Tilgængelige optællingsvejledninger for fokusarterne på lokaliteten

Vær opmærksom på, at vejledningerne er generelle for alle lokaliteter i Caretakerprojektet, og der kan derfor være lokale afvigelser, særligt i forhold til optimalt optællingstidspunkt.

Rørdrum - rastefugle

Rørdrum bør optælles alle steder, hvor den optræder regelmæssigt i større tal.

Bramgås - rastefugle

Arten bør optælles overalt hvor den forekommer regelmæssigt i større antal, også uden for yngletiden.
Det anbefales af DMU, at arten optælles i januar og marts. Bramgæssene kan også tælles om efteråret lige efter hovedtrækket, hvilket som regel vil være i sidste halvdel af oktober og første halvdel af november. Fuglene tælles ved, med kikkert eller teleskop, at estimere antallet i flokkene, fra en post i pæn afstand fra gæssene, så de ikke skræmmes. Man skal dog være opmærksom på, at der ofte vil være andre gæs imellem bramgæssene, f.eks. blisgås.

Mørkbuget Knortegås - rastefugle

Lysbuget Kortegås (Hrota): DMU anbefaler at lysbuget knortegås optælles både i maj og omkring 1. oktober.

Mørkbuget Knortegås (Bernicla): DMU anbefaler at mørkbuget knortegås optælles i både januar og maj.

Begge underarter er medtaget på den danske gulliste som såkaldt ansvarsarter, dvs. at Danmark har et særligt ansvar for deres rastebestande.

Lysbuget Knortegås - rastefugle

Lysbuget Kortegås (Hrota): DMU anbefaler at lysbuget knortegås optælles både i maj og omkring 1. oktober.

Mørkbuget Knortegås (Bernicla): DMU anbefaler at mørkbuget knortegås optælles i både januar og maj.

Begge underarter er medtaget på den danske gulliste som såkaldt ansvarsarter, dvs. at Danmark har et særligt ansvar for deres rastebestande.

Gravand - rastefugle

DMU anbefaler at gravanden optælles i januar.
Arten er medtaget på den danske gulliste som såkaldt ansvarsart, dvs. at Danmark har et særligt ansvar for dens rastebestande.

Pibeand - rastefugle

DMU anbefaler at arten optælles i både januar og september. Vær opmærksom på at fuglene kan gemme sig i bredvegetationen – især hvis oversigtsforholdene på lokaliteten er dårlige. Dette kan medføre en undervurdering af antallet af rastende fugle.
Arten er medtaget på den danske gulliste som såkaldt ansvarsart, dvs. at Danmark har et særligt ansvar for artens rastebestande.

Ederfugl - rastefugle

Det anbefales af DMU, at arten optælles i januar og august.

Rørhøg - ynglefugle

Sikre ynglepar af rørhøg konstateres lettest i forbindelse med fuglenes redebygning i anden halvdel af april. I ungetiden (i juni) registreres ynglende fugle også let, når hannen afleverer bytte til hunnen. Rørhøge optælles i øvrigt ved at observere parringsflugt tidligt på ynglesæsonen. I vurderingen af antal ynglepar skal man være opmærksom på at en han sagtens kan danne par med flere hunner på samme lokalitet og på, at der kan forekomme oversomrende, ikke-ynglende fugle. I juli ses de udfløjne unger gerne på ynglelokaliteten i flere uger. Vær opmærksom på, at gamle rørhøge kan begynde at trække så tidligt som midten af juli.

Strandskade - rastefugle

DMU anbefaler, at arten optælles i både januar og oktober.

Klyde - ynglefugle

Klyden registreres ved fjernoptælling af stationære par som udviser yngleaktivitet, rugende fugle (evt. med ”vogter-mage” i nærheden) eller af ungeførende par mellem 10.-25. maj. Efter klækning føres ungerne gerne bort fra redestedet, og par med unger kan således gå lange afstande for at nå fourageringsområder ved kysten. Optællingen af fuglene skal derfor finde sted inden klækningen.

Hvis der er tale om større kolonier kan man få et udmærket indtryk af koloniens størrelse ved at dividere antallet af varslende fugle med to. Hvis fuglenes fourageringsområde undtagelsesvis ligger langt væk fra kolonien, er divisionsfaktoren et sted mellem 1 og 2, da den ene af magerne så vil være væk fra kolonien meget af tiden.

Klyde - rastefugle

Arten bør optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer i større antal uden for yngletiden.

Hvidbrystet Præstekrave - ynglefugle

Moniteringsplan for hvidbrystet præstekrave i DOF’s Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle (DATSY), udarbejdet af Ole Thorup, Annebeth Hoffmann & Timme Nyegaard, august 2005

Indledning
Flere af vore velkendte og iøjnefaldende ynglefugle, som generationerne før os betragtede som en naturlig del af det danske landskab, lever i dag en trængt tilværelse. Det gælder især en række rovfugle samt flere hede- og engfugle. Indsamling af data og viden om de truede og sjældne ynglefugle er et vigtigt udgangspunkt for at kunne modvirke, at disse arter forsvinder fra det danske landskab. Siden 1998 har DOF derfor overvåget Danmarks mest truede og sjældne ynglefugle (DATSY-projektet). Projektet løber foreløbig til og med år 2008. Som led i projektets fase 2 udarbejdes der en moniteringsplan for hver af de 41 projektarter. Ideelt set skal moniteringsplanen fungere som:

- dokumentation af metoderne anvendt i overvågningen og dermed referenceværk for forskere/myndigheder
- vejledning for ornitologer og optællere i den fremtidige overvågning
- håndbog for artskoordinatoren

Moniteringsplanen skal være et levende dokument og vil blive opdateret løbende med den nyeste erfaring med overvågning af arten.

Artsbeskrivelse og ynglebiologi
Hvidbrystet præstekraves er en lille vadefugl, der med sine hvide, sorte og brune fjerdragt er godt camoufleret på sin yngleplads, hovedsageligt overgangen mellem sandstrande og klit eller sandet eng med intensiv kreaturgræsning. Den afviger fra stor og lille præstekrave i yngledragt ved et ufuldstændigt brystbånd samt sorte ben. Hannen kendes på sine distinkte smalle sorte bryststriber, samt rødbrun isse og sort pande- og øjenstribe, mens hunnen har en mere diffus fjerdragt med brune farver i stedet for sorte.

Hvidbrystet præstekrave er den mest sjældne af de tre arter af præstekrave, som yngler i Danmark, og ynglebestanden ligger på 50-100 par. Præcise bestandstal fordelt på ynglelokaliteterne i perioden 1996-2004 kan ses her: http://www.dofbasen.dk/DATSY/datsyart.php?art=04770

Fuglene ankommer til Danmark i slutningen af marts eller begyndelsen af april, og slår sig ned på store, åbne og uforstyrrede sandflader eller saltenge med meget kort vegetation. Æglægning påbegyndes i anden halvdel af april og første halvdel af maj, og der lægges altid tre æg. Selve reden er bare en fordybning i sandet, men anbringes gerne i læ bag ved mindre planter eller opskyl fra havet. På græssede enge anlægges reden ikke sjældent i en gammel kolort. Fuglene yngler enten enkeltvist eller i kolonier med en typisk afstand på 15-40 meter mellem rederne. Rugetiden varer mellem 23 og 29 dage, og deles mellem de to forældre. Når reden forlades, kan æggene begraves i sandet for at forhindre at de bliver overophedede. Hvis reden skulle gå tabt på grund af eksempelvis oversvømmelse eller prædation, kan et nyt yngleforsøg gøres helt indtil midten af juli, men det kan maksimalt lykkes at få succes med 1 kuld per sæson. Det nye kuld kan påbegyndes på en anden lokalitet, hvis forstyrrelsen har ændret områdets karakter, og hele bestanden kan let skifte fra en lokalitet til en anden.

Arten var tidligere udbredt langs kyster i hele landet, men i dag er ynglemulighederne blevet indskrænket af badeturismen og den følgende mangel på uforstyrrede sandområder. I 1990’erne tog myndighederne initiativ til at afspærre og indhegne nogle af de vigtigste kolonier på Rømø og Fanø, for her at give fuglene fred i yngletiden. Andre trusler mod arten kunne bl.a. være tilgroning af ynglepladsen, oversvømmelser i yngletiden (springflod), våde og kolde somre samt prædation fra eksempelvis ræv.

De gode yngleår fra 1999-2002 har gjort at arten er gået fra at være vurderet akut truet i rødliste 1997 til status som moderat truet i den nyeste rødliste fra 2005.

Læs mere under artsbeskrivelserne på DOF’s hjemmeside: http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=04770

Målsætning
- At registrere alle ynglende par af hvidbrystet præstekrave i Danmark, således at bestandens aktuelle størrelse kan fastslås.
- ”Negativ registrering” på egnede lokaliteter i Ribe og Sønderjyllands amter samt områder med hvidbrystet præstekrave på udpegningsgrundlaget.

Undersøgelsesområde
Hvidbrystet Præstekrave blev optaget på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 ved den seneste udvidelse af EU i 2004, og er på udpegningsgrundlaget i følgende danske fuglebeskyttelsesområder, som derfor bør undersøges årligt:

- Nissum Fjord (IBA 38)
- Harboøre Tange (IBA 39)
- Fanø (IBA 53)
- Vadehavet (IBA 57)
- Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen (IBA 60)
- Rømø (IBA 65)

Siden midt i 1990’erne har Vadehavsregionen dog været det eneste område i Danmark med ynglende fugle. Overvågningen koncentreres derfor på uforstyrrede sandstrande og kortgræssede strandengsarealer med vegetationsløse flader i Ribe og Sønderjyllands amter.

De eneste kendte ynglelokaliteter i dag er:
- Det nordlige Fanø
- Østkeldsand SØ for Fanø
- Strandengene Rømø Nørreland og Rømø Sønderland
- Sandstranden på Rømø
- Saltvandssøen i Margrethekog
- Vidåslusen

Mange af IBA-lokaliteterne er beskrevet på DOF’s hjemmeside, se mere her: http://www.dofbasen.dk/IBA/

Optællingsmetode
Den standardiserede optælling af hvidbrystet præstekrave i det danske Vadehav sker ved optælling af ynglefugle (se Hälterlein et al.). Optælling af reder ville kræve et alt for stort tidsforbrug, og ville også øge forstyrrelsesniveauet omkring reden.

Ved optællingen gennemsøges det givne område grundigt til fods, hvorunder alle tilstedeværende voksne fugle betragtes som ynglefugle, og registreres som sådanne. Kønnet på fuglene noteres, da antallet af ynglepar sættes til det talte antal af det køn, hvor flest individer blev registreret.

Besøg bør undgås når det regner, og på meget varme og solrige dage i rugeperioden samt på kolde og blæsende dage i ungeperioden, hvor længerevarende opskræmning af forældrefuglen fra reden, kan have fatale følger for æg og unger. Under gode vejrbetingelser bør observatøren alligevel ikke opholde sig længere end en time ved de samme ynglefugle. Optællingen foretages 2 gange i ynglesæsonen Bestandsvurderingen kan suppleres med yngleobservationer foretaget uden for selve optællingstidsrummet, hvis dette angives.

Ved optællingen noteres også de generelle vejrforhold. Disse kan omfatte skydække i 8-dele, forekomst af nedbør, vindstyrke, sigtbarhed og højvande/lavvande. Derudover kan graden af menneskelig forstyrrelse noteres.

Moniteringskalender
Optællingerne af vadefugle i Vadehavet er koordineret i et samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Holland og for at kunne sammenligne tal er det derfor vigtigt, at de enkelte arter optælles på samme tidspunkt i alle områder. Optælling af hvidbrystet præstekrave skal ske hvert år mellem 21/5 og 20/6. I alle områder skal optælling ske to gange. Minimum en af optællingerne bør ske ved højvande, hvor fuglene er presset i land.

Der er intet krav om den tidsmæssige placering af de to optællinger, som derfor godt kan ske to på hinanden følgende dage. Det anbefales dog ikke, da en tidsmæssig afstand på f.eks. mindst en uge øger dækningsgraden på optællingerne.

Fuglene bliver meget mere synlige efter ungeklækningen, der især finder sted 1/6-15/6, hvorfor et besøg i denne periode især kan anbefales i de større yngleområder som f.eks. Rømø Sønderland.

Rapportering
Alle observationer af arten bør indrapporteres, men særligt optællinger fra ynglekolonier (se under bearbejdning). Indrapporteringen skal helst foregå direkte i DOFbasen (www.dofbasen.dk), som er DOF’s database over fugle, som alle kan bidrage til. Inddateringen bør ske snarest muligt efter optællingernes udførelse, og så mange detaljer om adfærd samt uddybende stedbeskrivelse bør angives. Det er muligt at hemmeligholde observationer, hvis man mener, at de er af følsom karakter. I givet fald kan kun artskoordinatoren og de centrale koordinatorer få adgang til disse data. Man kan også sendes sine observationer til artskoordinatoren eller til Fuglenes Hus. Vejledning til installation af programmet, brugeroprettelse, indtastning m.m. kan findes her: http://www.dofbasen.dk/help.php.

Bearbejdning
Der benyttes traditionelt set begreberne sikkert, sandsynligt og muligt ynglepar, når en ynglefuglebestand skal opgøres. Denne kategorisering er ikke anvendelig for hvidbrystet præstekrave, da den anbefalede optællingsmetode kun registrerer tilstedeværelse samt køn på fuglene. Alle individer antages at være ynglefugle, og bestandsstørrelsen opgøres på baggrund af det talte antal af det køn, hvor flest individer blev registreret. Hvis fuglene ikke er kønsbestemte, ganges det samlede antal med 0,7. Se følgende eksempler:

5 hanner, 3 hunner = 5 ynglepar
2 hanner, 8 hunner = 8 ynglepar
10 gamle fugle = 7 ynglepar
11 gamle fugle = 8 ynglepar

Yderligere kommentarer
De faste ynglebestande på Fanø nord, vesterhavsstranden på Rømø, Rømø Nørreland og Rømø Sønderland optælles hvert år for Danmarks Miljøundersøgelser af lokale ornitologer. Oplysninger om især enkeltvist ynglende par udenfor disse lokaliteter er af stor betydning for beregningen af den samlede danske bestand, og modtages derfor meget gerne – enten via DOFbasen, der gennemgås hvert år i september ved opgørelsen af årets ynglebestand - eller direkte til artskoordinatoren. Al information har interesse: adfærd, alder, køn, præcist opholdssted etc.

Efter yngletiden i august-september ses ofte store ansamlinger af hvidbrystede præstekraver på Rømøs strande. Hvis man har mulighed for at aldersbestemme fuglene – eller en større del af fuglene – i disse store flokke, vil det give interessant information om årets ynglesucces for den nordlige vadehavsbestand. Indtast resultatet i DOFbasen.

Referencer og relevant litteratur
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (B-FDC) (2004-): Den danske Rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser. (html).
Findes på: http://redlist.dmu.dk

Grell, M. B. 1998. ”Fuglenes Danmark”. G.E.C. Gads Forlag.

Grell, M. B.; Heldbjerg, H.; Rasmussen, B.; Stabell, M., Tofft, J. og Vikstrøm, T. (redaktører.). 2004. ”Truede og sjældne ynglefugle I Danmark 2003”. DOFT nr. 98.
Tilgængelig på: http://www.dof.dk/pdf/datsy/Doft_08_2004_LOW.pdf

Hälterlein, B., Fleet D.M., Henneberg H.R., Mennebäck Th., Rasmussen L.M., Südbeck P., Thorup O., & Vogel R. 1995. Vejledning i optælling af ynglefugle i Vadehavet. Wadden Sea Ecosystem No. 3, Common Wadden Sea Secretariat. Trilateral Monitoring and assesment group & joint Monitoring Group for Breeding Birds in the Wadden Sea, Wilhelmshaven

Pihl, S. & Kahlert, J. 2004. ”Teknisk anvisning for optælling af ynglefugle”. DMU

Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E ., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. 2003: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. – Faglig rapport fra DMU, nr. 457. http://faglige-rapporter.dmu.dk

Strandhjejle - rastefugle

DMU anbefaler, at arten optælles i januar og august. I Vadehavet bør arten imidlertid også optælles sidst i maj.

Islandsk Ryle - rastefugle

DMU anbefaler, at arten optælles i både januar og maj.

Almindelig Ryle - rastefugle

Almindelig ryle (nordlig underart)
DMU anbefaler, at arten optælles i både januar og oktober.

Engryle (sydlig underart af almindelig ryle)
Underarten, der bedst kendes fra den nordlige underart på det kortere næb, bør optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer i større antal uden for yngletiden.

Engryle - ynglefugle

Engryle (sydlig underart af almindelig ryle)
I yngletiden opholder engrylen sig i åbne, græsklædte naturtyper, ofte koncentreret langs kysten eller nær/i vandansamlinger og vandrender som er lavvandede eller tørret ud for nyligt. Engrylen findes kun sjældent ynglende i vegetation med en højde på >15 cm eller fjernt fra permanente eller temporære vandansamlinger og aldrig i rørsump eller mellem buske.

På grund af fuglenes stilfærdige optræden i yngletiden er man nødt til at gennemsøge området således at alle passende ynglehabitater passeres inden for en afstand af højst 75-100 meter. Udover observationer af reder eller parring er den bedste måde at registrere sikre ynglepar af engryle at observere urolige, ungevarslende fugle, efter at ungerne er kommet ud af æggene i perioden 1-15. juni.

Sandsynlige ynglepar kan registreres ved spillende, varslende og stående fugle i territoriet i perioden ult. april-juni, men først og fremmest i perioden 3.-20. juni. Før denne periode bør man så vidt muligt racebestemme fuglene til den ynglende underart engryle ssp. schinzii, eftersom også nordlige alpina'er på vej til Sibirien synger på danske strandenge i april-maj. Engryle kendes bedst fra nordlig alm. ryle på

- et kun i begrænset grad plettet, sort bugskjold som desuden har uskarp rand
- fravær af varme brune farver på ryggen og vingerne
- ringere størrelse og kortere næb

De syngende hanners ”rrryyyllll” høres bedst i morgentimerne eller de sene aftentimer, men stemmen er ret svag og kan være svær at lokalisere. En yderligere indikation på ynglen er gentagne observationer af engryle på samme plet i en eng gennem maj og juni.

For at opnå et rimeligt estimat af antallet af ynglepar på en lokalitet skal der foretages mindst én optælling ult. april/pr. maj og to optællinger i juni, heraf den første i perioden 3.-10. juni og den anden i perioden 12.-20. juni med et interval på mindst 7 dage indimellem. Alle par og enlige indi-vider regnes som sandsynlige ynglepar bortset fra fugle der kun ses fouragerende eller rastende på fælles fourageringspladser. Alle observationer skal kortlægges, og antallet fra optællingen med flest sandsynlige ynglepar anses for minimumsantallet af ynglepar på lokaliteten. Hertil skal føjes de par fra andre besøg på lokaliteten som blev set mere end 300 meter fra observationerne på “maksimumsoptællingen”, samt par som blev observeret tidligere eller senere og som af forskellige årsager sandsynligvis ikke er inkluderet i optællingen med det maksimale antal observationer af ynglepar. Yderligere optællinger fx ult. maj og/eller ult. juni vil kunne forbedre datakvaliteten væsentligt.

Husk at notere alle indikationer på ynglesucces såsom antallet af varslende par/hanner samt observationer af dununger eller meget unge ungfugle.

Brushane - ynglefugle

Antallet af ynglende brushøns i et område er svært at afgøre da brushanen er polygam og fuglene ikke optræder territorialt. At registrere antallet af hanner og hunner på dansepladsen er en mulighed, men det giver et meget upræcist indtryk af yngleforekomsten. Situationen forværres yderligere af at gennemtrækkende fugle optræder på de danske dansepladser i første halvdel af maj. Den bedste måde – men også mest tids-/ressourcekrævende metode - er at registrere antallet af urolige hunner. Det gøres i de 1-2 uger der følger efter klækningen, som finder sted omkring den 5.-25. juni. Hvor brushøne yngler tæt på kolonier af måger bør denne metode dog ikke anvendes, da den indebærer en stor risiko for øget prædation af brushønens (og andre engfugles) unger og æg.

Stor Kobbersneppe - ynglefugle

Moniteringsvejledning for stor kobbersneppe i DOF’s Caretakerprojekt, udarbejdet af Mathias Vogdrup-Schmidt og Timme Nyegaard, juni 2009

Indledning
Indsamling af data og viden om de truede og sjældne ynglefugle er et vigtigt udgangspunkt for at kunne modvirke, at disse arter forsvinder fra det danske landskab. Siden 1998 har DOF derfor overvåget Danmarks mest truede og sjældne ynglefugle, hvilket siden 2009 sker i regi af Caretakerprojektet. Projektet løber foreløbig til og med år 2013 og som led i projektet udarbejdes der en moniteringsplan for hver af de 45 projektarter. Ideelt set skal moniteringsplanen fungere som:

- dokumentation af metoderne anvendt i overvågningen og dermed referenceværk for forskere/myndigheder
- vejledning for ornitologer og optællere i den fremtidige overvågning
- håndbog for artscaretakerne

Moniteringsplanen skal være et levende dokument og vil blive opdateret løbende med den nyeste erfaring med overvågning af arten.

Artsbeskrivelse og ynglebiologi
Den store kobbersneppe er en stor og ret markant vadefugl med lange, sorte ben og langt, lige næb. I yngledragten er fuglen kobberrød på bryst, hoved og hals. I vinterdragt og ungfugledragt er bugen overvejende hvid og ryggen meleret i grålige nuancer. I flugten ses i alle dragter karakteristiske sort-hvide tegninger på vinger og hale.

Den store kobbersneppe yngler i Danmark hovedsagelig på strandenge og i marskområder, selvom artens oprindelige levested er våde græsstepper. På ynglepladserne udviser arten en speciel sangflugt, som kaldes tosseflugt, hvor fuglen nærmest vipper fra side til side i luften, mens den gentager et højt og klangfuldt vitt-duu, som har givet ophav til artens vestjyske navn, rødvitten.

Stor kobbersneppe er truet på verdensplan og derfor tilføjet på IUCN’s seneste rødliste. På den danske rødliste er den opført som "sårbar" (VU).

Hør stemmen og læs mere om stor kobbersneppe på DOF’s hjemmeside: http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=05320

Målsætning
- At undersøge alle egnede lokaliteter for ynglende par af stor kobbersneppe for årligt at kunne opgøre bestandsstørrelsen..

Undersøgelsesområde
I Danmark forekommer arten primært i Vestjylland, Nordvestjylland samt langs Vadehavskysten. De primære lokaliteter er Vejlerne i Thy, Mandø og Tøndermarsken, Tipperne og Agger Tange. I Østdanmark kan arten bl.a. findes i Borreby Mose og på Nyord ved Møn. Disse lokaliteter bør dækkes årligt, ligesom våde enge og andre egnede lokaliteter i de nævnte regioner bør eftersøges for ynglende stor kobbersneppe hvert år.
Den store kobbersneppe er ikke på udpegningsgrundlaget for noget dansk EF-fuglebeskyttelsesområde men indgår i kvalifikationsgrundlaget for tre IBA’er:
- Ringkøbing Fjord (IBA nr. 43)
- Tøndermarsken, Magisterkog & Rudbøl Sø (IBA nr. 60)
- Østlige Vejler (IBA nr. 13)

Mange af IBA-lokaliteterne er beskrevet på DOF’s hjemmeside, se mere her: http://www.dofbasen.dk/IBA/

Optællingsmetode
Monitering af ynglepar af stor kobbersneppe sker bedst ved fjernobservationer foretaget gentagne gange i løbet af foråret. Hannens sangflugt og parrets rundflyvninger over territoriet er meget markante og lette at iagttage i morgentimerne i april og maj. Observationerne kan derfor med fordel gøres fra bil, tårn eller højtliggende punkter i terrænet for at undgå forstyrrelser. Fuglene skræmmes let op selv på lang afstand og flyver langt omkring og bliver dermed vanskeligere at kortlægge.

I nogle bestande kan parrene opholde sig meget tæt på hinanden, og da hannerne bevæger sig vidt omkring under sangen, kan det være svært at holde styr på deres tilholdssted. Desuden skal det bemærkes, at én hans sangflugt eller et pars territoriehævdning kan fremprovokere andre fugle fra naboterritorierne til at gå i luften. Dette kan lette optællingen meget, da territorierne herved lettere kan afdækkes og mange fugle ses samtidig. Det kræver dog en vis koncentration at holde styr på alle par.

Pardannelsen foregår i april, hvorfor rundflyvninger og sangflugt på dette tidspunkt ikke nødvendigvis er lig yngleaktivitet. Ultimo april er alle fugle ankommet til ynglepladserne. Registrering af sandsynlige ynglepar foregår derfor bedst i perioden 20/4 til 15/5, hvor både rundflyvninger og sangflugt finder sted.

Fra 15/5 til 30/5 kan hannens sangflugt stadig ses over territoriet, og desuden kan den let ses ”vogte” i nærheden af den rugende hun, der ligger skjult lavt i vegetationen. Gentagne iagttagelser af ”vogterhanner” kan dermed noteres som sandsynlige ynglepar.

I juni måned kan man desuden supplere optællingen med registrering af varslende fugle. Hannen vil stadig vogte reden, og når ungerne klækkes, vil han flyve op og udføre varslingskald ved forstyrrelser, selv på stor afstand af ungerne. Den store varslingsradius kan betyde, at flere hanner varsler samtidigt, hvilket kan gøre det svært at holde styr på de enkelte par. Som tidligere nævnt kan dette til gengæld skabe et overblik over det samlede antal familier. Redernes beliggenhed og territoriegrænser kan dog ikke fastlægges og sammenlignes med tidligere iagttagelser af territoriehævdende fugle, da ungerne kan føres langt væk fra reden efter klækningen. Derudover vil ynglepar uden succes naturligvis ikke ungevarsle. Det kan dermed ikke tilrådes udelukkede at basere sin bestandsvurdering på optællinger foretaget i denne periode.

Sikre ynglepar kan kun noteres ved observation af rede, rugende fugl, æg eller unger. Dette kan i mange tilfælde være yderst vanskeligt, specielt ved fjernobservation. Sandsynlige ynglepar kan noteres ved gentagne iagttagelser af par, vogterhanner eller varslende fugle, hvilket er den letteste og oftest foretrukne metode. Man skal være opmærksom på, at forstyrrelser f.eks. i forbindelse med landbrugsdrift kan betyde, at parret opgiver et allerede etableret territorium.

I Vadehavet anvendes en særlig metode ved optællingerne, grundet de større bestandsstørrelser samt store afstande og arealer. Antallet af individer optælles to gange i perioden 20. april til 20. maj, hvorefter det højest talte antal fugle ganges med 0,7 for at få antallet af ynglepar.

Moniteringskalender
1/4-19/4: Ankomstperiode. Eventuel kortlægning af hanner i sangflugt og par i rundflyvning (regnes kun som mulige ynglepar så tidligt på ynglesæsonen).

20/4-15/5: Kortlægning af territorier: Hanner i sangflugt og par i rundflyvning.

16/5-30/5: Kortlægning af hanner i sangflugt og vogterhanner.

1/6-20/6: Kortlægning af vogterhanner og registrering af ungevarslende fugle.

Rapportering
Alle observationer af fugle i yngletiden bør rapporteres, men særligt fugle, der udviser tegn på yngleforsøg (se Bearbejdning). Rapporteringen sker i DOFbasen (www.dofbasen.dk), DOF’s internetbaserede database over fugle, som alle kan bidrage til. Inddateringen bør ske snarest muligt efter optællingernes udførelse, og så mange detaljer om adfærd samt uddybende stedbeskrivelse bør angives. Fejlslagne yngleforsøg samt udeblivende par på kendte ynglelokaliteter er også meget relevante at rapportere. Det er muligt at hemmeligholde observationer, hvis man mener, at de er af følsom karakter. I givet fald kan kun artskoordinatoren og de centrale koordinatorer få adgang til disse data. Vejledning til installation af programmet, brugeroprettelse, indtastning m.m. kan findes her: http://www.dofbasen.dk/help.php Man kan også rapportere sine observationer til den ansvarlige artscaretaker eller til Caretakerprojektets centrale koordinator i Fuglenes Hus.

Bearbejdning
Følgende kategorier og definitioner anvendes til vurdering af ynglepar:

- Sikkert ynglepar: Direkte ynglebevis - dvs. observation af: redebyggende fugle, fugle på/ved færdigbygget rede, æg, rede m. klækkeskaller, dununger.
- Sandsynligt ynglepar: Observationen falder inden for denne kategori, såfremt der observeres territoriehævdende fugle, parringsadfærd eller ungevarslende fugle.
- Muligt ynglepar: Observationer af stor kobbersneppe i perioden 10/4-20/7 på en typisk ynglebiotop.

Når den samlede ynglebestand opgøres, benyttes formlen: (sandsynlige + sikre) – (mulige + sandsynlige + sikre). Er der eksempelvis registreret 3 sikre, 2 sandsynlige og 1 muligt ynglepar, vil bestanden opgøres til (2 + 3) – (1 + 2 + 3) = 5-6 ynglepar.

Referencer og relevant litteratur
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (B-FDC) (2004-): Den danske Rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser. (html).
Findes på: http://redlist.dmu.dk

Falk, K. 1990: Vejledning i metoder til overvågning af fugle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.

Grell, M. B.; Nielsen, M. 1993: Optællingskalender, Fuglenes Danmark. Dansk Ornitologisk Forening.

Kjeldsen, J. P. 1990: Observatørvejledning Vejlerne. Skov- og Naturstyrelsen.

Kjeldsen, J. P. 1992: Vejlerne. Ynglefuglerapport 1990. Skov- og Naturstyrelsen.

Meltofte, H. 1988: Observatørvejledning Tipperne. Skov- og Naturstyrelsen. Naturovervågningskontoret.

Pape Møller, A. 1984: Metoder til overvågning af fuglelivet i de nordiske lande. Graphic Systems AB, Gbg. Nordisk ministerråd.

Lille Kobbersneppe - rastefugle

DMU anbefaler, at arten optælles i både januar og maj.

Storspove - rastefugle

DMU anbefaler, at arten optælles i både januar og august.

Rødben - ynglefugle

Rødben er en art, som kan være meget vanskelig at optælle præcist! Den kan yngle både solitært og i kolonier. Bedst er optælling af urolige fugle/par efter ca. 31. maj, hvor der for alvor er kommet gang i klækningen. Ulempen ved denne metode er, at det kun er den del af rødbenbestanden, som har haft succes med deres yngleforsøg, der registreres. Vær desuden opmærksom på, at de gamle fugle kan føre deres unger vidt omkring til egnede fødesøgningssteder.

Mulige ynglepar
Kortlægning alene af de syngende og territoriehævdende hanner har vist sig at medføre en undervurdering af bestanden, først og fremmest i områder med store ynglebestande. Her overses op mod 2/3 af bestanden! I Vadehavsområdet regner man fx med en tommelfingerregel, der siger, at antal ynglepar er lig med 3,2 x antallet af kortlagte territorier med ovenstående metode. Da denne metode er mindre ressourcekrævende og medfører mindre forstyrrelse, er den alligevel et rimeligt alternativ til registrering af ungeførende par. En nødløsning, som bruges i vadehavsområdet, er at tage det gennemsnitlige antal af rødben som er tilstede i perioden 20. april – 15. maj (fraregnet fugle i flok og fugle med unger ved stranden) og gange dette antal med 2,4. Det resulterende antal antages da at svare til antallet af reder i det pågældende område.

Tommelfingerregler vedr. yngleperioden
Æglægning: 15. april – 10. juni (især 20. april – 1. juni)
Ungeføring: 15. maj – 1. august (især 31. maj – 15. juli)
Æglægning + rugetid: 29 dage
Periode fra 1. æg til selvstændige unger: 60 dage
Til stede på eng før æglægning starter: 3-7 dage
Til stede på eng efter tab af æg eller unger: 0-2 dage

Hvidklire - rastefugle

DMU anbefaler, at arten optælles i både januar og august.

Stenvender - ynglefugle

Danmark ligger på den sydlige grænse af stenvenderens udbredelsesområde, og den er en sjælden ynglefugl med 50-55 par fordelt på tre kendte lokaliteter. Stenvenderen yngler i Danmark primært på små stenøer og holme med et let plantedække. Størstedelen af de danske ynglefugle findes omkring Læsø, men enkelte ynglepar er også kendt fra Saltholm og Mandø. Dog er den ikke helt stabil som ynglefugl på de to sidstnævnte lokaliteter. Stenvenderen yngler helst i tilknytning til havternekolonier, da disse yder god beskyttelse mod især sølvmåger.

Ynglende stenvendere findes ved at gennemgå egnede lokaliteter i perioden 10.-25. juni. Stenvenderne vil tit kunne opdages på deres varsling, der er et hidsigt gentaget kiri-ti-ti-ti.

Sandterne - ynglefugle

Moniteringsplan for sandterne i DOF’s Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle 2013-2017, udarbejdet af Ole Thorup & Timme Nyegaard, august 2005

Artsbeskrivelse og ynglebiologi
Som den eneste danske terne finder sandternen næsten al sin føde inde over land. Den flyver som regel langsomt og i lav højde over jorden, hvorfra den dykker ned for at snappe byttet. En anden jagtmetode består i at fange insekter i luften. Byttet er hovedsageligt mus, fugleunger – bl.a. dununger af klyde, præstekraver og vibe, firben, hugorme og større insekter.

Sandternen har en meget karakteristisk stemme: ’vægg-vægg’ eller ’tjo-vægg’ der er rund og blød i lyden, ikke skarp og skurrende, som hos de to ternearter, der ligner den mest: splitterne og fjordterne. Hør stemmen og læs mere om arten på DOF’s hjemmeside: http://www.dofbasen.dk/DATSY/datsyart.php?art=06050

Sandternen yngler på øer og holme med sparsom eller lav græsvegetation nær store sandvader, tidevandsmudderflader eller betydelige strandengsarealer. Den slår sig gerne ned i hættemågekolonier eller blandede kolonier af måger og andre terner, hvor mågernes kollektive forsvar af kolonien udnyttes.

De voksne ynglefugle har et stort fourageringsområde bestående af heder og strandenge, og kan ses op til 10-20 km væk fra redestedet. Selv ret langt væk fra ynglestedet kan sandternerne ses varslende, og kan endda angribe f.eks. krager og måger. Der skal derfor gentagne registreringer af territoriale fugle til, før ynglen kan fastslås (Hälterlein et al. 1995).

Sandternen er gået meget tilbage de senere år, og ses i dag stort ses kun i Vadehavsområdet og i de vestjyske fjorde. Den er en stor sjældenhed i Midt- og Østjylland og på Øerne, hvor der er år imellem sikre observationer.

De danske ynglefugle udgør den nordligste del af en bestand, der også yngler i Tyskland. Fra 1900 til 1950’erne fandtes alle ynglefugle – omkring 300-400 par – i Danmark. Herefter fandtes en stigende andel i Tyskland, og ved den sidste dækkende optælling af Vadehavet i 2001 ynglede 59-63 af i alt 60-65 par i Tyskland (Vlek 2002, B. Hälterlein in litt.). De nordvesteuropæiske sandterner overvintrer i tropisk Vestafrika fra Mauretanien østpå til Nigeria og Chad. De ankommer fra vinterkvarteret medio april-medio maj og trækker tilbage igen allerede medio juli-medio augst.

Årsagen til tilbagegangen i Danmark kendes ikke med sikkerhed. Møller (1975) foreslog udtørring, tilplantning og opdyrkning af heder som hovedårsagerne til tilbagegangen mellem 1940’erne og 1974, men gav også tørke i vinterkvarteret, forstyrrelse og indsamling af æg en del af skylden. I 1980’erne og 1990’erne vurderedes prædation at være af tiltagende betydning (Rasmussen & Fischer 1997). I mindst én sæson i perioden 1998-2003 blev sandternernes rede ødelagt af kreaturer på Rømø Sønderland (Thorup & Rasmussen 1999).

Sandterne er opført på rødliste 2005 som værende akut truet.

Undersøgelsesområde
Sandternen ynglede i !970’erne også fåtalligt i Vest- og Nordjylland, men bestanden er i dag isoleret til Vadehavsregionen. Arten er opført på udpegningsgrundlaget for følgende EF-fuglebeskyttelsesområder, og disse områder bør derfor undersøges for forekomst af sandterne årligt:

- Mandø (IBA 52)
- Fanø (IBA 53)
- Skallingen og Langli (IBA 55)
- Vadehavet (IBA 57)
- Rømø (IBA 65)

Mange af IBA-lokaliteterne er beskrevet på DOF’s hjemmeside, se mere her: http://www.dofbasen.dk/IBA/

Optællingsmetode
Sandternen er i dag fåtallig og uregelmæssig som ynglefugl, og de fleste registreringer gøres i forbindelse med optællinger af andre ynglefuglearter. Et enkelt ynglepar i tilknytning til en kaotisk og larmende hættemågekoloni kan være svær at opdage, og fuglene findes måske lettest når de fouragerer i omegnen. Der bør holdes øje med sandterner ved hættemågekolonier i Vadehavet, de vestjyske fjorde og Limfjorden samt måske våde hedeområder i Nordjylland. Alle observationer noteres med angivelse af så mange detaljer så muligt. Særlig interesse har territoriehævdelse i form af aggressiv adfærd udvist over for måger, krager, rovfugle eller observatøren.

Moniteringskalender
Bestandsvurdering foretages ud fra observationer gjort i artens ruge- og ungetid, der ligger i perioden 15/5-10/7. De fleste år vurderes størrelsen af årets bestand på tilstedeværende fugle i de sidste 10 dage af maj og de første 10 dage af juni, og i denne periode bør alle klassiske ynglelokaliteter besøges mindst 1 gang. En fastsættelse af bestanden indenfor en ret begrænset tidsperiode gør det nemmere at undgå dobbeltregistreringer af fugle, der flytter mellem flere lokaliteter i løbet af en sæson.

Rapportering
Alle observationer af arten indrapporteres med angivelse af adfærd, observationsperiode, uddybende stedbeskrivelse m.m. Indrapporteringen skal helst foregå direkte i DOFbasen (www.dofbasen.dk), som er DOF’s database over fugle, som alle kan bidrage til. Inddateringen bør ske snarest muligt efter optællingernes udførelse. Det er muligt at hemmeligholde observationer, hvis man mener, at de er af følsom karakter. I givet fald kan kun artskoordinatoren og og projektets medarbejdere i Fuglenes Hus få adgang til disse data. Man kan også sende sine observationer til artskoordinatoren . Vejledning til brugeroprettelse, indtastning m.m. kan findes på DOFbasens hjemmeside.

Pga. artens sjældenhed skal observationer gjort uden for Vadehavsområdet forelægges DOF’s Sjældenhedsudvalg, se mere her: http://www.dof.dk/sider/index.php?option=com_content&task=view&id=167&Itemid=194

Bearbejdning
Den samlede danske bestand vurderes ud fra forekomsten af fugle inden for en afgrænset periode i maj-juni. Alle observerede par regnes som potentielle ynglepar, ligeledes enkeltfugle, der udviser yngleadfærd.

Følgende kategorier og definitioner anvendes til vurdering af ynglepar for den enkelte lokalitet:

- Ynglepar: Fugle regnes som ynglepar, hvis der er direkte bevis for yngel - f.eks. observation af redebyggende fugle, fugle på/ved færdigbygget rede, dununger, gamle fugle med føde til unger, nyudfløjne unger - eller hvis der observeres vedvarende territoriehævdelse (observeret mindst to gange med minimum en uges mellemrum) eller parringsadfærd.
- Muligt ynglepar: Enkelte observationer af arten i yngletiden på en typisk ynglebiotop.

Fjordterne - ynglefugle

Sikre ynglepar
Antallet af sikre ynglepar tælles bedst i sidste del af rugeperioden eller i den tidlige ungeperiode (ca. 20. maj til 10. juni). Redeoptælling frarådes, da den kun bør foretages af meget erfarne optællere. De rugende fugle bør forsøges i stedet optalt på afstand med teleskop.

Alle voksne fugle letter fra kolonien ved forstyrrelser, f.eks. hvis rovfugle, større måger eller kragefugle kommer ind over den. Antal fugle i luften kan direkte bruges som 'mål' for bestanden. Før ungerne er blevet flyvefærdige, kan man dividere antallet af fugle med to. Det giver et billede af ynglebestanden. Der bliver dog ofte tale om en undervurdering, da der altid er fugle væk fra kolonien.

Havterne - ynglefugle

Sikre ynglepar
Antallet af sikre ynglepar tælles bedst i den sidste del af rugeperioden eller i den tidlige ungeperiode (ca. 20. maj til 10. juni). Redeoptælling skal dog frarådes og bør kun foretages af meget erfarne optællere. De rugende fugle bør forsøges optalt på afstand med teleskop.

Alle voksne fugle letter fra kolonien ved forstyrrelser, f.eks. hvis rovfugle, større måger eller kragefugle kommer ind over den. Antal fugle i luften kan direkte bruges som 'mål' for bestanden. Før ungerne er blevet flyvefærdige, kan man dividere antallet af fugle med to. Det giver et billede af ynglebestanden. Der bliver dog ofte tale om en undervurdering, da der altid er fugle væk fra kolonien.

Dværgterne - ynglefugle

Sikre ynglepar
Antallet af sikre ynglepar tælles bedst i den sidste del af rugeperioden eller i den tidlige ungeperiode (ca. 20. maj til 10. juni). Redeoptælling skal dog frarådes og bør kun foretages af erfarne folk. De rugende fugle bør forsøges optalt på afstand med teleskop. Arten bør i øvrigt optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer i større antal, også uden for yngletiden.

Alle voksne fugle letter fra kolonien ved forstyrrelser, f.eks. hvis rovfugle, større måger eller kragefugle kommer ind over den. Antal fugle i luften kan direkte bruges som 'mål' for bestanden. Før ungerne er blevet flyvefærdige, kan man dividere antallet af fugle med to. Det giver et billede af ynglebestanden. Der bliver dog ofte tale om en undervurdering, da der altid er fugle væk fra kolonien.

Hos dværgternen yngler de unge fugle betydeligt senere end de ældre og kan derfor være svære at adskille fra ældre fugle med omlagte kuld. Derfor kan det være nødvendigt med 2 tællinger hhv. i begyndelsen og slutningen af rugeperioden.

Mosehornugle - ynglefugle

På trods af, at mosehornuglen er vor mest dagaktive ugle, der hyppigt søger føde i dagtimerne, er den svær at registrere, bl.a. fordi den er meget lidt synlig ved selve redepladsen (Knudsen 2004). I april kan man kigge efter parringsspil og lytte efter tuden i dagtimerne, og i ungefodringsperioden kan man registrere arten under dens fourageringsflyvninger. Ungerne forlader reden tidligt og spredes i vegetationen, hvorefter det kan betale sig at lytte efter ungernes kald.

Arten yngler meget ustabilt, og dens trofasthed overfor ynglelokaliteterne er flygtig. Den kan pludselig optræde på en lokalitet for blot at forsvinde året efter. Samtidig kan det være svært at skelne mellem trækkende og ynglende fugle. Den danske ynglebestand etablerer sig allerede i marts/april, medens de nordskandinaviske fugle fortsat trækker gennem landet til helt hen i slutningen af maj. Det er derfor muligt, at opleve træk- og ynglefugle på samme lokalitet på samme tidspunkt.

Printvenlig udgave