| DATA FOR OBSERVATION NR. 16360837 - 11/09/2015 |
| Jagtfalk (SU) (Falco rusticolus) | 1 |
| Alder: | 1. kalenderår |
| Adfærd: | Trækkende mod vest |
| Supplerende info: | Udtrækkende |
| Kommentar til obs.: | Stod på Skansen og kiggede efter træk. Der kom et par spurvehøge og nogle småfugle, men ellers ret dødt. Østenvinden var frisk, så der var fart over høgene. Pludselig ser jeg noget ligge og kredse langsomt over vigen i nordlig retning, og ved første øjekast ligner det en våge, da fuglen ser stor og tung ud og vingerne virker brede. I håndkikkerten slår jagtfalk ned i mig som det første, idet fuglen drejer rundt og vender undersiden og ansigtet i mod mig i fint medlys. Det er en tydelig falk med lange, men også brede og ikke helt så spidse vinger som forventet hos en vandrefalk. Kraftigt længdestribet underside. Kind grumset uden rene hvide partier og en utydelig skægstribe er det udslagsgivende. På undersiden ses mørke dækfjer på arm og hånd i kontrast til lysere svingfjer. Fuglen kommer ret tæt på og mens jeg nærstuderer falken i teleskopet tager Philip de billeder, der er vedlagt observationen. især er vi spændt på at se oversiden, da ung vandrefalk efter, hvad vi har lært, har lysere overgump end ryg og yderhale. Fuglen drejer og oversiden virker ensartet brun! Falken kredser videre og i medvind føres den ud over vandet i retning af Omø. Falken basker ind i mellem 3-4 gange med vingerne i træk, og det virker dovent. Jeg lægger mærke til falkens vingeslag som er meget elastiske i håndleddet. Hånden bevæges mere end armen modsat mit indtryk af vandrefalke, som er at de basker på mere stive vinger. Vi studsede lidt over, at fuglen virker noget slankere end på de fleste fotos og illustrationerne i bogen. Især på billede 3. Kan det mon skyldes afmagring? En stor oplevelse og begge observatørers første gode obs af jagtfalken i Danmark. |
| Lokalitet: | Skansen, Stigsnæs (11:10 - 11:12) |
| Nøjagtig position: | |
| Observatør: | Philip Elbek |
| Medobservatør: | 4180che |
| Billeder til observationen: | ![]() ![]() ![]() |
| Observationen er: | Indtastet via hjemmeside |
| Indtastet: | 11-09-2015 17:01:02 |
| Senest redigeret: | 11-09-2015 17:01:02 |
| Status: | ⇑ |
| Links: | Information om Jagtfalk |
| Billeder af Jagtfalk på netfugl.dk |
