DOFbasen
    DATA FOR OBSERVATION NR. 36869350 - 12/05/2025  

Kejserørn (SU) (Aquila heliaca)1
Alder:2. kalenderår
Adfærd:Rastende
Kommentar til obs.:Stod med Conny Jensen på Råbjergvej og spejdede efter den returtrækkende Steppeørn, der en times tid tidligere havde passeret Flagbakken. Kl. ca. 16.40 spotter jeg Steppeørnen langt i nord, hvor den langsomt arbejder sig mod SV i den friske vestenvind. Jeg griber mit kamera, men ser så, at der nu ligger to ørne sammen højt på himmelen. Der er ret markant størrelsesforskel, og da jeg vil udpege dem for Conny, udbryder jeg, at den store er Steppeørnen, mens den lille må være en Lille skrigeørn alternativt Dværgørnen! I scopet ser jeg nu, at ørnene begynder at kredse tæt sammen, hvorefter mit hjerte ryger helt op i halsen! Den store fremviser en helt lys gulligbrun fjerdragt og med en stor hvid overgump/bagryg! Så er sagen klar: ung KEJSERØRN! Den 'lille' ørn viser sig samtidigt at være Steppeørnen med sit distinkte hvide undervingebånd! Hvilket eksklusivt par!!! Efter at have fotodokumenteret ørnene, melder skiftevis Conny og jeg dem ud på Zello-gruppen 'Skagen Birding', og hurtigt indfinder lokale Jens Kirkeby sig som den første, netop som Kejserørnen langsomt arbejder sig op mod vinden parallelt med Råbjergvej. Ørnen meldes ud på Bird Alarm, flere støder til og snart holder 15-20 biler i vejsiden. I de følgende minutter hersker nærmest tumultagtige scener i forsøget på at få et glimt af ørnen. Både Conny og jeg forsøger samtigt at ringe til ASF, der sover til middag i sommerhuset i Lodskovvad, men Alex hører ikke opkaldene, da mobilen er sat på lydløs. En kritisk situation, da Alex manglede den fælt på sin DK-liste! Til sidst kommer jeg dog igennem til ham og han når frem i tide! Ørnen taber højde og går flere gange ned i området omkring Milesøerne, men til sidst tager den højde og krydser Råbjergvej ved Råbjerg Kirke, glider videre mod syd på moderat højde og forsvinder lavt ind over Råbjerg Plantage med en krage efter sig. Så vidt jeg ved fik de fleste (med få undtagelser) set ørnen. Der var ihvertfald mange glade! Det er Skagenoddens 10. fund af Kejserørn. Dokumentation vil blive forelagt SU.
Lokalitet:Hvideklit (16:30 - 17:15)
Nøjagtig position:
Observatør:Lars Paaby
Medobservatør:CJ JKi ASF +mange
Kommentar til tur:Obs fra Råbjergvej ud for Hjortevej
Billeder til observationen:
Observationen er:Indtastet via hjemmeside
Indtastet:16-05-2025 11:42:22
Senest redigeret:16-05-2025 22:36:13
Status:
Links:Billeder af Kejserørn på netfugl.dk

    ALLE OBSERVATIONER PÅ TUREN  

Steppeørn (SU)1 2. kalenderår trækkende mod sydvest
Kejserørn (SU)1 2. kalenderår rastende
Havørn1 immatur (umoden) overflyvende
Musvåge6 trækforsøgende