DOFbasen
    DATA FOR OBSERVATION NR. 11510964 - 19/07/2012  

Almindelig Skråpe (Puffinus puffinus)1
Adfærd:Trækkende mod nordøst til rast
Tid:18:53-19:00
Kommentar til obs.:Klassisk Almindelig Skråpe, som meldtes af RoC fra hans terrasse. Kom på ca. 200 meters afstand og fulgte kysten ud mod Grenen, hvor den lagde sig på vandet flere gange og bl.a. blev jagtet af alm kjove. Jeg føler mig helt overbevist, om det må være samme fugl, som også sås ved Gerå og Lyngså af undertegnede, ved Frederikshavn af SEF og AHo samt af AWN ved Strandby. Jeg fandt fuglen 16.40 ved Gerå, hvor jeg ikke kunne afgøre om det var Balear- eller Alm. Skråpe, da den sås på ca. 2 km's afstand i blikstille, overskyet vejr, hvor skråpen hele tiden var i aktiv flugt kun afbrudt af korte glid meget lavt over vandet, hvorved undersiden ikke rigtig kunne ses. Derefter kørte jeg op til Lyngså, hvor jeg 17.05 så fuglen på tættere hold (ca. 1 km's afstand) omend stadig kun i aktiv flugt og glid lavt over vandet uden at vende rundt i typisk skråpeflugt. Jeg så egentlig fuglen ret godt her og bildte mig ind at kunne se grumset gump, brunligt bryst og en fugl, der gav et brunligt, mørkt helhedsindtryk uden det for Almindelig Skråpe normalt kontrastrige indtryk. Pga. fuglens flugtmåde sås undervingerne ikke særlig godt, men blev bestemt ikke opfattet som lysende hvide. Jeg bildte mig sågar ind, at jeg kunne se udstikkende fødder bag halen!!! Hernæst kørte jeg til Sæby havn, hvor jeg obsede sammen med min far 17.17-17.42 uden at se fuglen, hvorfor den må have passeret, inden jeg nåede derop. Klokken 17.41 ser SEF og AHo skråpen ved Frederikshavn Havn, hvor de er enige i bestemmelsen, da de ser mørkt i armhulen. Klokken 17.47-17.53 ser AWN en skråpe på 2,5 km's afstand fra Strandby Havn i en nu frisk vind, hvorved den går op i skråpeflugt flere gange og undersiden ses fint. Han konstaterer at fuglen er hvid på undersiden og sort på oversiden og er overbevist om, at en Alm. Skråpe. Fuglen ses bl.a. lægge sig på vandet, men ses ikke lette igen, hvilket den nok har gjort, idet RoC 17.49 ser en formodet Alm. Skråpe fra sin terrasse i Skagen. I mellemtiden er min far og jeg kørt til Skagen for, at min far kan få Balearskråpe, men efterhånden lige så meget for at jeg selv kan få set fuglen igen, da jeg i mellemtiden er blevet informeret om, at AWN har bestemt fuglen til Alm. Skråpe i Strandby. Klokken 17.53 ser min far og jeg en meget fin Alm. Skråpe flyve mod NØ ud mod Grenen på ca. 200 meters afstand. Vi ser den i henved ti minutter, da den bl.a. lægger sig på vandet fouragerer, bliver jagtet af en alm kjove. Konklusionen må være, at jeg er blevet snydt ved Lyngså af fuglens direkte flugt lavt over vandet, hvorved undergumpen, må have kommet til at syne mørk pga. skygger, mens den grumsede hals i efterrationaliseringens klare lys må skyldes, at jeg har opfattet Alm. Skråpes mørke halssider i kombination med skygger som et ubrudt mørkt bånd henover brystet. Hvordan jeg kunne opfatte udstikkende fødder kan jeg ikke lige forklare, men det må jo have været indbildning.... Hvad der startede som en dejlig oplevelse og min 4. ædlede Balearskråpe endte som et mareridt med dementi på birdcall og ganske sikkert en del drillende kommentarer den følgende tid....
Lokalitet:Grenen, Skagen (18:35 - 19:10)
Observatør:Rune Sø Neergaard
Medobservatør:MoN
Billeder til observationen:
Observationen er:Indtastet via hjemmeside
Indtastet:20-07-2012 10:22:26
Senest redigeret:20-07-2012 10:22:26
Links:Information om Almindelig Skråpe
 Billeder af Almindelig Skråpe på netfugl.dk

    ALLE OBSERVATIONER PÅ TUREN  

Almindelig Kjove1 adult (udfarvet) mørk form fouragerende
Mallemuk15 rastende
Almindelig Skråpe1 trækkende mod nordøst til rast