For at sikre høj kvalitet og et sammenligneligt grundlag med tidligere atlasundersøgelser, har vi udarbejdet et fænologifilter til atlasbasen.
Filteret frasorterer i kortvisninger og statistikker indtastninger af mulige og sandsynlige ynglefund, hvis observationsdatoen falder uden for de angivne datointervaller. Sikre ynglefund medtages uanset dato (men kan nemt fremsøges af validatorerne).
Dette er især vigtigt for arter, der har et stort træk gennem Danmark om foråret, hvor fuglene synger undervejs. Således kan man fx høre både Løvsanger, Skovsanger og Broget Fluesnapper synge fra baggårde i København uden at der på nogen måde er tale om ynglefugle. Det samme sker – i mindre grad - på returtrækket om efteråret.
For de fleste af arterne, kan datointervallerne diskuteres. Fx kan Musvittens optræden i DK opfattes forskelligt alt afhængig af hvor man bor. Allerede i januar begynder de at synge, men det er svært at afgøre om det er lokale fugle eller overvinterende trækgæster. I fænologilisten er den tidligste dato for Musvit sat til 1. marts, men trækket gennem Danmark kulminerer ultimo marts/primo april. I marts opholder der sig således store mængder af mejser på vej nordover, og da hannerne synger undervejs, vil dette kunne have indflydelse på atlasmaterialet. Da Musvit er en udbredt art, der formodentlig findes i langt de fleste kvadrater, vil en registrering af en trækgæst nok ikke påvirke det samlede resultat. Derfor er grænseværdien ikke sat så skrapt for den art, selvom man ellers nemt kunne argumentere for, at den skulle sættes til 11. april for at undgå hovedtrækperioden.
Rødrygget Tornskade kan ankomme til de danske ynglepladser allerede i starten af maj, men da vi ved, at der er et stort træk gennem Danmark i midten af maj, har vi sat grænsen til 21. maj.
Som tommelfingerregel kan man sige, at jo sjældnere en art er, og jo større en mængde af fugle, der kan registreres syngende på gennemtræk, jo skrappere har vi sat grænsen.
Grænseværdierne skal derfor ikke forstås som, at det er umuligt at have en korrekt registrering af et ynglefund uden for datointervallet, men at vi vurderer, at sandsynligheden for at der er tale om en ikke-ynglende fugl, er så stor, at observationen ikke automatisk medtages i resultatvisningerne.
Man kan også sagtens have gjort en yngleobservation inden for datogrænserne, uden at det er et ynglefund, fx en sen trækgæst eller oversomrende ikke-ynglende fugl. Husk altid selv at vurdere din observation, ”på egnet ynglelokalitet” og ”i yngletiden” er altid underforstået ved indtastning i atlasbasen! Disse redskaber er benyttet til udarbejdelsen af fænologilisten:

• Data fra Atlas III 2014 & 2015
• Fænologivisningen i DOFbasen
• Søgninger i DOFbasen på udvalgte arters træk.
• Vejledninger fra:
  • Atlas III Fuglekalenderen
  • Atlas III De 18 arter
  • DATSY Moniteringsvejledninger
  • Caretaker Optællingsvejledninger