| DATA FOR OBSERVATION NR. 33043241 - 16/10/2023 |
| Lille Skrigeørn (Clanga pomarina) | 1 |
| Alder: | Immatur (umoden) |
| Adfærd: | Trækkende mod sydvest |
| Tid: | 16:10-16:12 |
| Kommentar til obs.: | Efter en rovfugle dage på det jævne var jeg ved at forlade lokaliteten 14.30, da jeg opdagede at en Lille Skrigeørn var blevet udmeldt fra Ljungen Falsterbo kl. 14:16 på Birdalarm. Jeg efterlyste andre observatører på Birding Stevns og Birding Naben, men uden held. Jeg besluttede mig for at blive på lokaliteten for at give den en chance. Kl. 14.46 ringede Tim Andersen og vi snakkede om, at vi savnede en udmelding fra Nabben og, at kraftig vind ofte har holdt Lille Skrigeørn tilbage. Så optimismen var ikke stor og den blev endnu mindre da Ramus Turin kl. 15.20 meldte en mulig Lille Skrigeørn fra Amager ud på Bird Alarm. Efterhånden var der dog kommet gang i trække af svæveflyver som Røde Glenter og Musvåge hvor trækket først på eftermiddagen havde været domineret af mere aktivt trækkende arter som Spurvehøg og Blå Kærhøg. Jeg besluttede mig derfor for at blive, da der trods alt var en chance for at Våger og Glenterne kunne trække ørnen med sig. Samtidigt havde jeg fået selskab af fuglefotograf Per Knudsen. Kl 16.10 kom så belønningen, medens jeg kikkede på et par højt flyvende våger der kom glidende ind opdagede Per en mere lavt flyvende rovfugl, der kom i mere aktiv flugt ca 300-400 m syd syd øst for os. Min første tanke var Musvåge, men jeg kom hurtigt på andre tanker, da fuglen var lidt større og tydeligt mere langvinget end Musvåge samtidigt med at vingerne forekom mere rektangulære. Endeligt var hånden meget mere fliget end på Musvåge og specielt hånden forekom længere. Vingeslagene lidt slappe, helt uden Glenternes elastik og heller ikke som Musvågernes lidt mekaniske vingeslag. Vingeslagsfrekvenser forekom lidt hurtigere end Glenternes men langsommere en Musvågernes. Endeligt bemærkede jeg at halen var kortere og mere rektangulær end på Vågerne medens hovedet forekom lidt længere og større en på Vågerne. Endeligt bemærkede jeg et for en ørn lille næb. Fuglen fløj desværre ind i sol striben og forvandt, da den gik ind i træhøjde omkring Højerup Gamle Kirke. På grund af modlyset og en samlet observationstid på ca. 30 sekunder hvor jeg kun så fugle i håndkikkert fik jeg ikke studeret egentlige dragtdetalje. Jeg bemærkede dog at spidserne af armsvingfjerene forekom uregelmæssige, hvilket fortalte mig at fuglen var i fældning og derfor ikke helt ung.Fra start af observationsperioden opfordrede jeg Per til at tage billeder af fuglen, hvilket han gjorde samtidig med, at han bemærkede at fugle så meget mørk ud. Der i måtte jeg give ham ret. Vi løb nu ca. 50 m mod nord for at genfinde fugle. Efter ca. 10 sekunder kom den frem midt over Højerup i trætops højde. Jeg bemærkede nu i håndkikkert en ørn, som gled på vinger hvor armen var let løftet i forhold til kroppen medens der var et tydeligt knæk ved overgangen til hånden, som var tydeligt hængende. Vingerne forekom derfor lidt hvælvede hejreagtige, men med et tydeligt knæk mellem hånd og arm. Samtidigt bemærkede jeg at det yderste af håndsvingfjerne var spredte og let opadbøjet. De spredte håndsvingfjer var helt anderledes end på Musvåge, men ikke så markante som på større ørne. Efter et at have gledet foretog ørnen en halv skrue hvor armen blev holdt horisontalt og hånden tydeligt sænket. Da ørnen gled bemærkede jeg, at overdækkerne forekom brunlige medens svingfjerne forekom mørkere. Efter en observationstid på ca. 20 sekunder forsvandt ørnen i syd vestlig retning. Jeg bemærkede ingen hvide bånd i overvingen, hvilket yderligere indikerer en ældre fugl. Umiddelbart efter og før jeg havde meldt fuglen ud på Birdalarm blev jeg ringet op af Lars Krogh, der var i Rødvig. Jeg fortalte ham om ørnen, som han ville kikke efter. Ca 5 minutter efter at ørnen var trukket ind fik jeg meldt den ud på Birdalarm. Selv om jeg ikke havde set tydelige dragtkarakterer følte jeg mig på baggrund af det lille næb, den lille størrelse og en bagvinge, som var mere ret end jeg oplever Stor Skrigeørn overbevist om at jeg havde set en Lille Skrigeørn. En overbevisning som selvfølgeligt var påvirket af at ørnen var meldt ud fra Falsterbo. Det nagede mig dog at jeg ikke havde set tydeligeredragtkarakterer. Jeg blev derfor ekstra glad, da jeg blev ringet op af Lars Krogh, som havde genfundet ørnen fra Rødvig ca. 10 minutter efter, at den havde forladt Højerup. Lars havde haft ørnen i med lys over Rødvig medens han stod på havnen. Her havde Lars bemærket, hvid ring ved overgumpen, komma ved vingeknoen på undersiden. Brunlige overvingedækfjer i kontrast til mørkere svingfjer. Altså de karakterer, som jeg gerne ville have set. Endeligt bemærkede Lars, som jeg at fuglen var i fældning. Jeg afventer nu at modtage billeder fra Per, som vil blive lagt op som dokumentation. |
| Lokalitet: | Højerup, Stevns (12:20 - 17:00) |
| Observatør: | Søren Mygind |
| Medobservatør: | Per Knudsen |
| Metode: | Trækfugletælling |
| Billeder til observationen: | ![]() ![]() ![]() ![]() |
| Observationen er: | Indtastet via hjemmeside |
| Indtastet: | 16-10-2023 19:48:25 |
| Senest redigeret: | 16-10-2023 20:31:22 |
| Links: | Information om Lille Skrigeørn |
| Billeder af Lille Skrigeørn på netfugl.dk |
| ALLE OBSERVATIONER PÅ TUREN |
| Pibesvane | 5 adult (udfarvet) trækkende mod sydvest |
| Knortegås, Mørkbuget (ssp. bernicla) | 25 trækkende mod sydvest |
| Bramgås | 6700 trækkende mod sydvest |
| Grågås | 54 trækkende mod sydvest |
| Ederfugl | 5 trækkende mod sydvest |
| Sortand | 7 |
| Pibeand | 10 trækkende mod sydvest |
| Spidsand | 12 trækkende mod sydvest |
| Krikand | 15 trækkende mod sydvest |
| Rødstrubet Lom | 26 trækkende mod nordvest |
| Sule | 1 immatur (umoden) trækkende mod sydvest |
| Lille Skrigeørn | 1 immatur (umoden) trækkende mod sydvest |
| Spurvehøg | 62 trækkende mod sydvest |
| Blå Kærhøg | 5 |
| Rød Glente | 25 |
| Musvåge | 28 trækkende mod sydvest |
| Blåmejse | 20 trækkende mod sydvest |
| Sanglærke | 47 trækkende mod sydvest |
| Bogfinke/Kvækerfinke | 150 trækkende mod sydvest |
