Skarv - ynglefugle

Som ynglefugl overvåges skarv ved at optælle de besatte reder (m. rugende fugle og senere unger) i kolonierne i marts-april.

Hættemåge - ynglefugle

Hættemågen tælles som ynglefugl bedst i sidste del af ruge- eller tidlig unge¬tid (ca. 20. maj til 10. juni). I Vadehavet optælles hættemågen dog i tidsrummet 1. maj til 1. juni. Redeoptælling skal dog frarådes, den bør kun foretages af erfarne folk. De rugende fugle bør forsøges optalt på afstand med teleskop. Enlige fugle i luften over kolonien medregnes som ynglepar. Alle voksne fugle letter fra kolonien ved forstyrrelser, f.eks. hvis rovfugle, større måger eller kragefugle kommer ind over den. Antal fugle i luften kan direkte bruges som 'mål' for bestanden. Før ungerne er blevet flyvefærdige, kan man dividere antallet af fugle med to. Det giver et billede af ynglebestanden. Der bliver dog ofte tale om en undervurdering, da der altid er fugle væk fra kolonien. Resultater indsamlet af Patterson (1975) tyder på at der er flest fugle i kolonien ved solopgang og sent om aftenen.

Sildemåge - ynglefugle

Sildemågen er ikke optaget på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, men kvalificerer som ynglefugl Anholt, Hirsholmene, Nordre Rønner og Stavns Fjord som IBA’er. Årsagen hertil er at BirdLife vurderer at 1) sildemågen ganske vist ikke er truet som ynglefugl i Europa, men at mere end 50 % af artens verdensbestand yngler i Europa, 2) Danmark huser mere end 1 % af den europæiske ynglebestand, og 3) at de nævnte lokaliteter hver huser mere end 1 % af den danske ynglebestand.

Sikre ynglefund
Reder og æg fra sildemåge kan næsten ikke skelnes fra sølvmågens, og derfor bør man ikke optælle bestanden ved redefund. I stedet tælles og kortlægges de voksne fugle. For at kunne dokumentere sikker ynglen kræves som minimum registrering af varslende, gamle fugle. Arten tælles bedst i sidste del af rugetiden samt den tidlige del af ungetiden (ca. 20. maj til 10. juni).

De rugende fugle bør forsøges optalt på afstand med teleskop. En anden måde at optælle arten på er baseret på, at alle voksne fugle letter fra kolonien ved forstyrrelser, f.eks. hvis rovfugle, større måger eller kragefugle kommer ind over den. Antallet af fugle i luften kan så bruges som 'mål' for bestanden. Før ungerne er blevet flyvefærdige, skal man dividere antallet af fugle med to. Det giver et billede af ynglebestanden (antal ynglepar). Der bliver dog ofte tale om en undervurdering, da der altid er fugle væk fra kolonien. Omvendt anvendes der på Anholt en metode hvor kun 2/3 af alle sete fugle regnes for ynglefugle og 1/3 altså for ikke-ynglende. Dvs. at antallet af ynglepar her fås ved at dividere antallet af sete fugle med 3.

Svartbag - ynglefugle

Svartbagen er ikke optaget på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, men kvalificerer som ynglefugl Hirsholmene, Nordre Rønner og Saltholm som IBA’er. Årsagen hertil er at BirdLife vurderer at 1) svartbagen ganske vist ikke er truet som ynglefugl i Europa, men at mere end 50 % af artens verdensbestand yngler i Europa, 2) Danmark huser mere end 1 % af den europæiske ynglebestand, og 3) at de nævnte lokaliteter hver huser mere end 1 % af den danske ynglebestand.

Arten yngler primært enkeltvist eller i små løse kolonier. Til tider yngler enkelte par i kolonier af andre måger. De ynglende svartbage bør forsøges optalt og kortlagt på afstand med teleskop. Der skal mindst observeres parringsadfærd førend man kan tale om ynglepar.

Arten tælles bedst i sidste del af rugetiden samt den tidlige del af ungetiden (ca. 20. maj til 10. juni).

Splitterne - ynglefugle

Sikre ynglepar
Antallet af sikre ynglepar tælles bedst i den sidste del af ruge- eller tidlig ungetid (ca. 20. maj til 10. juni). Redeoptælling skal dog frarådes og bør kun foretages af erfarne folk. De rugende fugle bør forsøges optalt på afstand med teleskop.

Alle voksne fugle letter fra kolonien ved forstyrrelser, f.eks. hvis rovfugle, større måger eller kragefugle kommer ind over den. Antal fugle i luften kan direkte bruges som 'mål' for bestanden. Før ungerne er blevet flyvefærdige, kan man få et udtryk for ynglebestanden ved at dividere antallet af fugle med to. man skal dog være opmærksom på at der herved foretages en undervurdering, da der altid er fugle væk fra kolonien.

Som hos dværgternen yngler de unge fugle betydeligt senere end de ældre og kan derfor være svære at adskille fra ældre fugle med omlagte kuld. Derfor kan det være nødvendigt med to tællinger hhv. i begyndelsen og slutningen af rugeperioden.

Fjordterne - ynglefugle

Sikre ynglepar
Antallet af sikre ynglepar tælles bedst i sidste del af rugeperioden eller i den tidlige ungeperiode (ca. 20. maj til 10. juni). Redeoptælling frarådes, da den kun bør foretages af meget erfarne optællere. De rugende fugle bør forsøges i stedet optalt på afstand med teleskop.

Alle voksne fugle letter fra kolonien ved forstyrrelser, f.eks. hvis rovfugle, større måger eller kragefugle kommer ind over den. Antal fugle i luften kan direkte bruges som 'mål' for bestanden. Før ungerne er blevet flyvefærdige, kan man dividere antallet af fugle med to. Det giver et billede af ynglebestanden. Der bliver dog ofte tale om en undervurdering, da der altid er fugle væk fra kolonien.

Havterne - ynglefugle

Sikre ynglepar
Antallet af sikre ynglepar tælles bedst i den sidste del af rugeperioden eller i den tidlige ungeperiode (ca. 20. maj til 10. juni). Redeoptælling skal dog frarådes og bør kun foretages af meget erfarne optællere. De rugende fugle bør forsøges optalt på afstand med teleskop.

Alle voksne fugle letter fra kolonien ved forstyrrelser, f.eks. hvis rovfugle, større måger eller kragefugle kommer ind over den. Antal fugle i luften kan direkte bruges som 'mål' for bestanden. Før ungerne er blevet flyvefærdige, kan man dividere antallet af fugle med to. Det giver et billede af ynglebestanden. Der bliver dog ofte tale om en undervurdering, da der altid er fugle væk fra kolonien.

Tejst - ynglefugle

Tejsten er ikke optaget på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, men kvalificerer som ynglefugl Hirsholmene som IBA. Årsagen hertil er at mere end 1 % af artens europæiske bestand yngler her og at BirdLife betragter arten som en såkaldt SPEC 2-art, dvs. at det vurderes at arten både er truet som ynglefugl i Europa og har mere end 50 % af sin verdensbestand koncentreret her.

I modsætning til de andre alkefugle yngler tejsten spredt i mange småkolonier. Antal ynglepar i en koloni optælles bedst ved at tælle tilstedeværende fugle om morgenen eller tidlig formiddag før de (om eftermiddagen) flyver ud til deres fourageringsområder. Optællingen skal finde sted i juni eller tidlig juli. Ved optælling af kolonier i klinter og lignende i juli er det muligt at se hvor mange reder, der er unger i, eftersom ungernes ekskrementer danner tydelige striber.

Æglægning finder sted fra tidlig maj og udrugningen tager 23-40 dage. Ungerne er flyvefærdige efter 31-51 dage.

Tejst - rastefugle

Arten raster langt til havs og forventes overvejende overvåget af Danmarks Miljøundersøgelser. Det anbefales af DMU, at arten optælles om vinteren.