DOFbasen
    DATA FOR OBSERVATION NR. 33166317 - 06/11/2023  

Gråsejler (SU) (Apus pallidus)2
Adfærd:Fouragerende
Kommentar til obs.:Den 5. nov om eftermiddagen ser Mikkel Fribord en lys sejler over Gudhjem (dermed en sandsynlig gråsejler). Fuglen eftersøges og sent på eftermiddagen opdager Merete Mortensen en sejler i Gudhjem oppe ved Bokul. Efter hun har set den fræse rundt over Gudhjem nogle gange ser hun den forsøge at lande på flagstangen oppe på toppen af Bokulbakken. Efter nogle landingsforsøg sidder den fast i vimplen med sine klør og basker med vingerne og kan ikke komme fri. Herefter får hun fat i Tonny og Berit Nybirk som bor kort derfra og sammen får de fuglen forsigtigt ned og befriet fra vimplen. Jeg facetimer med dem midt i madlavningen og det er nu klart at fuglen må være en gråsejler - øens blot 2. fund! Jeg skriver hurtigt rundt og høvler derop. Med fuglen i hånden får jeg snakket med Rasmus Strack og sendt billeder -han er enig i gråsejler og hjælper med birdalarm. Fuglen virker rimelig frisk men det er helt mørkt og det regner. Flere kommer til og vi får ringet til Carsten Andersen (dyrlæge) som rådgiver til at lade fuglen hvile indendørs til næste dag og derefter at slippes fri. Fuglen er lidt tynd i det men nok ok. Den sidder nu natten over roligt i bur og mørke. den 6. november 2023 om morgen mødtes vi ved Bokulbakken ca 8-10 fuglefolk og satte gråsejleren fri igen. Den havde inden da fået lidt lunken vand og det så ud til den nød det faktisk. Med en lille sprøjte kunne jeg fylde dråber ud på næbbet af den, hvorefter den drak vandet. Vi bar den ud på Bokul med et sort klæde over buret. Fuglen virkede frisk og kiggede på os med store sorte øjne. Den fik så et godt kast op i luften og tog som en raket, fart ud over Gudhjem by! – Et Ultra fedt syn!! Vi fulgte fuglen i kikkert og opdagede nu en landsvale flyve sammen med gråsejleren. Efter en times tid besluttede Søren Jørgensen og Jeg lige at få lidt flugtbilleder af gråsejleren og kørte derfor ned til Kirken i Gudhjem hvor sejleren holdt mest til. Jeg når lige ud af bilen og ser så sejleren høvle hen over en bygning ved kirken og straks efter, ENDNU en sejler!! Der er sgu TO! og vi er nu pænt meget oppe at køre – og kæmper med at få et billede med begge sejlere på selvom lyset er råddent og vejret driller (det støvregner). Men det lykkedes og endvidere lige at få denne lille video-snas hvor man kan se de to fugle sammen inden en hæftig regnbye satte en stopper for mere fotosjov. https://www.youtube.com/watch?v=yKmP4sVYf_4 En utrolig fed oplevelse og meget lærerig og dermed Bornholms 2. og 3. gråsejler.
Lokalitet:Gudhjem (09:30 - 11:30)
Observatør:Sune Riis Sørensen
Billeder til observationen:
Observationen er:Indtastet via hjemmeside
Indtastet:06-11-2023 21:03:43
Senest redigeret:06-11-2023 21:46:26
Status:
Links:Billeder af Gråsejler på netfugl.dk

    ALLE OBSERVATIONER PÅ TUREN  

Gråsejler (SU)2 fouragerende
Landsvale1 fouragerende
Silkehale20 overflyvende