DOFbasen
    DATA FOR OBSERVATION NR. 35494369 - 06/11/2024  

Fuglekongesanger (Phylloscopus proregulus)1
Adfærd:Rastende
Tid:12:58-13:10
Kommentar til obs.:Set rigtig godt i 12 minutter på ydersiden af nordvest-hjørnet af krattet. Hørt kalde med et enkelt kald én gang. Fløj til sidst over i nåletræerne vest for stien og forsvandt for os. Betydeligt flere småfugle i krattet langs stien i denne del af obsperioden. Ca. 15 meter fra pilebusken på hjørnet af krattet opdagede jeg en lille fugl, der vimsede rundt ret lavt og yderst i busken. Jeg fandt den i kikkerten og kunne med det samme se, at det var en grønlig phyl med langt øjenbryn og vingebånd. Tydeligt mere grøn end himalayaløvsangeren, som jeg havde set en god time før. Jeg kunne ikke helt få proportionerne til at passe på hvidbrynet løvsanger og da den så kom helt frem og drejede lidt rundt, åbenbaredes den fineste gyldne issestribe og citrongule overgump. Sagen var klar: jeg havde netop fundet min første fuglekongesanger. Jeg overlod fuglen til familien og spænede tilbage efter kameraet. Fuglen var væk, da jeg kom tilbage, men dukkede op igen et par minutter senere, ca 13.05. Derefter set rigtig godt I 5-7 minutter hvorefter den forsvandt. Lidt mindre end himalayaløvsanger, klart mere grøn med lang, gylden øjenbrynstribe, gylden issestribe, citrongul overgump, to fine vingebånd. Billeder følger.
Lokalitet:Rimmevejmarkerne, Rømø (11:10 - 13:15)
Nøjagtig position:
Observatør:Emil Skovgaard Brandtoft
Kommentar til tur:Twitch af himalayaløvsanger fra 11.10-11.50. Derefter lidt leg på stranden og fra ca. 12.50-13.15 endnu et forsøg på at finde himalayaløvsanger sammen med familien. Det gav så en fuglekongesanger i stedet.
Billeder til observationen:
Observationen er:Indtastet via DOFbasen Mobil (v2.1) til PWA
Indtastet:06-11-2024 19:51:45
Senest redigeret:06-11-2024 20:20:46
Links:Information om Fuglekongesanger
 Billeder af Fuglekongesanger på netfugl.dk

    ALLE OBSERVATIONER PÅ TUREN  

Himalayasanger (SU)1 rastende
Fuglekongesanger1 rastende