Kilde
Følgende tekst er taget fra DATSY's midtvejsrapport trykt i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 2004 nr. 2, hvor de eksakte referencer kan ses.

Midtvejsstatus 1998-2003
Af Per Bomholt
Artens aktuelle såvel som historiske forekomst og udbredelse i Danmark er grundigt belyst i forslaget til en forvaltningsplan, der blev udgivet af DOF i marts 2003 (Grell 2003). Datamaterialet, der lå til grund for rapporten, var tilvejebragt ved en målrettet monitering i 2001 og 2002 samt ved bearbejdning af et stort historisk materiale. Gennem netværket af lokale glente-koordinatorer er det lykkedes at opretholde en god dækning af yngleområderne i 2003, særligt i Jylland, mens dækningen har været mere sporadisk på Øerne.

Ynglesæsonen i 2003 blev den hidtil bedste for Rød Glente i undersøgelsesperioden. Der blev sammenlagt registreret op til 33 sikre og sandsynlige ynglepar, hvoraf mindst 19 par ynglede succesfuldt. Hele 30 udfløjne unger registreredes (tabel 6). Hertil kommer, at fugle har været tilstede på mindst fire af de lokaliteter, hvor glenten ynglede i 2001 og 2002, men uden at yngel med sikkerhed er konstateret. Den tætteste bestand var som tidligere i Sydøstjylland mellem Aabenraa og Ejer Bavnehøj. Her ynglede i alt tolv sikre og seks sandsynlige par. I Nordjylland nord for Limfjorden registreredes fire par, hvoraf de tre alle fik tre unger – et overordentlig flot resultat. I Århus Amt var der fire sandsynlige par. Redestederne for to par glenter på nye lokaliteter (Rosenholm Slot og på Syddjursland ved Hyllested) blev aldrig lokaliseret; her kan unger være fløjet fra rederne i al ubemærkethed. Et par på Midtdjursland, der producerede unger de to foregående sæsoner, havde ikke ynglesucces i 2003. Hannen i parret nær Hadsten omkom under fouragering ved motorvejen. På Fyn registreredes et nyt ynglepar med udfløjne unger samt to mulige par. Vestsjællands Amt husede tre sikre ynglepar, der alle fik unger på vingerne. I Storstrøms Amt er der oplysninger om to sandsynlige par, og på Bornholm 1-2 sandsynlige par. Der blev desværre atter i 2003 registreret et tilfælde af ulovlig bekæmpelse, idet hunnen i et ynglepar i statsskoven Fovslet Skov blev skudt og dræbt. Det lykkedes for hannen at opfostre de to unger.

I perioden efter genindvandringen i 1970’erne har Glenten ynglet mest stabilt i kerneområdet i Sydøstjylland, selvom bestanden også her stagnerede efter 1995. På Øerne har arten derimod længe haft en meget ustabil og fluktuerende yngleforekomst, og den var næsten forsvundet i årene 1999–2002. Efter en periode med langsom vækst registreredes der allerede i 1994 mindst 35 ynglende par glenter i Danmark (Bomholt 1997). Der var derfor naturligt at forvente en yderligere vækst i bestanden. Den forventede stigning blev imidlertid afløst af stagnation med en negativ tendens i årene frem til 2002. Den midlertidige tilbagegang i den danske bestand i perioden 1995-2002 kan muligvis være påvirket af udviklingen i Nord- og Østtyskland, hvor bestandene blev reduceret i 1990’erne. Tilbagegangen var især stor i området nord for Kielerkanalen. Her kan anvendelse af stærkt toksiske rodenticider samt udsætning af Stor Hornugle ifølge en tysk undersøgelse være blandt årsagerne til bestandens negative udvikling (Peters et. al. 2002). Også i flere østtyske delstater er glentebestande reduceret. Her mener man, at omlægninger i landbruget efter optagelsen af Østtyskland i Den Tyske Forbundsrepublik i 1990 har forringet fødemulighederne (Peters et. al. 2002). En spansk undersøgelse peger imidlertid på, at den tyske (og danske) tilbagegang kan forklares med en stigende bekæmpelse af overvintrende Glenter i artens primære vinteropholdssted i Spanien (Viñuela & Villafuente in press). Genmeldinger af dansk ringmærkede fugle i såvel Tyskland som Spanien tyder på en vis udveksling af fugle mellem den tyske og den danske bestand og verificerer, at danske glenter overvintrer i Spanien.

DOF’s forslag til forvaltningsplan for Glenten udpeger et højt antal af mislykkede yngleforsøg, lav ungeproduktion og en markant overdødelighed blandt adulte, yngledygtige Glenter som hovedårsagerne til at artens ekspansion er gået i stå. Ud over den bekæmpelse der finder sted i yngletiden herhjemme, er det sandsynligt, at mange danske glenter også falder som ofre for bekæmpelse i vinterkvarteret og under trækket (Grell 2003). Med udgangspunkt i disse konstateringer indeholder DOF’s handlingsplan forslag til, hvorledes de negative påvirkninger af bestanden kan elimineres. Det foreslås bl.a. gennem fodring af kernepar i og uden for yngletiden at forøge reproduktionsraten og mindske mortaliteten gennem at tilskynde flere fugle til at overvintre her i landet. Vigtigheden af at fortsætte den målrettede overvågning og erfaringsindsamling understreges også.

Først her i 2003 ser det ud til at bestanden af Rød Glente er tilbage på 1994-niveau. Artens grundlæggende problemer her i landet med overdødelighed blandt de adulte fugle, en stor andel af mislykkede yngleforsøg (35 %) og en lav ungeproduktion er dog desværre fortsat et problem for artens rekolonisering, om end det positive resultat i 2003 giver forhåbninger om at de forvaltningsinitiativer, der lokalt er påbegyndt af DOF’s frivillige, nu giver resultater (Grell 2003).

En af de væsentlige forbedringer af situationen er, at DOF’s glenteobservatører nu har opnået en positiv kontakt til en række af de lodsejere, der huser ynglende glenter. Det har resulteret i øget opmærksomhed om Glenternes tilstedeværelse og frivillige aftaler om beskyttelse af redestederne. Denne kontakt har formindsket forstyrrelser i månederne april til juni og er en medvirkende årsag til det forbedrede resultat i 2003.