Lærkefalk (Falco subbuteo)
Udbredelse
Lærkefalken har en vid europæisk udbredelse – fra det sydligste Spanien til polarcirklen og fra England til Rusland og længere østpå. De tætteste bestande findes generelt mod øst. I Letland er Lærkefalk således mere almindelig end Tårnfalk.
I Danmark har Lærkefalken været rimeligt jævnt udbredt som ynglefugl i 1800- og første del af 1900-tallet, men fra omkring 1950 har den været meget sjælden. Derimod er den stadig en ret hyppig trækfugl forår og efterår, når de meget større bestande mod nord og øst trækker gennem vores land.
Bestandsudvikling i Danmark
Siden de systematiske fugleundersøgelser startede i Danmark omkring 1970, har der kun været meget få årlige observationer af ynglende Lærkefalk. Det skyldes primært artens generelle sjældenhed, men også dens meget skjulte levevis i yngletiden – se nedenfor.
I forbindelse med DOF’s DATSY-projekt fra 1998 og frem er der for første gang i Danmark indsamlet systematiske oplysninger om biotopvalg og yngleforhold. Desuden er en række mere eller mindre faste ynglepladser i de sydligste dele af landet undersøgt årligt.
Af disse oplysninger kan der ikke entydigt udledes en frem- eller tilbagegang i antallet af danske ynglepar. At der efter 2000 er fundet flere par end tidligere beror nok mere på en større eftersøgningsindsats af den i yngletiden meget skjult levende fugleart. Der er i DATSY-perioden fra 1998 til i dag fundet mellem 2 og 10 sikre og flere mulige par pr. år, og det må på baggrund af den nuværende viden vurderes, at bestanden er nogenlunde stabil på længere sigt, men med et noget svingende parantal fra år til år.
Indtil videre tyder det på, at Lærkefalken har en reel lille bestand som i de sidste omkring 10 år har svinget mellem 10 og 20 par. Som nævnt ovenfor, er der dog kun fundet et mindre antal par i et enkelt år. Kun undtagelsesvist forekommer den ynglende nord for en linie fra Esbjerg til København. Det har vist sig, at landets bedste område for arten er Als og Sundeved i Sønderjylland, hvor en lille bestand har ligget på ca. 3-7 par årligt i ovennævnte periode. Desuden er der fundet enkelte mere eller mindre faste ynglepladser på bl.a. Lolland, Sydsjælland og Bornholm.
Når man tænker på de meget større bestande i landene omkring os (f.eks. Slesvig-Holsten svingende 100-200 par og Skåne ca. 80 par), er det vanskeligt at forklare, hvorfor der er så få par i Danmark. Der ser ud til at være mange potentielt egnede ynglesteder. Modsat mange andre rovfuglearter i Europa er Lærkefalk ikke gået frem i bestand i de senere år. F.eks. har Vandrefalken en markant stigende populationsudvikling i landene omkring os.