DOFbasen
    DATA FOR OBSERVATION NR. 15689024 - 20/04/2015  

Steppehøg (Circus macrourus)1
Køn:Hun
Alder:Adult (udfarvet)
Adfærd:Trækkende
Kommentar til obs.:Netop hjemkommet fra job sætter jeg mig i gårdhaven med kaffe, og får i samme øjeblik øje på en rovfugl der kredser på himlen mod syd over parken og byhusene. Håndkikkerten er heldigvis indenfor rækkevidde, og det kan konstateres at det drejer sig om en (brun) kærhøg, endda et ret smalvinget eksemplar. Fuglen kredser med vinden mod syd, dvs væk fra mig, men begynder efter et halvt minut at glide mod nord i retning mod mig. Den vakler lidt i glideflugten, og virker noget let og særligt smalhåndet. Fuglen kommer hurtigt nærmere, men standser på ny op og begynder at kredse, denne gang i en afstand af godt og vel 100 meter og super lys. Smal hånd (4 fjer) og noget bredere arm leder tanken hen på steppehøg. Vingebagkanten buer en lille smule ud i midten og danner et let svaj. Den er ret køligt lys og bleg på undersiden, og en svag halskrave anes når fuglen drejer rundt. Den virker ikke så markant tegnet som en 2k steppehøg normalt er det, og jeg vurderer fuglen til at være adult. Efter halvandet minut trækker fuglen igen nordpå, og nærmer sig en position lige over mig, men desværre i nogen højde. Undervingen er tydeligt markeret med en lys hånd med svagt afsat kant på svingfjerene og mørke felter på armsvingfjerene. Igen ses tegninger af halskrave på siderne af hovedet, men ikke så tydeligt som forventet på en 2k-fugl. Jeg løber ind for at finde kameraet, men det skal først pakkes ud og samles, og tid går tabt. Tilbage i gårdhaven genfinder jeg kærhøgen et stykke mod syd, og efterhånden temmelig højt oppe. Efter en hurtig runde starter fuglen et langt ubrudt glid mod nord (vest om mig) og forsvinder til sidst bag gavlen på huset. Jeg får taget lidt fjerne doku-shots, men høgen ligger nærmest i modlys til sidst, og de yder ikke fuglen helt retfærdighed .Blandt andet ser hånden bredere ud på modlysfotoet end den reelt var under observationen Havde det været en regulær 2k fugl var beskrivelsen ikke blevet så lang, men en adult kræver lidt nøjere forklaring.
Lokalitet:Grenå By (15:15 - 16:00)
Observatør:Anders Rasmussen
Billeder til observationen:
Observationen er:Indtastet via hjemmeside
Indtastet:21-04-2015 10:52:35
Senest redigeret:25-03-2025 13:45:24
Links:Information om Steppehøg
 Billeder af Steppehøg på netfugl.dk