Tilgængelige optællingsvejledninger for fokusarterne på lokaliteten
Vær opmærksom på, at vejledningerne er generelle for alle lokaliteter i Caretakerprojektet, og der kan derfor være lokale afvigelser, særligt i forhold til optimalt optællingstidspunkt.
Sangsvane - rastefugle
I løbet af og efter yngletiden trækker svanerne til store fældepladser. Det optimale optællingstidspunkt ifølge DMU er januar. Mindre flokke kan let tælles direkte – større flokke kan evt. fotograferes og optælles senere. Vær opmærksom på at man har tendens til at undervurdere antallet af fugle i mindre, tætte flokke. Vær også opmærksom på at en stigende andel af sangsvanerne registreres uden for EF-fuglebeskyttelsesområderne i takt med at svanerne skifter fødevalg til vinterafgrøder af specielt raps og ikke-afhøstede marker. Disse svaneflokke bør også optælles.
Arten bør i øvrigt optælles overalt hvor den forekommer regelmæssigt i større antal.
Grågås - rastefugle
DMU anbefaler, at arten optælles medio september. Det anbefales generelt at caretakerne tæller vandfugle, gæs og svaner medio januar for bedre at kunne koordinere med de internationale midvintertællinger som finder sted på dette tidspunkt. Erfaringer fra Caretakerprojektet viser imidlertid at i egne hvor jagten er intensiv, vil det være hensigtsmæssigt med en supplerende optællinger umiddelbart før 1. september samt medio februar.
Rørhøg - rastefugle
Uden for yngletiden kan arten som andre kærhøge med fordel optælles på deres fælles overnatningspladser i udstrakte rørsumpe. Kærhøgene ankommer hertil inden for et ganske kort tidsrum omkring solnedgang og går ned i rørsumpen efter kor tids kredsen i lav højde.
Arten bør optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer i større antal uden for yngletiden.
Blå Kærhøg - rastefugle
Uden for yngletiden kan arten som andre kærhøge med fordel optælles på deres fælles overnatningspladser i udstrakte rørsumpe. Kærhøgene ankommer hertil inden for et ganske kort tidsrum omkring solnedgang og går ned i rørsumpen efter kort tids kredsen i lav højde.
Arten bør optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer i større antal uden for yngletiden.
Dobbeltbekkasin - ynglefugle
Arten indgår ikke i udpegningsgrundlagene for nogen IBA’er. Bl.a. fordi den er gullistet i Danmark, er det alligevel en oplagt art at optælle ynglebestandene af; dette gøres bl.a. i skove og heder ved Bryrup, på Geddal Enge og Vest- og Sydamager.
Sandsynlige ynglepar
Såvel territoriehævdende, "brægende" hanner som "tikkende" hunner optælles og kan regnes for ynglende fugle. Territoriehævdende hanners sangflugt er mest intensiv i skumringen og i stille, fugtigt vejr fra 15. april til 15. maj, men gennemtrækkende hanner kan deltage og forvirre billedet. Som en tommelfingerregel kan mindst tre observationer af en spillende han over det samme område på forskellige dage regnes som et territorium (lig et sandsynligt "ynglepar").
Vær opmærksom på, at direkte observationer af opjagede fugle ofte fører til dobbeltregistreringer, da den samme fugl pga. den korte flugtafstand kan jages op flere gange.
Mosehornugle - rastefugle
Arten bør optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer i større antal uden for ynglelokaliteterne og yngletiden.
Græshoppesanger - ynglefugle
Ynglebestanden vurderes ud fra antallet af syngende hanner ca. 15. maj til 20. juni. Det er vigtigt, at optællingerne foretages i stille vejr uden nedbør. En eller flere nattællinger bør indgå.