Rørdrum - ynglefugle

Sandsynlige ynglepar
Arten lever skjult og opgøres bedst ud fra antallet af paukende hanner. Er mest stemmeaktiv fra april til midt i juni, især i aften- og nattetimerne. Vær opmærksom på, at hannen kun pauker meget lidt (eller slet ikke!), hvis der kun er ét par på en lokalitet. I ungetiden fra beg. af juni til juli kan fuglene ses flyve mellem fourageringspladserne og redestedet, hyppigst om morgenen og om aftenen.

Mørkbuget Knortegås - rastefugle

Lysbuget Kortegås (Hrota): DMU anbefaler at lysbuget knortegås optælles både i maj og omkring 1. oktober.

Mørkbuget Knortegås (Bernicla): DMU anbefaler at mørkbuget knortegås optælles i både januar og maj.

Begge underarter er medtaget på den danske gulliste som såkaldt ansvarsarter, dvs. at Danmark har et særligt ansvar for deres rastebestande.

Lysbuget Knortegås - rastefugle

Lysbuget Kortegås (Hrota): DMU anbefaler at lysbuget knortegås optælles både i maj og omkring 1. oktober.

Mørkbuget Knortegås (Bernicla): DMU anbefaler at mørkbuget knortegås optælles i både januar og maj.

Begge underarter er medtaget på den danske gulliste som såkaldt ansvarsarter, dvs. at Danmark har et særligt ansvar for deres rastebestande.

Gravand - rastefugle

DMU anbefaler at gravanden optælles i januar.
Arten er medtaget på den danske gulliste som såkaldt ansvarsart, dvs. at Danmark har et særligt ansvar for dens rastebestande.

Spidsand - rastefugle

Vær opmærksom på at fuglene kan gemme sig i bredvegetationen – især hvis oversigtsforholdene på lokaliteten er dårlige. Det kan medføre en undervurdering af antallet af rastende fugle.

Rørhøg - ynglefugle

Sikre ynglepar af rørhøg konstateres lettest i forbindelse med fuglenes redebygning i anden halvdel af april. I ungetiden (i juni) registreres ynglende fugle også let, når hannen afleverer bytte til hunnen. Rørhøge optælles i øvrigt ved at observere parringsflugt tidligt på ynglesæsonen. I vurderingen af antal ynglepar skal man være opmærksom på at en han sagtens kan danne par med flere hunner på samme lokalitet og på, at der kan forekomme oversomrende, ikke-ynglende fugle. I juli ses de udfløjne unger gerne på ynglelokaliteten i flere uger. Vær opmærksom på, at gamle rørhøge kan begynde at trække så tidligt som midten af juli.

Blå Kærhøg - ynglefugle

Blå kærhøg er en uhyre sjælden dansk ynglefugl, som er svær art at registrere pga. dens forsigtige adfærd på ynglelokaliteten. Registreringen af yngleparrene vanskeliggøres yderligere af de mange trækkende og overvintrende blå kærhøge, som forekommer på potentielle ynglelokaliteter frem til slutningen af maj måned.

Ynglende blå kærhøg optælles tidligt i ynglesæsonen ved at observere parringsflugt, redebygning og senere fodring. Ynglehabitaten er store uforstyrrede mose- og søområder, hvor den især placerer reden på arealer med uhøstet rørsump. Æggene lægges ultimo april til ultimo maj. I ungetiden fra ca. ultimo juni til medio juli kan ynglende fugle også registreres, når hannen afleverer bytte til hunnen i luften. I vurderingen af antal ynglepar skal man være opmærksom på, at der kan forekomme oversomrende, ikke-ynglende fugle. Fuglenes ynglesucces opgøres lettest i forbindelse med fodringen af ungerne senere i ynglesæsonen.

Hedehøg - ynglefugle

Moniteringsvejledning for hedehøg i DOF’s Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle (DATSY), udarbejdet af Lars Maltha Rasmussen, Annebeth Hoffmann & Timme Nyegaard, juli 2007. Opdateret marts 2017.

Indledning
Flere af vore velkendte og iøjefaldende ynglefugle, som generationerne før os betragtede som en naturlig del af det danske landskab, lever i dag en trængt tilværelse. Det gælder især en række rovfugle samt flere hede- og engfugle. Indsamling af data og viden om de truede og sjældne ynglefugle er et vigtigt udgangspunkt for at kunne modvirke, at disse arter forsvinder fra det danske landskab. Siden 1998 har DOF derfor overvåget Danmarks mest truede og sjældne ynglefugle (DATSY-projektet). Projektet løber foreløbig til og med år 2008. Som led i projektets fase 2 udarbejdes der en moniteringsplan for hver af de 41 projektarter. Ideelt set skal moniteringsplanen fungere som:

- dokumentation af metoderne anvendt i overvågningen og dermed referenceværk for forskere/myndigheder
- vejledning for ornitologer og optællere i den fremtidige overvågning
- håndbog for artskoordinatoren

Moniteringsplanen skal være et levende dokument og vil blive opdateret løbende med den nyeste erfaring med overvågning af arten.

Artsbeskrivelse og ynglebiologi
Hedehøgen har lange vinger og spinkel krop og en let og elegant flugt. Den ses oftest lavt svævende over åbne områder på udkig efter mulige fødeemner såsom smågnavere, småfugle, større insekter, krybdyr og fugleæg.

Dens foretrukne redehabitat var traditionelt moser, heder og sumpe, men siden 1990 er der sket et skift til dyrkede marker. Vegetationen er her høj i begyndelsen af maj, når redebygningen går i gang og gemmer derfor reden godt. Placeringen i dyrkede marker medfører imidlertid en ny trussel mod arten, da disse høstes tidligt; nogle år inden ungerne er fløjet fra reden.

Hedehøgen indvandrede til Danmark i slutningen af 1800-tallet. Omkring 1940 kulminerede bestanden med ca. 350-400 par, men siden 1970’erne har der kun ynglet ca. 30-50 par årligt. Samtidig er hovedudbredelsen indskrænket til Sydvestjylland. Det lave antal ynglepar gør arten til en af Danmarks sjældneste ynglefugle og har betydet, at den er kategoriseret som "moderat truet" (endangered) på rødliste 2006 og opført med en ugunstig bevaringsstatus på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1.

Overvintring sker i tropisk Afrika, og ankomsten til Danmark finder sted fra slutningen af april til begyndelsen af maj. Herefter følger en periode med pardannelse og redeetablering, hvor fuglene er relativt synlige og hvor hannens parringsstemme, et lyst ”njak-njek-njek”, høres. Æggene lægges fra midt i maj, og følges af en rugetid på ca. fire uger. Omlæg eller forsinket æglægning kan forekomme indtil midten af juni. Under æglægning og rugningen opholder hunnen sig konstant på eller nær reden, mens hannen bringer hende føde. Ungetiden varer 25-30 dage fra klækningen. Ungerne flyver fra reden fra midten af juli til midten af august. Ungerne er efter udflyvning afhængige af de voksne i endnu 10-14 dage. Trækket foregår solitært, og de fleste voksne fugle har forladt Danmark med udgangen af august, mens ungfuglene kan ses i Danmark indtil starten af september.

Se også artsbeskrivelserne på DOF’s hjemmeside: http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=02630

Målsætning
- At registrere alle ynglende par af hedehøg i Danmark, således at bestandens aktuelle størrelse og udbredelse kan fastslås.
- At registrere yngleforsøg og, hvis muligt, ynglesucces.
- "Negativ registrering" på egnede lokaliteter, fortrinsvis i Sydvestjylland.
- At beskytte og oplyse om alle kendte reder i afgrøder.

For at beskytte hedehøgen bedre er der indgået en særlig samarbejdsaftale ”Projekt Hedehøg” mellem Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Landbrug, Tønder, Esbjerg og Åbenrå Kommuner samt Miljø- og Fødevareministeriet, der gælder til og med 2017. Formålet er bl.a. på længere sigt at sikre gunstig bevaringsstatus ved at øge naturindholdet i agerlandet i artens vigtigste yngleområder. Denne særlige indsats for hedehøgen er en del af en bredere samarbejdsaftale mellem Miljø- og Fødevareministerietog DOF om en målrettet og fokuseret indsats for at forbedre levevilkårene for de mest truede og sjældne ynglefugle. Læs mere om Projekt Hedehøg her: http://www.dof.dk/projekthedehoeg

Siden 2005 er der i et projekt under Ringmærkningsafdelingen ved Zoologisk Museum i København sket mærkning med farveringe af redeunger af Hedehøg. Oplysninger om aflæsninger eller genmeldinger sendes til Ringmærkningsafdelingen. Formålet med farvemærkningen er at øge kendskabet til artens valg af yngle- og fourageringsområder samt overlevelse.

Undersøgelsesområde
Det danske kerneområde for arten findes i Sydvestjylland, specielt i marsken ved Vadehavet. Siden 1990 har hovedparten af yngleforsøgene været i dyrkede marker med vintersæd og dyrkede græsarealer. En opgørelse i 2004 viste at kun 13 % af de optalte 22 reder var placeret i moser eller brakmarker, mens resten var i dyrkede marker, fortrinsvis med hvede (44 %). Andre foretrukne afgrøder var raps (18 %), græs (14 %) og lucerne (5 %). Visse år findes også reder i rug og byg. Hedehøgen anlægger især reden på marker, hvor afgrøderne i begyndelsen af maj står højt (gerne over 40 cm), på lokaliteter, hvor der tidligere er registreret hedehøg. I tilknytning til yngleområdet skal findes egnede fourageringsområder, hvis minimale størrelse er vurderet til 200 ha, med en lav vegetationshøjde på under 30 cm, idet græsarealer og brakmarker udgør de vigtigste fourageringsområder. Ofte opsøges arealer efter de er blevet slået eller høstet. I praksis udgør fourageringsområdet et langt større område.

De få danske par der yngler udenfor Sydvestjylland, vælger gerne store åbne områder som f.eks. hedeområderne syd for Skagen, store moser eller større engområder, som omkring Ulvedybet.

EF-fuglebeskyttelsesområder, hvor arten indgår som udpegningsgrundlag, er:
- Ulvedybet & Nibe Bredning (IBA-1)
- Råbjerg Mile og Hulsig Hede (IBA-5)
- Ho Bugt Enge & Varde Ådal (IBA-49)
- Kallesmærsk Hede & Grærup Langsø (IBA-50)
- Ribe Holme & enge ved Kongeåen (IBA-51)
- Fiilsø (IBA-56)
- Tøndermarsken, Magisterkog & Rudbøl Sø (IBA-60)
- Kongens Mose & Draved Skov (IBA-61)
- Tinglev Sø & Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose (IBA-62)
- Sønder Ådal (IBA-63)
- Rømø (IBA-65)
- Ballum & Husum Enge (IBA-67)
- Kogsbøl & Skast Moser (IBA-69)
- Frøslev Plantage & Frøslev Mose (IBA-70)

Herudover er hedehøg i perioden 1994-2016 registreret ynglende – uden at være del af udpegningsgrundlaget – på følgende lokaliteter:
- Lindet Skov, Hønning Mose & Plantage samt Lovrup Skov og Skrøp (IBA-66)

Mange af IBA-lokaliteterne er beskrevet på DOF’s hjemmeside, se mere her: http://www.dofbasen.dk/IBA/

Optællingsmetode
Hedehøgens yngleaktiviteter kan opdeles i fire perioder, hvor fuglenes aktiviteter, og dermed muligheden for registrering, varierer meget.

- Etableringsfasen (ult. april, maj). Fuglene er meget synlige
- Rugeperiode (fire uger, juni). Fuglene sky og svære at registrere. Reder lokaliseres med henblik på beskyttelse
- Tidlig ungeperiode (25. juni-20. juli). Reder lokaliseres med henblik på beskyttelse
- Sen ungeperiode/udflyvning (indtil midten af august). Antallet af ynglepar og ynglesucces vurderes

Tegn på yngleaktivitet i etableringsfasen kan være parringsflugt, redebygning og parring. I denne periode opsøges alle lokaliteter, som de seneste to år før havde ynglepar.

I rugeperioden er registrering meget tidskrævende, da hunnen opholder sig fast på reden, mens hannen søger føde inden for et stort område med en radius på op til ca. 20 km og kun sjældent fodrer hunnen. Hvis en rede lokaliseres i rugeperioden bør det overvejes at hegne denne især hvis den er anlagt i græsafgrøder. Men også hvis den er anlagt i kornafgrøder som byg, rug eller hvede, da det er erfaringen at ynglesuccessen for hegnede reder er langt større end ikke hegnede reder.

I den tidlige ungeperiode vil det være lettere at lokalisere reden, da der her ofte vil være fodring. Her besøges alle lokaliteter, hvor der i etableringsperioden eller rugeperioden blev registeret hedehøge, samt lokaliteter hvor der året før var ynglepar. Reden forsøges lokaliseret senest i ungeperioden Reder der ikke kan hegnes efter aftale med ejeren bør i det mindste kunne markeres med stokke, hvis det vurderes nødvendigt i forbindelse med høst af afgrøderne. Generelt bør ejeren og brugeren af både dyrkede og udyrkede arealer kontaktes. I tilfælde af høst af afgrøden omkring en uhegnet rede er det nødvendigt at hegne reden ind for at forhindre prædation af især ræv. Ved registrering af reden udvises stor forsigtighed, da færdsel kan lede rovpattedyr til reden, med mindre den er hegnet eller skal hegnes. Eventuelt kan man benytte en drone til registrering af reden og dens status. Generelt er arten ikke særligt sky, og kan yngle ned til 25 m fra befærdede veje. Det kan være hensigtsmæssigt at placere en siddepæl inden for en radius af 100 m fra reden, for at forhindre at fuglene benytter vejrabatter el. lign. med følgende risiko for påkørsel.

I den sene ungeperiode registreres antallet af udfløjne unger og dermed parrenes ynglesucces. Evt. prædation fra eksempelvis ræv eller rørhøg registreres ved at opsøge reden. Fuglene registreres ofte bedst fra bil, og hvor dette ikke er muligt til fods.

En lokalitet skal oftest besøges mindst 1½ time i flere perioder for at kunne dokumentere yngleforsøg, evt. lokalisering af reden, og det kan tage længere tid at være sikker på at der ikke er yngleforsøg. Ligeledes kan hedehøg i nogle tilfælde yngle koloniagtigt, oftest i form af 2 par inden for et par hundrede meters afstand. Dette gør en præcis vurdering af antal ynglepar mere tidskrævende.

Fuglene er normalt ikke aktive før 1½ time efter solopgang. Ofte er der herefter en ret aktiv periode, medens aktiviteten kan dale først på eftermiddagen. Sidst på eftermiddagen og om aftenen er aktiviteten som regel atter høj frem til solnedgang.

Hedehøgen er opført på bilag 1 i EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og skal derfor aktivt overvåges af staten gennem NOVANA projektet. Optællingen i dette projekt er fastsat til at ske i perioden 1/6-15/7 med en halv times besøg pr. lokalitet, hvilket skal foretages i de Nord-, Vest- og Sønderjylland hvert tredje år fra 2005. Den omfatter registrering af bestandsstørrelse, udbredelse og forskellige levestedsparametre.

Moniteringskalender
1/5-25/5: Eftersøgning af Hedehøge på egnede lokaliteter. Registrering af territorier/fugle med yngleadfærd. Lodsejerkontakt og evt redeindhegning i græsmarker

25/6-20/7: Redelokalisering. Lodsejerkontakt og redeindhegning.

15/7-25/8: Vurdering af ynglesucces. Lodsejerkontakt og redeindhegning.

Rapportering
Alle observationer af fugle i yngletiden og fugle, der udviser tegn på yngleforsøg, indtastes med koder for ynglefugle. Rapporteringen sker i DOFbasen (www.dofbasen.dk). Inddateringen bør ske løbende eller umiddelbart efter optællingernes udførelse, og med så mange detaljer om adfærd og afgrødeforhold samt præcis placering på kort. Fejlslagne yngleforsøg samt udeblivende par på kendte ynglelokaliteter skal rapporteres. Det er muligt at hemmeligholde observationer indenfor samme ynglesæson, hvis man mener, at de er af følsom karakter. I givet fald kan kun artskoordinatoren og de centrale koordinatorer få adgang til disse data. Man kan også rapportere sine observationer til artskoordinatoren eller den centrale koordinator i Fuglenes Hus. Vejledning til brugeroprettelse, indtastning m.m. kan findes her: http://www.dofbasen.dk/help.php

Bearbejdning
Følgende kategorier og definitioner anvendes til vurdering af ynglepar.

- Sikkert ynglepar: Direkte ynglebevis - dvs. observation af: redebyggende fugle, fugle på/ved færdigbygget rede, æg, dununger, gamle fugle med føde til unger, nyudfløjne unger.
- Sandsynligt ynglepar: Observationen falder inden for denne kategori, såfremt der observeres: territoriehævdende fugle, bytteskifte, parringsadfærd, varslende voksne fugle.
- Muligt ynglepar: Gentagne observation af par i perioden 1/6-25/7 i en typisk ynglebiotop i Sydvestjylland.

Når den samlede ynglebestand opgøres, benyttes formlen: (sandsynlige+sikre) – (mulige+sandsynlige+sikre). Er der eksempelvis registreret 3 sikre, 2 sandsynlige og 1 muligt ynglepar, vil bestanden opgøres til (2+3) – (1+2+3) = 5-6 ynglepar.

Strandskade - rastefugle

DMU anbefaler, at arten optælles i både januar og oktober.

Klyde - ynglefugle

Klyden registreres ved fjernoptælling af stationære par som udviser yngleaktivitet, rugende fugle (evt. med ”vogter-mage” i nærheden) eller af ungeførende par mellem 10.-25. maj. Efter klækning føres ungerne gerne bort fra redestedet, og par med unger kan således gå lange afstande for at nå fourageringsområder ved kysten. Optællingen af fuglene skal derfor finde sted inden klækningen.

Hvis der er tale om større kolonier kan man få et udmærket indtryk af koloniens størrelse ved at dividere antallet af varslende fugle med to. Hvis fuglenes fourageringsområde undtagelsesvis ligger langt væk fra kolonien, er divisionsfaktoren et sted mellem 1 og 2, da den ene af magerne så vil være væk fra kolonien meget af tiden.

Hvidbrystet Præstekrave - ynglefugle

Moniteringsplan for hvidbrystet præstekrave i DOF’s Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle (DATSY), udarbejdet af Ole Thorup, Annebeth Hoffmann & Timme Nyegaard, august 2005

Indledning
Flere af vore velkendte og iøjnefaldende ynglefugle, som generationerne før os betragtede som en naturlig del af det danske landskab, lever i dag en trængt tilværelse. Det gælder især en række rovfugle samt flere hede- og engfugle. Indsamling af data og viden om de truede og sjældne ynglefugle er et vigtigt udgangspunkt for at kunne modvirke, at disse arter forsvinder fra det danske landskab. Siden 1998 har DOF derfor overvåget Danmarks mest truede og sjældne ynglefugle (DATSY-projektet). Projektet løber foreløbig til og med år 2008. Som led i projektets fase 2 udarbejdes der en moniteringsplan for hver af de 41 projektarter. Ideelt set skal moniteringsplanen fungere som:

- dokumentation af metoderne anvendt i overvågningen og dermed referenceværk for forskere/myndigheder
- vejledning for ornitologer og optællere i den fremtidige overvågning
- håndbog for artskoordinatoren

Moniteringsplanen skal være et levende dokument og vil blive opdateret løbende med den nyeste erfaring med overvågning af arten.

Artsbeskrivelse og ynglebiologi
Hvidbrystet præstekraves er en lille vadefugl, der med sine hvide, sorte og brune fjerdragt er godt camoufleret på sin yngleplads, hovedsageligt overgangen mellem sandstrande og klit eller sandet eng med intensiv kreaturgræsning. Den afviger fra stor og lille præstekrave i yngledragt ved et ufuldstændigt brystbånd samt sorte ben. Hannen kendes på sine distinkte smalle sorte bryststriber, samt rødbrun isse og sort pande- og øjenstribe, mens hunnen har en mere diffus fjerdragt med brune farver i stedet for sorte.

Hvidbrystet præstekrave er den mest sjældne af de tre arter af præstekrave, som yngler i Danmark, og ynglebestanden ligger på 50-100 par. Præcise bestandstal fordelt på ynglelokaliteterne i perioden 1996-2004 kan ses her: http://www.dofbasen.dk/DATSY/datsyart.php?art=04770

Fuglene ankommer til Danmark i slutningen af marts eller begyndelsen af april, og slår sig ned på store, åbne og uforstyrrede sandflader eller saltenge med meget kort vegetation. Æglægning påbegyndes i anden halvdel af april og første halvdel af maj, og der lægges altid tre æg. Selve reden er bare en fordybning i sandet, men anbringes gerne i læ bag ved mindre planter eller opskyl fra havet. På græssede enge anlægges reden ikke sjældent i en gammel kolort. Fuglene yngler enten enkeltvist eller i kolonier med en typisk afstand på 15-40 meter mellem rederne. Rugetiden varer mellem 23 og 29 dage, og deles mellem de to forældre. Når reden forlades, kan æggene begraves i sandet for at forhindre at de bliver overophedede. Hvis reden skulle gå tabt på grund af eksempelvis oversvømmelse eller prædation, kan et nyt yngleforsøg gøres helt indtil midten af juli, men det kan maksimalt lykkes at få succes med 1 kuld per sæson. Det nye kuld kan påbegyndes på en anden lokalitet, hvis forstyrrelsen har ændret områdets karakter, og hele bestanden kan let skifte fra en lokalitet til en anden.

Arten var tidligere udbredt langs kyster i hele landet, men i dag er ynglemulighederne blevet indskrænket af badeturismen og den følgende mangel på uforstyrrede sandområder. I 1990’erne tog myndighederne initiativ til at afspærre og indhegne nogle af de vigtigste kolonier på Rømø og Fanø, for her at give fuglene fred i yngletiden. Andre trusler mod arten kunne bl.a. være tilgroning af ynglepladsen, oversvømmelser i yngletiden (springflod), våde og kolde somre samt prædation fra eksempelvis ræv.

De gode yngleår fra 1999-2002 har gjort at arten er gået fra at være vurderet akut truet i rødliste 1997 til status som moderat truet i den nyeste rødliste fra 2005.

Læs mere under artsbeskrivelserne på DOF’s hjemmeside: http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=04770

Målsætning
- At registrere alle ynglende par af hvidbrystet præstekrave i Danmark, således at bestandens aktuelle størrelse kan fastslås.
- ”Negativ registrering” på egnede lokaliteter i Ribe og Sønderjyllands amter samt områder med hvidbrystet præstekrave på udpegningsgrundlaget.

Undersøgelsesområde
Hvidbrystet Præstekrave blev optaget på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 ved den seneste udvidelse af EU i 2004, og er på udpegningsgrundlaget i følgende danske fuglebeskyttelsesområder, som derfor bør undersøges årligt:

- Nissum Fjord (IBA 38)
- Harboøre Tange (IBA 39)
- Fanø (IBA 53)
- Vadehavet (IBA 57)
- Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen (IBA 60)
- Rømø (IBA 65)

Siden midt i 1990’erne har Vadehavsregionen dog været det eneste område i Danmark med ynglende fugle. Overvågningen koncentreres derfor på uforstyrrede sandstrande og kortgræssede strandengsarealer med vegetationsløse flader i Ribe og Sønderjyllands amter.

De eneste kendte ynglelokaliteter i dag er:
- Det nordlige Fanø
- Østkeldsand SØ for Fanø
- Strandengene Rømø Nørreland og Rømø Sønderland
- Sandstranden på Rømø
- Saltvandssøen i Margrethekog
- Vidåslusen

Mange af IBA-lokaliteterne er beskrevet på DOF’s hjemmeside, se mere her: http://www.dofbasen.dk/IBA/

Optællingsmetode
Den standardiserede optælling af hvidbrystet præstekrave i det danske Vadehav sker ved optælling af ynglefugle (se Hälterlein et al.). Optælling af reder ville kræve et alt for stort tidsforbrug, og ville også øge forstyrrelsesniveauet omkring reden.

Ved optællingen gennemsøges det givne område grundigt til fods, hvorunder alle tilstedeværende voksne fugle betragtes som ynglefugle, og registreres som sådanne. Kønnet på fuglene noteres, da antallet af ynglepar sættes til det talte antal af det køn, hvor flest individer blev registreret.

Besøg bør undgås når det regner, og på meget varme og solrige dage i rugeperioden samt på kolde og blæsende dage i ungeperioden, hvor længerevarende opskræmning af forældrefuglen fra reden, kan have fatale følger for æg og unger. Under gode vejrbetingelser bør observatøren alligevel ikke opholde sig længere end en time ved de samme ynglefugle. Optællingen foretages 2 gange i ynglesæsonen Bestandsvurderingen kan suppleres med yngleobservationer foretaget uden for selve optællingstidsrummet, hvis dette angives.

Ved optællingen noteres også de generelle vejrforhold. Disse kan omfatte skydække i 8-dele, forekomst af nedbør, vindstyrke, sigtbarhed og højvande/lavvande. Derudover kan graden af menneskelig forstyrrelse noteres.

Moniteringskalender
Optællingerne af vadefugle i Vadehavet er koordineret i et samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Holland og for at kunne sammenligne tal er det derfor vigtigt, at de enkelte arter optælles på samme tidspunkt i alle områder. Optælling af hvidbrystet præstekrave skal ske hvert år mellem 21/5 og 20/6. I alle områder skal optælling ske to gange. Minimum en af optællingerne bør ske ved højvande, hvor fuglene er presset i land.

Der er intet krav om den tidsmæssige placering af de to optællinger, som derfor godt kan ske to på hinanden følgende dage. Det anbefales dog ikke, da en tidsmæssig afstand på f.eks. mindst en uge øger dækningsgraden på optællingerne.

Fuglene bliver meget mere synlige efter ungeklækningen, der især finder sted 1/6-15/6, hvorfor et besøg i denne periode især kan anbefales i de større yngleområder som f.eks. Rømø Sønderland.

Rapportering
Alle observationer af arten bør indrapporteres, men særligt optællinger fra ynglekolonier (se under bearbejdning). Indrapporteringen skal helst foregå direkte i DOFbasen (www.dofbasen.dk), som er DOF’s database over fugle, som alle kan bidrage til. Inddateringen bør ske snarest muligt efter optællingernes udførelse, og så mange detaljer om adfærd samt uddybende stedbeskrivelse bør angives. Det er muligt at hemmeligholde observationer, hvis man mener, at de er af følsom karakter. I givet fald kan kun artskoordinatoren og de centrale koordinatorer få adgang til disse data. Man kan også sendes sine observationer til artskoordinatoren eller til Fuglenes Hus. Vejledning til installation af programmet, brugeroprettelse, indtastning m.m. kan findes her: http://www.dofbasen.dk/help.php.

Bearbejdning
Der benyttes traditionelt set begreberne sikkert, sandsynligt og muligt ynglepar, når en ynglefuglebestand skal opgøres. Denne kategorisering er ikke anvendelig for hvidbrystet præstekrave, da den anbefalede optællingsmetode kun registrerer tilstedeværelse samt køn på fuglene. Alle individer antages at være ynglefugle, og bestandsstørrelsen opgøres på baggrund af det talte antal af det køn, hvor flest individer blev registreret. Hvis fuglene ikke er kønsbestemte, ganges det samlede antal med 0,7. Se følgende eksempler:

5 hanner, 3 hunner = 5 ynglepar
2 hanner, 8 hunner = 8 ynglepar
10 gamle fugle = 7 ynglepar
11 gamle fugle = 8 ynglepar

Yderligere kommentarer
De faste ynglebestande på Fanø nord, vesterhavsstranden på Rømø, Rømø Nørreland og Rømø Sønderland optælles hvert år for Danmarks Miljøundersøgelser af lokale ornitologer. Oplysninger om især enkeltvist ynglende par udenfor disse lokaliteter er af stor betydning for beregningen af den samlede danske bestand, og modtages derfor meget gerne – enten via DOFbasen, der gennemgås hvert år i september ved opgørelsen af årets ynglebestand - eller direkte til artskoordinatoren. Al information har interesse: adfærd, alder, køn, præcist opholdssted etc.

Efter yngletiden i august-september ses ofte store ansamlinger af hvidbrystede præstekraver på Rømøs strande. Hvis man har mulighed for at aldersbestemme fuglene – eller en større del af fuglene – i disse store flokke, vil det give interessant information om årets ynglesucces for den nordlige vadehavsbestand. Indtast resultatet i DOFbasen.

Referencer og relevant litteratur
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (B-FDC) (2004-): Den danske Rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser. (html).
Findes på: http://redlist.dmu.dk

Grell, M. B. 1998. ”Fuglenes Danmark”. G.E.C. Gads Forlag.

Grell, M. B.; Heldbjerg, H.; Rasmussen, B.; Stabell, M., Tofft, J. og Vikstrøm, T. (redaktører.). 2004. ”Truede og sjældne ynglefugle I Danmark 2003”. DOFT nr. 98.
Tilgængelig på: http://www.dof.dk/pdf/datsy/Doft_08_2004_LOW.pdf

Hälterlein, B., Fleet D.M., Henneberg H.R., Mennebäck Th., Rasmussen L.M., Südbeck P., Thorup O., & Vogel R. 1995. Vejledning i optælling af ynglefugle i Vadehavet. Wadden Sea Ecosystem No. 3, Common Wadden Sea Secretariat. Trilateral Monitoring and assesment group & joint Monitoring Group for Breeding Birds in the Wadden Sea, Wilhelmshaven

Pihl, S. & Kahlert, J. 2004. ”Teknisk anvisning for optælling af ynglefugle”. DMU

Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E ., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. 2003: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. – Faglig rapport fra DMU, nr. 457. http://faglige-rapporter.dmu.dk

Strandhjejle - rastefugle

DMU anbefaler, at arten optælles i januar og august. I Vadehavet bør arten imidlertid også optælles sidst i maj.

Islandsk Ryle - rastefugle

DMU anbefaler, at arten optælles i både januar og maj.

Sandløber - rastefugle

Arten optælles i maj.

Almindelig Ryle - rastefugle

Almindelig ryle (nordlig underart)
DMU anbefaler, at arten optælles i både januar og oktober.

Engryle (sydlig underart af almindelig ryle)
Underarten, der bedst kendes fra den nordlige underart på det kortere næb, bør optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer i større antal uden for yngletiden.

Engryle - ynglefugle

Engryle (sydlig underart af almindelig ryle)
I yngletiden opholder engrylen sig i åbne, græsklædte naturtyper, ofte koncentreret langs kysten eller nær/i vandansamlinger og vandrender som er lavvandede eller tørret ud for nyligt. Engrylen findes kun sjældent ynglende i vegetation med en højde på >15 cm eller fjernt fra permanente eller temporære vandansamlinger og aldrig i rørsump eller mellem buske.

På grund af fuglenes stilfærdige optræden i yngletiden er man nødt til at gennemsøge området således at alle passende ynglehabitater passeres inden for en afstand af højst 75-100 meter. Udover observationer af reder eller parring er den bedste måde at registrere sikre ynglepar af engryle at observere urolige, ungevarslende fugle, efter at ungerne er kommet ud af æggene i perioden 1-15. juni.

Sandsynlige ynglepar kan registreres ved spillende, varslende og stående fugle i territoriet i perioden ult. april-juni, men først og fremmest i perioden 3.-20. juni. Før denne periode bør man så vidt muligt racebestemme fuglene til den ynglende underart engryle ssp. schinzii, eftersom også nordlige alpina'er på vej til Sibirien synger på danske strandenge i april-maj. Engryle kendes bedst fra nordlig alm. ryle på

- et kun i begrænset grad plettet, sort bugskjold som desuden har uskarp rand
- fravær af varme brune farver på ryggen og vingerne
- ringere størrelse og kortere næb

De syngende hanners ”rrryyyllll” høres bedst i morgentimerne eller de sene aftentimer, men stemmen er ret svag og kan være svær at lokalisere. En yderligere indikation på ynglen er gentagne observationer af engryle på samme plet i en eng gennem maj og juni.

For at opnå et rimeligt estimat af antallet af ynglepar på en lokalitet skal der foretages mindst én optælling ult. april/pr. maj og to optællinger i juni, heraf den første i perioden 3.-10. juni og den anden i perioden 12.-20. juni med et interval på mindst 7 dage indimellem. Alle par og enlige indi-vider regnes som sandsynlige ynglepar bortset fra fugle der kun ses fouragerende eller rastende på fælles fourageringspladser. Alle observationer skal kortlægges, og antallet fra optællingen med flest sandsynlige ynglepar anses for minimumsantallet af ynglepar på lokaliteten. Hertil skal føjes de par fra andre besøg på lokaliteten som blev set mere end 300 meter fra observationerne på “maksimumsoptællingen”, samt par som blev observeret tidligere eller senere og som af forskellige årsager sandsynligvis ikke er inkluderet i optællingen med det maksimale antal observationer af ynglepar. Yderligere optællinger fx ult. maj og/eller ult. juni vil kunne forbedre datakvaliteten væsentligt.

Husk at notere alle indikationer på ynglesucces såsom antallet af varslende par/hanner samt observationer af dununger eller meget unge ungfugle.

Brushane - ynglefugle

Antallet af ynglende brushøns i et område er svært at afgøre da brushanen er polygam og fuglene ikke optræder territorialt. At registrere antallet af hanner og hunner på dansepladsen er en mulighed, men det giver et meget upræcist indtryk af yngleforekomsten. Situationen forværres yderligere af at gennemtrækkende fugle optræder på de danske dansepladser i første halvdel af maj. Den bedste måde – men også mest tids-/ressourcekrævende metode - er at registrere antallet af urolige hunner. Det gøres i de 1-2 uger der følger efter klækningen, som finder sted omkring den 5.-25. juni. Hvor brushøne yngler tæt på kolonier af måger bør denne metode dog ikke anvendes, da den indebærer en stor risiko for øget prædation af brushønens (og andre engfugles) unger og æg.

Lille Kobbersneppe - rastefugle

DMU anbefaler, at arten optælles i både januar og maj.

Storspove - rastefugle

DMU anbefaler, at arten optælles i både januar og august.

Storspove - ynglefugle

Som ynglefugl indgår stor regnspove ikke i udpegningsgrundlaget for nogen IBA, men optælles alligevel bl.a. på Vest- og Sydamager.

Sandsynlige ynglepar
Sandsynlige ynglepar af stor regnspove optælles ved at se efter territoriehævdende hanner, som kan registreres ved deres tydelige sangflugt gennem hele maj måned. I maj og juni kan også varslende fugle registreres. Det er ofte en fordel at observere fuglene på afstand f.eks. fra et højdedrag, da fuglene ved forstyrrelse flyver op på lang afstand. Ungerne føres ofte langt omkring efter klækningen, så optælling skal helst afsluttes inden da.

Rødben - rastefugle

DMU anbefaler, at arten optælles i både januar og august.

Hvidklire - rastefugle

DMU anbefaler, at arten optælles i både januar og august.

Hættemåge - rastefugle

Da hættemåger ofte fouragerer i spredte, mindre flokke, kan det være en fordel, at tælle dem på en overnatningsplads, hvor et stort antal fugle vil samle sig på samme lokalitet. Det vil derfor være en fordel, at finde ud af hvilken lokalitet, der fungerer som overnatningsplads for hættemågerne, og så foretage tællinger om aftenen eller tidligt om morgenen, når fuglene flyver til eller fra overnatning. Problemerne ved dette er imidlertid, at det kan være for mørkt, til at man kan give et ordentligt estimat af antallet af rastende fugle. Hvis fuglene benytter samme ind- eller udflyvningsrute hver dag, kan man med fordel placere sig, så man kan tælle fuglene på vej til eller fra overnatningspladsen, da man derved ser flokken mere spredt og lettere kan vurdere antallet, end hvis man tæller den samlede rastende flok.

De bedste optællingsperioder er ifølge DMU marts og august.

Stormmåge - rastefugle

De bedste optællingsperioder er ifølge DMU marts og oktober. Arten raster i meget stort antal i Vadehavet, som også er det vigtigste overvintringsområde i Nordsøen.

Sandterne - ynglefugle

Moniteringsplan for sandterne i DOF’s Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle 2013-2017, udarbejdet af Ole Thorup & Timme Nyegaard, august 2005

Artsbeskrivelse og ynglebiologi
Som den eneste danske terne finder sandternen næsten al sin føde inde over land. Den flyver som regel langsomt og i lav højde over jorden, hvorfra den dykker ned for at snappe byttet. En anden jagtmetode består i at fange insekter i luften. Byttet er hovedsageligt mus, fugleunger – bl.a. dununger af klyde, præstekraver og vibe, firben, hugorme og større insekter.

Sandternen har en meget karakteristisk stemme: ’vægg-vægg’ eller ’tjo-vægg’ der er rund og blød i lyden, ikke skarp og skurrende, som hos de to ternearter, der ligner den mest: splitterne og fjordterne. Hør stemmen og læs mere om arten på DOF’s hjemmeside: http://www.dofbasen.dk/DATSY/datsyart.php?art=06050

Sandternen yngler på øer og holme med sparsom eller lav græsvegetation nær store sandvader, tidevandsmudderflader eller betydelige strandengsarealer. Den slår sig gerne ned i hættemågekolonier eller blandede kolonier af måger og andre terner, hvor mågernes kollektive forsvar af kolonien udnyttes.

De voksne ynglefugle har et stort fourageringsområde bestående af heder og strandenge, og kan ses op til 10-20 km væk fra redestedet. Selv ret langt væk fra ynglestedet kan sandternerne ses varslende, og kan endda angribe f.eks. krager og måger. Der skal derfor gentagne registreringer af territoriale fugle til, før ynglen kan fastslås (Hälterlein et al. 1995).

Sandternen er gået meget tilbage de senere år, og ses i dag stort ses kun i Vadehavsområdet og i de vestjyske fjorde. Den er en stor sjældenhed i Midt- og Østjylland og på Øerne, hvor der er år imellem sikre observationer.

De danske ynglefugle udgør den nordligste del af en bestand, der også yngler i Tyskland. Fra 1900 til 1950’erne fandtes alle ynglefugle – omkring 300-400 par – i Danmark. Herefter fandtes en stigende andel i Tyskland, og ved den sidste dækkende optælling af Vadehavet i 2001 ynglede 59-63 af i alt 60-65 par i Tyskland (Vlek 2002, B. Hälterlein in litt.). De nordvesteuropæiske sandterner overvintrer i tropisk Vestafrika fra Mauretanien østpå til Nigeria og Chad. De ankommer fra vinterkvarteret medio april-medio maj og trækker tilbage igen allerede medio juli-medio augst.

Årsagen til tilbagegangen i Danmark kendes ikke med sikkerhed. Møller (1975) foreslog udtørring, tilplantning og opdyrkning af heder som hovedårsagerne til tilbagegangen mellem 1940’erne og 1974, men gav også tørke i vinterkvarteret, forstyrrelse og indsamling af æg en del af skylden. I 1980’erne og 1990’erne vurderedes prædation at være af tiltagende betydning (Rasmussen & Fischer 1997). I mindst én sæson i perioden 1998-2003 blev sandternernes rede ødelagt af kreaturer på Rømø Sønderland (Thorup & Rasmussen 1999).

Sandterne er opført på rødliste 2005 som værende akut truet.

Undersøgelsesområde
Sandternen ynglede i !970’erne også fåtalligt i Vest- og Nordjylland, men bestanden er i dag isoleret til Vadehavsregionen. Arten er opført på udpegningsgrundlaget for følgende EF-fuglebeskyttelsesområder, og disse områder bør derfor undersøges for forekomst af sandterne årligt:

- Mandø (IBA 52)
- Fanø (IBA 53)
- Skallingen og Langli (IBA 55)
- Vadehavet (IBA 57)
- Rømø (IBA 65)

Mange af IBA-lokaliteterne er beskrevet på DOF’s hjemmeside, se mere her: http://www.dofbasen.dk/IBA/

Optællingsmetode
Sandternen er i dag fåtallig og uregelmæssig som ynglefugl, og de fleste registreringer gøres i forbindelse med optællinger af andre ynglefuglearter. Et enkelt ynglepar i tilknytning til en kaotisk og larmende hættemågekoloni kan være svær at opdage, og fuglene findes måske lettest når de fouragerer i omegnen. Der bør holdes øje med sandterner ved hættemågekolonier i Vadehavet, de vestjyske fjorde og Limfjorden samt måske våde hedeområder i Nordjylland. Alle observationer noteres med angivelse af så mange detaljer så muligt. Særlig interesse har territoriehævdelse i form af aggressiv adfærd udvist over for måger, krager, rovfugle eller observatøren.

Moniteringskalender
Bestandsvurdering foretages ud fra observationer gjort i artens ruge- og ungetid, der ligger i perioden 15/5-10/7. De fleste år vurderes størrelsen af årets bestand på tilstedeværende fugle i de sidste 10 dage af maj og de første 10 dage af juni, og i denne periode bør alle klassiske ynglelokaliteter besøges mindst 1 gang. En fastsættelse af bestanden indenfor en ret begrænset tidsperiode gør det nemmere at undgå dobbeltregistreringer af fugle, der flytter mellem flere lokaliteter i løbet af en sæson.

Rapportering
Alle observationer af arten indrapporteres med angivelse af adfærd, observationsperiode, uddybende stedbeskrivelse m.m. Indrapporteringen skal helst foregå direkte i DOFbasen (www.dofbasen.dk), som er DOF’s database over fugle, som alle kan bidrage til. Inddateringen bør ske snarest muligt efter optællingernes udførelse. Det er muligt at hemmeligholde observationer, hvis man mener, at de er af følsom karakter. I givet fald kan kun artskoordinatoren og og projektets medarbejdere i Fuglenes Hus få adgang til disse data. Man kan også sende sine observationer til artskoordinatoren . Vejledning til brugeroprettelse, indtastning m.m. kan findes på DOFbasens hjemmeside.

Pga. artens sjældenhed skal observationer gjort uden for Vadehavsområdet forelægges DOF’s Sjældenhedsudvalg, se mere her: http://www.dof.dk/sider/index.php?option=com_content&task=view&id=167&Itemid=194

Bearbejdning
Den samlede danske bestand vurderes ud fra forekomsten af fugle inden for en afgrænset periode i maj-juni. Alle observerede par regnes som potentielle ynglepar, ligeledes enkeltfugle, der udviser yngleadfærd.

Følgende kategorier og definitioner anvendes til vurdering af ynglepar for den enkelte lokalitet:

- Ynglepar: Fugle regnes som ynglepar, hvis der er direkte bevis for yngel - f.eks. observation af redebyggende fugle, fugle på/ved færdigbygget rede, dununger, gamle fugle med føde til unger, nyudfløjne unger - eller hvis der observeres vedvarende territoriehævdelse (observeret mindst to gange med minimum en uges mellemrum) eller parringsadfærd.
- Muligt ynglepar: Enkelte observationer af arten i yngletiden på en typisk ynglebiotop.

Havterne - ynglefugle

Sikre ynglepar
Antallet af sikre ynglepar tælles bedst i den sidste del af rugeperioden eller i den tidlige ungeperiode (ca. 20. maj til 10. juni). Redeoptælling skal dog frarådes og bør kun foretages af meget erfarne optællere. De rugende fugle bør forsøges optalt på afstand med teleskop.

Alle voksne fugle letter fra kolonien ved forstyrrelser, f.eks. hvis rovfugle, større måger eller kragefugle kommer ind over den. Antal fugle i luften kan direkte bruges som 'mål' for bestanden. Før ungerne er blevet flyvefærdige, kan man dividere antallet af fugle med to. Det giver et billede af ynglebestanden. Der bliver dog ofte tale om en undervurdering, da der altid er fugle væk fra kolonien.

Dværgterne - ynglefugle

Sikre ynglepar
Antallet af sikre ynglepar tælles bedst i den sidste del af rugeperioden eller i den tidlige ungeperiode (ca. 20. maj til 10. juni). Redeoptælling skal dog frarådes og bør kun foretages af erfarne folk. De rugende fugle bør forsøges optalt på afstand med teleskop. Arten bør i øvrigt optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer i større antal, også uden for yngletiden.

Alle voksne fugle letter fra kolonien ved forstyrrelser, f.eks. hvis rovfugle, større måger eller kragefugle kommer ind over den. Antal fugle i luften kan direkte bruges som 'mål' for bestanden. Før ungerne er blevet flyvefærdige, kan man dividere antallet af fugle med to. Det giver et billede af ynglebestanden. Der bliver dog ofte tale om en undervurdering, da der altid er fugle væk fra kolonien.

Hos dværgternen yngler de unge fugle betydeligt senere end de ældre og kan derfor være svære at adskille fra ældre fugle med omlagte kuld. Derfor kan det være nødvendigt med 2 tællinger hhv. i begyndelsen og slutningen af rugeperioden.

Mosehornugle - ynglefugle

På trods af, at mosehornuglen er vor mest dagaktive ugle, der hyppigt søger føde i dagtimerne, er den svær at registrere, bl.a. fordi den er meget lidt synlig ved selve redepladsen (Knudsen 2004). I april kan man kigge efter parringsspil og lytte efter tuden i dagtimerne, og i ungefodringsperioden kan man registrere arten under dens fourageringsflyvninger. Ungerne forlader reden tidligt og spredes i vegetationen, hvorefter det kan betale sig at lytte efter ungernes kald.

Arten yngler meget ustabilt, og dens trofasthed overfor ynglelokaliteterne er flygtig. Den kan pludselig optræde på en lokalitet for blot at forsvinde året efter. Samtidig kan det være svært at skelne mellem trækkende og ynglende fugle. Den danske ynglebestand etablerer sig allerede i marts/april, medens de nordskandinaviske fugle fortsat trækker gennem landet til helt hen i slutningen af maj. Det er derfor muligt, at opleve træk- og ynglefugle på samme lokalitet på samme tidspunkt.

Natravn - ynglefugle

Sandsynlige ynglepar
Natravn tælles bedst ved at registrere spillende fugle om natten efter at træktiden er overstået. Da arten kan få to kuld, og derfor har en lang ynglesæson, er det vigtigt at lave flere tællinger i løbet af sæsonen. De bedste tidspunkter er begyndelsen af juni, gerne suppleret med en eller flere tællinger i midten af juli. Da ikke alle territoriehævdende hanner har et fælles sangtidspunkt vil det desuden være en fordel at gennemgå området 2 til 3 på hinanden følgende dage for at få alle med. Det er en forudsætning at man tæller under gode forhold med høj sangaktivitet, dvs. i stille og klart vejr. Temperaturen har til gengæld ikke afgørende betydning; man kan opleve kraftigt syngende natravne i starten af juni, selvom temperaturen ligger på frysepunktet (N. Odder Jensen, pers. medd. 2006).

Stemmen er meget speciel og sammenlignes både med lyden af en fjern knallert og en snurrende symaskine. Den skifter hele tiden mellem 2 tonelejer, og "fader" til sidst ud, som når en knallert stoppes. Kaldet består af et "gruit", som ofte gentages flere gange, og kan give en indikation af om der er flere hanner i området. Under flyvning laves desuden ofte en række tydeligt hørbare vingeklap. Nattælling er en forudsætning for at registrere arten; bedste tidspunkt er 30-90 min. efter solnedgang til 30-90 min. før solopgang. Hannen synger i territoriet gennem hele ynglesæsonen fra midten af maj til ind i august, størst aktivitet er der dog i første halvdel af juni og midt i juli.

Natravnens oprindelige ynglebiotop var hederne, men arten har i takt med disses opdyrkning tilpasset sig til at yngle i fyr- og granplantager på sandet jordbund, med særlig forkærlighed for klitplantager og plantager på tidligere hedearealer. Yngleparrene skal derfor som oftest findes ved lysninger eller i udkanten af sådanne plantager hvor hannen ofte indtager en, eller flere, sangposter i toppen af et træ, for regelmæssigt at afpatruljere sig territorium. Samme han kan derfor ofte høres fra flere steder, indenfor et snævert afgrænset område.

Artskoordinator: Ole Jensen, Torshøjvænget 54, 8361 Hasselager, tlf.: 86285614, e-mail: ofj(a)ofj.dk.