan findes her: http://www.dofbasen.dk/help.php. Man kan også rapportere sine observationer til den artsansvarlige caretaker eller til den centrale koordinatorer i Fuglenes Hus.

Bearbejdning
Der opereres med 3 kategorier af angivelse af ynglepar:

- Sikkert ynglepar: Direkte ynglebevis - dvs. observation af: redebyggende fugle eller gamle fugle med føde i næbbet.
- Sandsynligt ynglepar: Gentagne observationer på en typisk ynglebiotop i perioden 1/5-1/8 eller observation af parring i foråret.
- Muligt ynglepar: Observation efter 20/4 på en velegnet ynglebiotop.

Referencer og relevant litteratur
BirdLife International (2004) Birds in Europe: population estimates, trends and conservation status. Cambridge, UK: BirdLife International. (BirdLife Conservation Series No. 12)

Cramp, S. & K. E. L. Simmons 1980. Handbook of the birds of Europe, the Middle East and North Africa. Vol. II Hawks to Bustards. Oxford University Press.

Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (B-FDC) (2004-): Den danske Rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser. (html).
Findes på: http://redlist.dmu.dk

Grell, M. B. 1998: Fuglenes Danmark. G.E.C. Gads Forlag.

Rødrygget Tornskade - ynglefugle

Bestanden vurderes ved optælling af stationære hanner/par, syngende hanner og varslende par/hanner mellem medio juni og primo august, allerbedst dog i perioden medio-ultimo juli. Hannen har i yngletiden ofte helt faste udkigs¬poster, hvorfra den spejder efter føde¬emner og overvåger terri-toriet. Antallet af hanner kan inkludere en ukendt andel af uparrede hanner, mens antal ungefamili-er kun indicerer par med ynglesucces. Den reelle bestand ligger et sted herimellem. For sammenlig-nelighedens skyld angives det første tal som lokalitetens ynglebestand, mens antallet af ungefamilier angives som kommentar.

Hvad angår de uparrede hanner, bør man være opmærksom på at uparrede hanner og hunner hvis yngleforsøg er mislykket, sagtens kan finde på at hjælpe med at beskytte og fodre andre pars unger. De uparrede hanner assisterer sågar ofte flere par på én gang. Da ydermere sene kuld ofte er overladt til en enkelt forældrefugl, kan tilstedeværelsen af disse surrogatforældre føre til en fejlvurdering af antallet af ynglepar i et område.

Stor Tornskade - ynglefugle

Moniteringsvejledning for stor tornskade i DOF’s Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle (DATSY), udarbejdet af Mikkel Willemoes & Niels Peter Brøgger, juli 2008

Indledning
Flere af vore velkendte og iøjnefaldende ynglefugle, som generationerne før os betragtede som en naturlig del af det danske landskab, lever i dag en trængt tilværelse. Det gælder især en række rovfugle samt flere hede- og engfugle. Omvendt findes en række ny- og genindvandrede arter, som er ved at blive en del af den danske fauna. Indsamling af data og viden om de truede og sjældne ynglefugle er vigtig for at kunne modvirke, at disse arter forsvinder fra det danske landskab samt følge nye arters indvandring til brug for bl.a. en fremtidig rødlistevurdering. Siden 1998 har DOF derfor overvåget Danmarks mest truede og sjældne ynglefugle (DATSY-projektet). Projektet løber foreløbig til og med år 2008. Som led i projektets fase 2 udarbejdes der en moniteringsvejledning for hver af de 41 projektarter. Ideelt set skal vejledningen fungere som:

- dokumentation af metoderne anvendt i overvågningen og dermed referenceværk for forskere/myndigheder
- vejledning for ornitologer og optællere i den fremtidige overvågning
- håndbog for artskoordinatoren

Moniteringsvejledningen skal være et levende dokument og vil blive opdateret løbende med den nyeste erfaring med overvågning af arten.

Artsbeskrivelse og ynglebiologi
Stor tornskade er en iøjnefaldende, langhalet, drosselstor fugl. Stor tornskades videnskabelige navn betyder den vagtsomme slagter, og arten ses også typisk siddende i toppen af en busk eller et træ på udkig efter føde. Han og hun har samme fjerdragt med grå isse og ryg, sorte vinger, sort øjenmaske og hvide vingebånd. Læs mere om Stor tornskade og hør stemmen på DOF’s hjemmeside:
http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=15200

Stor Tornskade antages at være kommet til Danmark sydfra i slutningen af 1800-tallet med det første sikre ynglefund registreret i 1927. I 1940’erne toppede den danske bestand, men gik siden tilbage til 30-50 par i 1970’erne. Bestanden har dog formentlig aldrig oversteget 100 ynglepar. Bestanden har i de senere år ligget relativt stabilt på omkring 25-30 par. De nærmeste nordtyske ynglepladser ligger 400 km syd for det danske kerneområde i grænseområdet til Mecklenburg, hvor bestanden har været i nogen tilbagegang de senere år. Om vinteren gæstes landet af fugle nordfra, som etablerer og forsvarer faste vinterterritorier i landet. På baggrund af en undersøgelse i vinteren 2003/04 anslås den danske vinterbestand til 350-450 fugle. Stor tornskade er på den danske rødliste kategoriseret som moderat truet.

Reden placeres i en lille busk eller et træ, gerne bjergfyr, gran eller ene. Erfaringer viser, at redestedet ofte er placeret indenfor 50-150 meter fra en mindre sø, bæk eller et fugtigt område med kæruld. Hannen bringer redemateriale til hunnen, der bygger reden. De oftest 4-7 æg lægges normalt i første halvdel af april. De ruges primært af hunnen og klækker efter 15-17 dage, som regel en smule asynkront. Ungerne bliver typisk flyvefærdige efter 15-18 dage, men forlader som regel reden lidt før.

Målsætning
- At årligt registrere alle ynglende par af stor tornskade i Danmark, således at bestandens aktuelle størrelse og udviklingstendens kan fastslås.
- ”Negativ registrering” på egnede ynglelokaliteter i Vest- og Sydvestjylland.

Undersøgelsesområde
Stor tornskade er ikke på udpegningsgrundlaget for nogen EF-fuglebeskyttelsesområder. Den er til gengæld fokusart på følgende IBAs:

- Nørlund Plantage & Harrild Hede (IBA 163)
- Kallesmærsk Hede & Grærup Langsø med omgivelser (IBA 50)
- Randbøl Hede (IBA 46)

Kerneområderne for Stor tornskade i Danmark er Vest- og Sydvestjylland. Yngleområderne er åbne, øde heder og overdrev, gerne med læbælter, enkeltstående træer og grupper af træer, der både anvendes til redetræ og som fourageringssted. Sådanne områder findes især på militære øvelsespladser, som formodes at være relativt godt beskyttede af de plejeplaner, der i de seneste år er udarbejdet for militære områder. De vigtigste militære øvelsesområder er: Karup, Holstebro, Borris og Oksbøl. Disse fire militære områder rummer mere end halvdelen af landsbestanden.

Optællingsmetode
Stor tornskade optælles bedst ved at eftersøge fuglene på egnede ynglelokaliteter fra sidst i marts til allerførst i juni. Fra sidst i marts ses yngleparrene ofte sammen i området, men hen til de første 5-10 dage i april, er der dog stadig risiko for, at registrere overvintrende fugle fra nordligere bestande. Enlige fugle, der virker meget sky og nervøse, kan meget vel være ynglende hanner, hvor hunnen ligger og ruger. Ligeledes er observationer af fugle med redemateriale et sikkert tegn på ynglefugle. Områder med observationer af fugle i april bør kontrolleres i maj, for at se om fuglene stadig er til stede, da vintergæster på dette tidspunkt er meget usandsynlige. Ved besøg i maj kigges også efter tegn på yngleaktivitet, som f.eks. fugle med føde. Da ynglende store tornskader generelt er temmelig sky, kræver det en god arbejdsindsats, ofte med flere besøg, for at være sikker på, at et område er ordentligt undersøgt for ynglefugle. Det er en god ide at udse sig en egnet bakketop eller flere og afsøge området herfra med kikkert eller teleskop. Denne metode forstyrrer fuglene mindst og der opdages flere fugle, fordi de netop er meget sky i rugeperioden og den først tid herefter.

Ungerne forlader typisk reden i sidste halvdel af maj eller i starten af juni. I denne periode er de meget larmende, og vil derfor ofte være lettere at registrere. Et besøg her kan derfor både bidrage til bekræftelse af yngel, men også til en vurdering af ungeproduktionen.

Juvenile fugle set efter midten af juni, kan godt være fra et andet område, da familien ofte strejfer rundt (måske efter bedre fødemuligheder) efter dette tidspunkt.

Moniteringskalender
25/3-1/5: Etablering og rugeperiode. Fuglene kan være vanskelige at registrere, og vintergæster kan stadig være til stede indtil ca. 10/4. I første del af perioden kan parring og syngende eller redebyggende fugle evt. ses.

1/5-10/6: Ungeperiode. Opfølgning på tidligere observationer, for at se tegn på yngel, som ungefodrende fugle eller udfløjne unger. Desuden nyopdagelser af fugle, da par med ynglesucces er mere aktive og synlige i denne periode.

Rapportering
Alle observationer af arten bør rapporteres, særligt på mulige ynglelokaliteter. Rapportering skal helst foregå direkte i DOFbasen (www.dofbasen.dk), som er DOF’s database over fugle, som alle kan bidrage til. Inddateringen bør ske snarest muligt efter optællingernes udførelse, og så mange detaljer om adfærd samt uddybende stedbeskrivelse bør angives. Fejlslagne yngleforsøg samt udeblivende par på kendte ynglelokaliteter er også meget relevante at rapportere. Det er muligt at hemmeligholde observationer, hvis man mener, at de er af følsom karakter. I givet fald kan kun artskoordinatoren og de centrale koordinatorer få adgang til disse data. Vejledning til installation af programmet, brugeroprettelse, indtastning m.m. kan findes her: http://www.dofbasen.dk/help.php. Man kan også rapportere sine observationer til artskoordinatoren eller til DATSY’s centrale koordinator i Fuglenes Hus.

Bearbejdning
Følgende kategorier og definitioner anvendes til vurdering af ynglepar på den enkelte lokalitet:

- Sikkert ynglepar: Direkte ynglebevis - dvs. redefund med æg/unger eller observation af nyudfløjne unger, eller observation af adult fugl med føde eller redemateriale.
- Sandsynligt ynglepar: Observation af par med yngleadfærd i foråret (kurtisering/parring) eller gentagne observationer af par i yngletiden efter 1/5 på en egnet ynglelokalitet.
- Muligt ynglepar: Observation af stedfast fugl(e) i april, men hvor der mangler opfølgende kontrol. Observation af enlig fugl på egnet ynglelokalitet efter 1/5.

Når den samlede kendte ynglebestand opgøres, benyttes formlen: (sikre+ sandsynlige) – (sikre+sandsynlige+mulige). Er der eksempelvis registreret 3 sikre, 2 sandsynlige og 1 muligt ynglepar, vil bestanden opgøres til (2+3) – (1+2+3) = 5-6 ynglepar.


Referencer og relevant litteratur
Cramp, S and Perrins, C M (eds) 1993: The Birds of the Western Palearctic vol. VII.

Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (B-FDC) (2004-): Den danske Rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser. (html).
Findes på: http://redlist.dmu.dk

Grell, M. B. 1998: Fuglenes Danmark. G.E.C. Gads Forlag.

Grell, M. B.; Heldbjerg, H.; Rasmussen, B.; Stabell, M., Tofft, J. og Vikstrøm, T. (redaktører.). 2004. ”Truede og sjældne ynglefugle I Danmark 2003”. DOFT nr. 98.
Tilgængelig på: http://www.dof.dk/pdf/datsy/Doft_08_2004_LOW.pdf

Meltofte, H. & Fjeldså, J. et. al. 2002: Fuglene i Danmark. Gyldendals boghandel.

Nyegaard, T. & M.B. Grell (red.) 2008: Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2007. Dansk Ornitologisk Forening. (html). Tilgængelig på: http://www.dof.dk/sider/images/stories/proj/datsy/dokumenter/DATSY2007.pdf

Nyegaard, T. & M.B. Grell (red.) 2007: Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2006. Dansk Ornitologisk Forening. (html). Tilgængelig på: http://www.dof.dk/sider/images/stories/proj/datsy/dokumenter/DATSY2006.pdf

Nyegaard, T. & M.B. Grell (red.) 2006: Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2005. DOFT 100: 11-28. Tilgængelig på: http://www.dof.dk/sider/images/stories/proj/datsy/dokumenter/DATSY_DOFT_2_06Low.pdf

Printvenlig udgave