| DATA FOR OBSERVATION NR. 27701699 - 29/05/2021 |
| Korttået Lærke (SU) (Calandrella brachydactyla) | 1 |
| Adfærd: | Rastende |
| Tid: | 11:15-20:20 |
| Kommentar til obs.: | Efter at have været relativt håbefulde fra morgen af pga. at vinden i løbet af dagen skulle dreje fra V til NØ, måtte vi bare tidligt erkende, at der fortsat ikke var ret mange fugle på øen. Jeg havde allerede gået adskillige runder på øen og var nu kommet til området omkring møllebakken. Efter at have fundet en rastende brun karmindompap ved Blå Hane og overflyvende fiskeørn, var jeg på vej op ad møllebakken. Poul Ulrik var på vej ned ad bakken oppe fra helipad’en og som vi nærmede hinanden ser jeg hvad jeg med det samme identificerer som en lærke. Men hallo.. Den er lille, korthalet, sandfarvet og overraskende hvid på undersiden. Den flyver op med brystet direkte mod mig på ca. 30 meters afstand og dumper hurtigt ned igen. Jeg lægger i de få sekunder mærke til at brystet er helt utegnet helt op til hovedet og der er antydning af tegninger helt ude på siden af halsen. Jeg synes også at høre et par kald, men der er også bysvaler i luften, så det kan jeg ikke bruge til så meget. Efter den dumper ned igen råber jeg til Poul Ulrik ”korttået lærke”. Måske en frisk melding, men alt jeg havde set var spot-on ift. korttået. Poul Ulrik tager det relativt roligt og kort efter en melding over walkie, kommer folk væltende ned oppefra. Jeg tror vi har styr på fuglen, da det er et ret begrænset område og jeg trods alt så den gå ned. Vi sætter en kæde i gang, men der er ingen lærke. LORT. Min første tanke var at den får jeg aldrig igennem SU og at jeg bare håbede optageren fik kaldet med (hvis det overhovedet var lærken der kaldte). Efter en 15-20 minutters eftersøgning uden held får vi pludselig en melding fra Philip, der har lærken ved Loppehytten, siddende på fæstningsmuren. Vi stormer derned og lærken er væk. Til gengæld har Philip fået et par billeder der på det tidspunkt kan være både korttået eller dværglærke. Brysttegningen er ikke tydelig, men generelt ser brystet helt lyst ud og den ser relativt spidsnæbbet ud. Så vi får lidt ro på igen. Efter en ikke succesfuld eftersøgning og i rent princip om at sjældne fugle altid vender tilbage til der, hvor de blev fundet, går vi tilbage til møllebakken. Men allerede på vej derhen får vi meldingen om at den er tilbage på møllebakken. Nu har Philip, Anton og Mathias set og hørt fuglen. Og meldingen fra Anton om at ”den lyder pissegodt for korttået lærke” sætter endnu mere ro på. Nu er der lyd og billeder. Godt – styr på den. Mens vi står og spejder ud over møllebakken får Sune Jepsen øje på lærken igen. Nu går den helt frit fremme lidt op ad bakken og vi kan nyde den i ca. 5-10 minutter før den flyv om bag bakken. Den bliver eftersøgt af mange de næste timer – specielt fordi flere af de lokale ikke har fået den at se endnu. Først om aftenen bliver den genfundet ved Loppehytten og lige som vi bliver færdige med et godt måltid på kroen kommer meldingen fra Anton. Den går igen helt frit fremme på den yderste sti i flere minutter og alle får set den. Til sidst letter den og flyver ud over havet i N-lig retning og det er det sidste vi ser til den. Midt på dagen begynder der at gå rygter om at Rasmus har taget billeder af lærken allerede om morgenen kl. 8.00 og hvilke klassefoto han fik. Egentlig ser Poul Ulrik den også raste på klipperne meget kort tid før jeg råber op og derfor tilfalder finder-* også Rasmus Tranberg og Poul Ulrik. Jeg var blot den første der fik styr på den :) |
| Lokalitet: | Christiansø (06:06 - ) |
| Nøjagtig position: | |
| Observatør: | Henrik Böhmer |
| Billeder til observationen: | ![]() ![]() ![]() ![]() |
| Observationen er: | Indtastet via DOFbasen Mobil (v1.3) til Android |
| Indtastet: | 29-05-2021 12:42:50 |
| Senest redigeret: | 02-06-2021 10:25:48 |
| Status: | ⇑ |
| Links: | Billeder af Korttået Lærke på netfugl.dk |
| ALLE OBSERVATIONER PÅ TUREN |
| Canadagås | 1 rastende |
| Knarand | 1 rastende |
| Gråand | 1 rastende |
| Rørhøne | 1 rastende |
| Stor Præstekrave | 1 trækkende mod syd |
| Hættemåge | 4 trækkende mod nord |
| Mursejler | 48 trækkende mod nord |
| Fiskeørn | 1 trækkende mod sydvest |
| Rødrygget Tornskade | 5 rastende |
| Råge | 1 rastende |
| Krage, Gråkrage (ssp. cornix) | 1 rastende |
| Blåmejse | 1 rastende |
| Korttået Lærke (SU) | 1 rastende |
| Gulbug | 5 rastende |
| Kærsanger | 1 rastende |
| Rørsanger | 2 rastende |
| Løvsanger | 16 rastende |
| Gransanger | 4 rastende |
| Havesanger | 7 rastende |
| Gærdesanger | 15 rastende |
| Tornsanger | 3 rastende |
| Sangdrossel | 1 rastende |
| Solsort | 6 rastende |
| Grå Fluesnapper | 27 rastende |
| Lille Fluesnapper | 2 rastende |
| Broget Fluesnapper | 4 rastende |
| Rødstjert | 2 rastende |
| Bynkefugl | 1 rastende |
| Gul Vipstjert | 1 trækkende mod nord |
| Hvid Vipstjert (ssp. alba) | 7 rastende |
| Kernebider | 3 rastende |
| Karmindompap | 1 hun-farvet rastende |
