| DATA FOR OBSERVATION NR. 23336249 - 22/09/2019 |
| Blåstjert (SU) (Tarsiger cyanurus) | 1 |
| Alder: | 1. kalenderår |
| Adfærd: | Rastende |
| Kommentar til obs.: | Her følger min oplevelse af denne hektiske formiddag. Efter at have ringmærket i flere dage vælger jeg at gå på morgenobs på Hukket denne dag, dog først efter at have hjulpet Lisa med at åbne net. Under hendes første runde fortæller hun i walkien at hun har en 'possibly adult male red-breasted flycatcher', altså muligt adult han lille fluesnapper, og det er ikke helt klart for mig om hun mener køn og alder er usikker eller selve arten er usikker. Jeg prøver at finde ud af det i walkien, mens David Manstrup på et tidspunkt udbryder 'lille fluesnapper adult han, det kan man sgu da ikke nu!'. Kort efter melder Lisa i walkien at hun vil sende Michael B. Hansen et foto af fuglen; det sker næsten øjeblikkeligt og jeg løber hen til ham for at se det af nysgerrighed. Vi regner vist begge med at se en Lille fluesnapper, Michael enddog så meget at han kigger på mig og blot mumler noget i retningen af 'ja, det er vel rigtigt?' (eller også er det 'den ser vel meget god ud', husker ikke præcist - jeg kender godt det med at man ikke lige er indstillet på at skulle se en sjælden fugl, det skete også for mig her for syv år siden med KBJ's bonapartemåge, som jeg så uafhængigt af ham, studsede over men afskrev som hættemåge!!). Jeg ser imdlertidigt på fotoet den ild-orange bryst og flanke i kontrast til hvid mave, brun overside og hvid øjenring og efter omtrent halvandet sekund udbryder jeg højt 'DET ER SGU DA EN BLÅSTJERT!!'. Nogenlunde samtidig aner jeg også blåt på overgumpen på billedet, hvilket bare bekræfter det 100%. Straks hører jeg bl.a. Jørgen Staarup sige HVA og vende hovedet 180 grader fra kikkerten, som han ellers har øjnene klistret til, og alle inkl. DMA, APR og Staarup-brødrene løber hen og kigger. Alle istemmer straks blåstjert og vi begynder at storme mod fyrhaven, mens jeg noget rystende i stemmen taler med Lisa om i walkien om arten og hvor sjælden den er. Staarup-brødrene vil blive og dække trækket, og se den senere. Vi kommer så op til Fyrhaven, hvor vi bliver mødt af en have totalt fyldt med fugle allerede fra første net, og Lisa gør det klart at hele haven skal tømmes før vi kan komme til at kigge på fuglen, så David og jeg får megatravlt med at hjælpe med at tømme net, mens Michael og Andreas render rundt med poser og Henrik Brandt og Xenia tager sig af fugle nede i stationshaven. Med 80 fugle på denne første runde, går der en del tid inden blåstjerten endeligt kommer ud af posen og alle de tilstedeværende samt fremmødte - ca. 16 poser kan nyde synet af blåstjerten og få nogle middelmådige billeder. David fik dog nogle gode fotos, synes jeg. Peter Staarup har i øvrigt nægtet at forlade det gode træk i lang tid, og kommer kun lige akkurat op og ser fuglen i fem sekunder, konstaterer så 'nu har jeg set den' og han stormer straks tilbage til obspladsen - sejt gået, jeg elsker trækfanatikere! Til Lisas ære skal det siges, at hun selvfølgelig sagtens ville kunne have bestemt fuglen, da det jo let kommer til at lyde anderledes, men man skal huske at det stadig var ret mørkt da hun pillede dem ud, fordi hun gik tidligere ud til nettet og hun havde fuldt fokus på at pille de mange fugle ud - der var 10 fugle i nettet, så hun havde ikke lige tid til at finde ud af hvad det var for en sjælden fugl hun havde fundet, men hun var klar over at det var noget usædvanligt. Bl.a. kunne den blå hale ikke ses i nettet i dette lys, den fremstod bare mørk for hende. Den kunne selvfølgelig ses i ringmærkningsrummet hvor billedet blev taget, men hun valgte bare at sende et hurtigt foto til os og så skynde sig videre med den megatravle morgen - meget forståeligt. I øvrigt en stor trækdag i Blåvand med over 100 fugle i nettet og over 30.000 trækkende småfugle herunder mest bogfinker og engpibere. En mindeværdig dag i Blåvand og stort tillykke til finderen og ringmærkeren Lisa samt observatøren Michael der har gennemført et utal af morgenobser i nådesløst dårligt trækvejr og nu endelig fik nogle rigtigt fede fugledage. |
| Lokalitet: | Blåvands Huk (06:49 - 12:30) |
| Observatør: | Mathias Blicher Bjerregård |
| Medobservatør: | DMA, MiBH, Staarup-brødrene, APR |
| Billeder til observationen: | ![]() |
| Observationen er: | Indtastet via hjemmeside |
| Indtastet: | 22-09-2019 11:48:21 |
| Senest redigeret: | 30-09-2019 13:48:48 |
| Status: | ⇑ |
| Links: | Billeder af Blåstjert på netfugl.dk |
| ALLE OBSERVATIONER PÅ TUREN |
| Bramgås | 2 trækkende mod syd |
| Grågås | 46 trækkende mod syd |
| Toppet Skallesluger | 5 trækkende mod syd |
| Strandhjejle | 1 trækkende mod sydøst |
| Hjejle | 2 trækkende mod sydøst |
| Dobbeltbekkasin | 1 trækkende mod sydøst |
| Skarv | 26 trækkende mod syd |
| Spurvehøg | 16 trækkende mod syd |
| Blå Kærhøg | 1 hun-farvet trækkende mod syd |
| Rørhøg | 2 1. kalenderår trækkende mod syd |
| Rød Glente | 1 trækkende mod syd |
| Tårnfalk | 7 trækkende mod syd |
| Dværgfalk | 3 trækkende mod syd |
| Hedelærke | 10 trækkende mod syd |
| Sanglærke | 13 trækkende mod syd |
| Landsvale | 7 trækkende mod syd |
| Bysvale | 2 trækkende mod syd |
| Rødtoppet Fuglekonge | 1 trækkende mod syd |
| Stær | 5 trækkende mod syd |
| Sangdrossel | 6 trækkende mod syd |
| Blåstjert (SU) | 1 1. kalenderår rastende |
| Jernspurv | 3 trækkende mod syd |
| Bjergvipstjert | 9 trækkende mod syd |
| Hvid Vipstjert | 16 trækkende mod syd |
| Skovpiber | 8 trækkende mod syd |
| Engpiber | 346 trækkende mod syd |
| Skærpiber | 12 trækkende mod syd |
| Kvækerfinke | 1 trækkende mod syd |
| Bogfinke | 1867 trækkende mod syd |
| Tornirisk | 16 trækkende mod syd |
| Gråsisken | 7 trækkende mod syd |
| Grønsisken | 6 trækkende mod syd |
| Rørspurv | 14 trækkende mod syd |
