| DATA FOR OBSERVATION NR. 14275394 - 26/05/2014 |
| Sortbrynet Albatros (SU) (Thalassarche melanophris) | 1 |
| Alder: | Adult (udfarvet) |
| Adfærd: | Trækkende mod nordvest |
| Lokalitet: | Grenen, Skagen |
| Observatør: | Jørgen Munck |
| Kommentar til tur: | Finderberetning.I går aftes meldte Skat at han set en forbi trækkende Albatros sp. ved Højen ca. kl. 20, vi prøvede forgæves at nå de ved Grenen. Senere meldte Sverige at en Sortbrynet albatros var set tæt på kysten fra båd kl. 22.07 ca. 70 km fra Grenen. Jeg havde heldigvis ikke hørt at den var set på Svenskekysten, da jeg i så fald ikke var taget på Grenen den morgen, idet det aldrig er konstateret at en fugl er trukket til Sverige for derefter at returnere. Jeg mødte derfor op til morgen obs. kl 04.30 før roc med et spinkelt håb om at den havde smidt sig i revet. De følgende 3 timer bød på 2 dværgfalke og en Tejst som smed sig inden jeg så den, hvilket må siges at være en af de fugle fattigste morgen obser jeg har oplevet.Ca. kl. 8.30 var jeg ved at gå og jeg tog et sidste tjek med mit teleskop hvor jeg i solstriben opdagede en stor havfugl med nedadbøjet knæk på vingerne, ingen farver kunne ses, men af og til når den gled ud til siden af det totale modlys blev oversiden sølvglinsende. Jeg overvejede om det ikke var en albatros men nægtede at tro det(hitskræk), og da halen umiddelbart så kileformet ud lige forfra, i hvilken vinkel fuglen hele tiden befandt sig i, kunne det måske være en Sule. Kort efter gled fuglen mod syd ned i Kattegat om bag den klit vi sad ved. Jeg rejste mig derfor op for at se om den kom ud på sydsiden i bedre lys. Efter et par minutter kom den frem som forventet og jeg fandt den straks, hvor jeg så da den løftede vingerne, den karakteristiske sorte undervinge med hvid midte , hvorefter jeg med apatisk stemmeleje sagde "JEG HAR EN ALBATROS. Alex Buring som stod tæt på mig kikkede undrende på mig og troede det var en joke, hvorimod Jørgen Hulbæk som stod lige bag mig løftede sin kikkert og kikkede i min kikkertretning hvorefter han skreg ALBATROS og derefter var alt kaos. Grundet det adrenalin skud jeg havde fået kunne jeg desværre ikke rigtigt koncentrere mig om rigtigt at nyde fuglen og var fuldstændigt udmattet. |
| Billeder til observationen: | ![]() ![]() |
| Observationen er: | Indtastet via hjemmeside |
| Indtastet: | 23-01-2016 18:56:23 |
| Senest redigeret: | 30-05-2014 21:29:48 |
| Status: | ⇑ |
| Links: | Billeder af Sortbrynet Albatros på netfugl.dk |
