| DATA FOR OBSERVATION NR. 12512134 - 10/04/2013 |
| Skeand x Blåvinget And (hybrid) (SU) (Spatula clypeata x S. discors) | 1 |
| Køn: | Han |
| Alder: | Adult (udfarvet) |
| Dragt: | Pragtdragt |
| Adfærd: | Rastende |
| Tid: | 15:00-17:00 |
| Kommentar til obs.: | Efter alt at dømme en hybrid Blåvinget And x Skeand. Inspireret af de Amerikanske Pibeænder og hybrider de senere dage tænkte jeg, at "Klyden” skulle tjekkes. Ænderne rykker igennem disse dage, så der kom sikkert nye fugle til hver dag. Efter en god halv times andetjek fra det sydlige skjul på dæmningen, ser jeg en brunlig flanke på en mindre svømmeand halvt skjult i vegetationen ca. 500m væk på østsiden af Sydmøllevej. Min første tanke er Blåvinget, men jeg kan hurtigt se, at farvenuancen alligevel ikke er helt som den skal være. I næste øjeblik løfter den hovedet og viser en smal hvid halvmåne-tegning forrest på hovedet, hvilket desværre aflyser blåvinget helt, men peger i retning af en hybrid med skeand. Fuglen var tydeligt større end Krikænderne og omtrent på størrelse med et par skeænder som lå ca. 100m væk, eller måske en smule mindre. Næbbet var lettere skeformet og klart større end på de krikænder den lå med, men var tilsyneladende ikke så kraftigt som på de to skeænder. Efter et kvarters tid kom den endeligt helt fri af vegetationen og viste nu et gråligt bryst, og den grå farve fortsatte lidt op over flanken. Flankens nuance var stadig tydeligt mere brunlig sammenlignet med en skeand hannen. Det var ikke til at se glans i hovedet pga. afstanden. Jeg prøvede at tage foto med min nys indkøbte smartphone men anden var for langt væk og for skjult til, at der kom noget ud af det. Heldigvis kunne telefonen også bruges til, at ringe med, så jeg gav Sebastian et kald og fortalte om den formodede hit-hybrid. Han syntes den lød lovende men gav en klar anbefaling om, at få taget nogle billeder. SeK sendte den ud på birdall og jeg forsatte forgæves med, at fange den på mobilkameraet. På et tidspunkt lettede flokke af krikænder med den formodede hybrid, og lagde sig ca. 300 fra diget. Desværre smuttede den lynhurtigt ind i vegetationen igen, og viste sig kun i glimt den næste times tids tid. Men så kom den også frit frem lidt længere ude, hvor den fouragerede med et par gråænder 5-10 minutter. Hvorefter stillede den sig på en tue og pudsede sig en stund, og lagde derpå hovedet under vingen og den sov indtil jeg forlod lokaliteten ved 17-tiden. Når fuglen fouragerede på åbent vand foregik det på typisk svømmeand-manér dvs. ved, at stikke hele hovedet ned i vandet. Når den var inde i vegetationen snadrede den rundt ligesom Krikænderne. Den sås således ikke fouragerede ligesom Skeænder har for vane med næbbet i vandoverfladen, på noget tidspunkt. Et lille stykke inde i obsen fik jeg en besked på telefonen fra Claus Brostrøm, som spurgte om Australsk Skeand kunne udelukkes, og den havde jeg faktisk glemt alt om i kampens hede. Efter en billedsøgning på telefonen var jeg dog ret overbevist om, at Australsk Skeand burde være udelukket da flanken var lidt for brun og den tilsyneladende kun havde små pletter på brystet. Næbbet var som sagt heller ikke helt så stort som på Skeænderne og hovedet vare mere rundt. Fourageringsadfærd taler nok også imod Australsk Ske formoder jeg, hvilket den dog lignede rigtig meget. Jeg føler mig derfor rimelig overbevist om, at der er tale om en hybrid, formodentlig mellem Blåvinget And og Skeand. Fuglen blev kun set øst for Sydmøllevej, hvor den overvejende var i selskab med Krikænder. Billederne er taget med ca. 50 gange zoom og 2 gange forstørrelse på telefonen, og kraftigt croppet. Zoomokular kan således varmt anbefales for interesserede. Flere dogmebilleder her: https://picasaweb.google.com/104354386238002391208/PutativeBlueWingedTealXNorthernShovelerKlydesEnDenmark10Apr2013 |
| Lokalitet: | Klydesøen, Kalvebod Fælled (15:00 - 17:00) |
| Observatør: | Troels Eske Ortvad |
| Billeder til observationen: | ![]() ![]() ![]() |
| Observationen er: | Indtastet via hjemmeside |
| Indtastet: | 13-03-2014 08:04:47 |
| Senest redigeret: | 11-04-2013 14:45:43 |
| Status: | ⇑ |
| ALLE OBSERVATIONER PÅ TUREN |
| Bramgås | 700 rastende |
| Skeand x Blåvinget And (hybrid) (SU) | 1 han adult (udfarvet) pragtdragt rastende |
