Denne side er fra Caretakerprojektet, der forløb fra 2003-2013. Indholdet på siden vedligeholdes ikke, og kan derfor være forældet.
Tilgængelige optællingsvejledninger for fokusarterne på lokaliteten

Vær opmærksom på, at vejledningerne er generelle for alle lokaliteter i Caretakerprojektet, og der kan derfor være lokale afvigelser, særligt i forhold til optimalt optællingstidspunkt.

Sildemåge - ynglefugle

Sildemågen er ikke optaget på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, men kvalificerer som ynglefugl Anholt, Hirsholmene, Nordre Rønner og Stavns Fjord som IBA’er. Årsagen hertil er at BirdLife vurderer at 1) sildemågen ganske vist ikke er truet som ynglefugl i Europa, men at mere end 50 % af artens verdensbestand yngler i Europa, 2) Danmark huser mere end 1 % af den europæiske ynglebestand, og 3) at de nævnte lokaliteter hver huser mere end 1 % af den danske ynglebestand.

Sikre ynglefund
Reder og æg fra sildemåge kan næsten ikke skelnes fra sølvmågens, og derfor bør man ikke optælle bestanden ved redefund. I stedet tælles og kortlægges de voksne fugle. For at kunne dokumentere sikker ynglen kræves som minimum registrering af varslende, gamle fugle. Arten tælles bedst i sidste del af rugetiden samt den tidlige del af ungetiden (ca. 20. maj til 10. juni).

De rugende fugle bør forsøges optalt på afstand med teleskop. En anden måde at optælle arten på er baseret på, at alle voksne fugle letter fra kolonien ved forstyrrelser, f.eks. hvis rovfugle, større måger eller kragefugle kommer ind over den. Antallet af fugle i luften kan så bruges som 'mål' for bestanden. Før ungerne er blevet flyvefærdige, skal man dividere antallet af fugle med to. Det giver et billede af ynglebestanden (antal ynglepar). Der bliver dog ofte tale om en undervurdering, da der altid er fugle væk fra kolonien. Omvendt anvendes der på Anholt en metode hvor kun 2/3 af alle sete fugle regnes for ynglefugle og 1/3 altså for ikke-ynglende. Dvs. at antallet af ynglepar her fås ved at dividere antallet af sete fugle med 3.

Dværgterne - ynglefugle

Sikre ynglepar
Antallet af sikre ynglepar tælles bedst i den sidste del af rugeperioden eller i den tidlige ungeperiode (ca. 20. maj til 10. juni). Redeoptælling skal dog frarådes og bør kun foretages af erfarne folk. De rugende fugle bør forsøges optalt på afstand med teleskop. Arten bør i øvrigt optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer i større antal, også uden for yngletiden.

Alle voksne fugle letter fra kolonien ved forstyrrelser, f.eks. hvis rovfugle, større måger eller kragefugle kommer ind over den. Antal fugle i luften kan direkte bruges som 'mål' for bestanden. Før ungerne er blevet flyvefærdige, kan man dividere antallet af fugle med to. Det giver et billede af ynglebestanden. Der bliver dog ofte tale om en undervurdering, da der altid er fugle væk fra kolonien.

Hos dværgternen yngler de unge fugle betydeligt senere end de ældre og kan derfor være svære at adskille fra ældre fugle med omlagte kuld. Derfor kan det være nødvendigt med 2 tællinger hhv. i begyndelsen og slutningen af rugeperioden.

Natravn - ynglefugle

Sandsynlige ynglepar
Natravn tælles bedst ved at registrere spillende fugle om natten efter at træktiden er overstået. Da arten kan få to kuld, og derfor har en lang ynglesæson, er det vigtigt at lave flere tællinger i løbet af sæsonen. De bedste tidspunkter er begyndelsen af juni, gerne suppleret med en eller flere tællinger i midten af juli. Da ikke alle territoriehævdende hanner har et fælles sangtidspunkt vil det desuden være en fordel at gennemgå området 2 til 3 på hinanden følgende dage for at få alle med. Det er en forudsætning at man tæller under gode forhold med høj sangaktivitet, dvs. i stille og klart vejr. Temperaturen har til gengæld ikke afgørende betydning; man kan opleve kraftigt syngende natravne i starten af juni, selvom temperaturen ligger på frysepunktet (N. Odder Jensen, pers. medd. 2006).

Stemmen er meget speciel og sammenlignes både med lyden af en fjern knallert og en snurrende symaskine. Den skifter hele tiden mellem 2 tonelejer, og "fader" til sidst ud, som når en knallert stoppes. Kaldet består af et "gruit", som ofte gentages flere gange, og kan give en indikation af om der er flere hanner i området. Under flyvning laves desuden ofte en række tydeligt hørbare vingeklap. Nattælling er en forudsætning for at registrere arten; bedste tidspunkt er 30-90 min. efter solnedgang til 30-90 min. før solopgang. Hannen synger i territoriet gennem hele ynglesæsonen fra midten af maj til ind i august, størst aktivitet er der dog i første halvdel af juni og midt i juli.

Natravnens oprindelige ynglebiotop var hederne, men arten har i takt med disses opdyrkning tilpasset sig til at yngle i fyr- og granplantager på sandet jordbund, med særlig forkærlighed for klitplantager og plantager på tidligere hedearealer. Yngleparrene skal derfor som oftest findes ved lysninger eller i udkanten af sådanne plantager hvor hannen ofte indtager en, eller flere, sangposter i toppen af et træ, for regelmæssigt at afpatruljere sig territorium. Samme han kan derfor ofte høres fra flere steder, indenfor et snævert afgrænset område.

Artskoordinator: Ole Jensen, Torshøjvænget 54, 8361 Hasselager, tlf.: 86285614, e-mail: ofj(a)ofj.dk.

Markpiber - ynglefugle

Moniteringsvejledning for markpiber Anthus campestris i DOF’s Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle (DATSY), udarbejdet af Knud Pedersen, Mikkel Willemoes Kristensen & Timme Nyegaard, juli 2007

Indledning
Flere af vore velkendte og iøjnefaldende ynglefugle, som generationerne før os betragtede som en naturlig del af det danske landskab, lever i dag en trængt tilværelse. Det gælder især en række rovfugle samt flere hede- og engfugle. Omvendt findes en række ny- og genindvandrede arter, som er ved at blive en del af den danske fauna. Indsamling af data og viden om de truede og sjældne ynglefugle er vigtig for at kunne modvirke, at disse arter forsvinder fra det danske landskab samt følge nye arters indvandring til brug for bl.a. en fremtidig rødlistevurdering. Siden 1998 har DOF derfor overvåget Danmarks mest truede og sjældne ynglefugle (DATSY-projektet). Projektet løber foreløbig til og med år 2008. Som led i projektets fase 2 udarbejdes der en moniteringsvejledning for hver af de 41 projektarter. Ideelt set skal vejledningen fungere som:

- dokumentation af metoderne anvendt i overvågningen og dermed referenceværk for forskere/myndigheder
- vejledning for ornitologer og optællere i den fremtidige overvågning
- håndbog for artskoordinatoren

Moniteringsvejledningen skal være et levende dokument og vil blive opdateret løbende med den nyeste erfaring med overvågning af arten.

Artsbeskrivelse og ynglebiologi
Markpiberen i adult dragt kendes bedst på sin lyse grundfarve uden nogen særlig stribning på bryst, flanker og ryg. Den er ret stor og virker slank og næsten vipstjerteagtig. Mørk tøjlestribe og lyse ben er vigtige kendetegn. Desuden er det en stor fordel at kunne stemmen hvis man skal finde og bestemme markpiber. Sangen som oftest udføres i en bueformet sangflugt er et gentaget ”tsirliih … tsirliih … tsirliih … med tryk på sidste stavelse. Kaldet er typisk et spurvelignende ”tjiuv”. En nærmere beskrivelse, samt optagelse af sang og kald kan findes her: http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=10050

Markpiberen er en meget sjælden ynglefugl i Danmark. I 1998-99 vurderedes landsbestanden at være 18-24 par, mens den i 2002 kun vurderedes til 13-15 par. I løbet af de sidste par år er bestanden gået yderligere tilbage, og i 2005 og 2006 blev henholdsvis 1-3 og 1 ynglepar registreret. I Østdanmark ses markpibere i dag kun i form af tilfældige trækobservationer.

Markpiberen yngler i Danmark kun i åbne klitområder med lav vegetation og nøgne sandede partier. Sker der en tilgroning af klitområderne, så de ændrer udseende fra hvid klit til grå klit eller grønsværklit, bliver områderne uegnede som habitat for markpiberen. Det er påfaldende, at de tilbageværende ynglepladser på Skagens Odde og Anholt hører til de mindst påvirkede klitområder i Danmark, når det gælder kvælstofnedfald fra luften og dermed gødskning og efterfølgende tilgroning.

De danske og nordeuropæiske markpibere overvintrer i Nordafrika, og vender tilbage herfra i april-maj.

Artens tilbagegang i Danmark og hele Vesteuropa i den sidste halvdel af 1900–tallet kan skyldes en væsentlig forringelse af artens foretrukne biotop – tørt og åbent landskab med sparsom vegetation. Denne naturtype er blevet voldsomt indskrænket i de vestlige og centrale dele af Europa. Med denne udvikling vil mulighederne for at få et tilskud af nye fugle fra Syd– og Østeuropa til en isoleret randpopulation, som den danske, være begrænsede. Tendensen for bestanden på landsplan synes fortsat at være nedadgående, og sker der ikke en drastisk, positiv ændring i bestandsudviklingen, må det frygtes, at markpiberen vil være forsvundet som dansk ynglefugl inden for de næste ti år. Arten er opført som kritisk truet på DMU’s rødliste over danske ynglefugle fra 2007, ligesom den var i 2004.

Målsætning
- At registrere alle ynglende par af markpiber i Danmark, således at bestandens aktuelle størrelse kan fastslås.
- ”Negativ registrering” på egnede lokaliteter i Nordjyllands amt samt lokaliteter med markpiber på udpegningsgrundlaget.

Undersøgelsesområde
Markpiber er på udpegningsgrundlaget i følgende danske fuglebeskyttelsesområder, som derfor bør undersøges årligt:

- Anholt (IBA 32)
- Råbjerg Mile og omgivende hedeområder (IBA 5)

Markpiberen har tidligere ynglet på Læsø og i Nordsjælland, men siden 2000 har den kun ynglet på Skagens Odde og Anholt, hvorfor en overvågning skal koncentreres om disse områder. De seneste kendte ynglelokaliteter er:

- Spirbakke Mile, Skagens Odde (1 par i 2003)
- Sandmilen, Skagens Odde (1 par i 2004 og 2005)
- Anholt (9-11 par i 2002, kun 2-3 par i 2004)
- Råbjerg Stene (1 par i 2006)

Der har desuden været sene forårsobservationer af markpibere på følgende lokaliteter inden for de sidste par år, hvorfor disse også kan være værd at undersøge:

- Skagens Nordstrand
- Damsted Klit
- Hulsig Hede

Mange af IBA-lokaliteterne er beskrevet på DOF’s hjemmeside, se mere her: http://www.dofbasen.dk/IBA/

Optællingsmetode
Markpiber registreres lettest ved at eftersøge syngende hanner i egnede ynglehabitater i perioden maj–juli. Selvom de territoriehævdende hanner foretager en iøjnefaldende sangflugt, kan det være en tidskrævende opgave at inventere arten tilfredsstillende, da veletablerede ynglepar kan optræde meget diskret i yngleområdet, samtidig med at arten typisk yngler i store vidtstrakte klitområder. Sangintensiteten kan periodevis være overraskende lav, og det gør det umiddelbart svært at finde fuglene. Det virker som om, de mest aktivt syngende hanner er uparrede, som ivrigt forsøger at tiltrække en hun. Det vil derfor naturligvis være den bedste yngleindikator, hvis der foreligger observationer af flere fugle sammen, eller observationer af forældrefugle med føde i næbet.

Moniteringskalender
15/5-15/6: Eftersøgning af syngende hanner på egnede ynglelokaliteter.

15/6-15/7: Eftersøgning af par i områder hvor der tidligere har været syngende hanner. Observationer af ungefodrende fugle.

Rapportering
Alle observationer af fugle i yngletiden bør rapporteres, men særligt fugle, der udviser tegn på yngleforsøg (se Bearbejdning). Rapporteringen sker i DOFbasen (www.dofbasen.dk), DOF’s Internetbaserede database over fugle, som alle kan bidrage til. Inddateringen bør ske snarest muligt efter optællingernes udførelse, og så mange detaljer om adfærd samt uddybende stedbeskrivelse bør angives. Fejlslagne yngleforsøg samt udeblivende par på kendte ynglelokaliteter er også meget relevante at rapportere. Det er muligt at hemmeligholde observationer, hvis man mener, at de er af følsom karakter. I givet fald kan kun artskoordinatoren og de centrale koordinatorer få adgang til disse data. Man kan også rapportere sine observationer til artskoordinatoren eller til DATSY’s centrale koordinator i Fuglenes Hus. Vejledning til installation af programmet, brugeroprettelse, indtastning m.m. kan findes her: http://www.dofbasen.dk/help.php

Bearbejdning
Følgende kategorier og definitioner anvendes til vurdering af ynglepar.

- Sikkert ynglepar: Direkte ynglebevis - dvs. redefund med æg/unger eller observation af nyudfløjne unger. Desuden observationer af redebyggende fugle eller fugle på/ved færdigbygget rede uanset succes.
- Sandsynligt ynglepar: Territoriehævdende (syngende) fugl eller observation af mindst to fugle på en egnet ynglelokalitet.
- Muligt ynglepar: Observation af enlig, ikke-syngende fugl på en egnet ynglelokalitet
Når den samlede ynglebestand opgøres, benyttes formlen: (sandsynlige+sikre) – (mulige+sandsynlige+sikre). Er der eksempelvis registreret 3 sikre, 2 sandsynlige og 1 muligt ynglepar, vil bestanden opgøres til (2+3) – (1+2+3) = 5-6 ynglepar.

Referencer og relevant litteratur
BirdLife International (2004) Birds in Europe: population estimates, trends and conservation status. Cambridge, UK: BirdLife International. (BirdLife Conservation Series No. 12)

Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (B-FDC) (2004-): Den danske Rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser. (html).
Findes på: http://redlist.dmu.dk

Grell, M. B. 1998: Fuglenes Danmark. G.E.C. Gads Forlag.

Grell, M. B.; Heldbjerg, H.; Rasmussen, B.; Stabell, M., Tofft, J. og Vikstrøm, T. (redaktører.). 2004. ”Truede og sjældne ynglefugle I Danmark 2003”. DOFT nr. 98.
Tilgængelig på: http://www.dof.dk/pdf/datsy/Doft_08_2004_LOW.pdf

Meltofte, H.& Fjeldså, J. et. al. 2002. Fuglene i Danmark. Gyldendalske boghandel.

Nyegaard, T. & M.B. Grell (red.) 2007: Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2006. Dansk Ornitologisk Forening. (html). Tilgængelig på: http://www.dof.dk/sider/images/stories/proj/datsy/dokumenter/DATSY2006.pdf

Rødrygget Tornskade - ynglefugle

Bestanden vurderes ved optælling af stationære hanner/par, syngende hanner og varslende par/hanner mellem medio juni og primo august, allerbedst dog i perioden medio-ultimo juli. Hannen har i yngletiden ofte helt faste udkigs¬poster, hvorfra den spejder efter føde¬emner og overvåger terri-toriet. Antallet af hanner kan inkludere en ukendt andel af uparrede hanner, mens antal ungefamili-er kun indicerer par med ynglesucces. Den reelle bestand ligger et sted herimellem. For sammenlig-nelighedens skyld angives det første tal som lokalitetens ynglebestand, mens antallet af ungefamilier angives som kommentar.

Hvad angår de uparrede hanner, bør man være opmærksom på at uparrede hanner og hunner hvis yngleforsøg er mislykket, sagtens kan finde på at hjælpe med at beskytte og fodre andre pars unger. De uparrede hanner assisterer sågar ofte flere par på én gang. Da ydermere sene kuld ofte er overladt til en enkelt forældrefugl, kan tilstedeværelsen af disse surrogatforældre føre til en fejlvurdering af antallet af ynglepar i et område.

Printvenlig udgave