DOFbasen
    DATA FOR OBSERVATION NR. 36903604 - 19/05/2025  

Steppeørn (SU) (Aquila nipalensis)1
Adfærd:Fouragerende, derefter trækkende mod nordvest
Tid:16:20
Kommentar til obs.:Set i 5-10 minutter fra Aborrebjerg. Twitch med LBH. Første stop var vejkrydset Kraneledvej/Busenevej/Hampelandsvej. Forinden, det var vist før vi passerede Stege, hørte vi på Zello at steppeørnen skulle være fløjet sydøst set fra Aborrebjerg. Vi så ikke noget fra krydset lidt syd for Klinteskoven, og besluttede at køre til Aborrebjerg. Vi scannede begge himlen og efter noget tid så vi to falke der fangede insekter, var nok lærkefalke. Jeg afsøgte himlen omkring dem, og: Fandt en ørn højt på blå himmel kredsende, i en sydlig retning set fra bakken. Den holdt sig der langt ude det meste af tiden. Til sidst fløj den lidt i retning mod os, men kom ikke ind over som vi lige først troede. Forsvandt på blå himmel uden at komme tæt på, i retning vest-nordvest, stadig ret højt. Lasse fik meget lidt film. Dragtbeskrivelse: Stor tung mørk rovfugl, en omgang i kredsflugt tog lang tid. Halen ikke kileformet og fyldte lidt mere forholdsmæssigt end på en havørn, og ingen hvide armhuler. Mere firkantet generelt indtryk end man får af kongeørn, også mere fladt holdte og kortere vinger. Bred hånd holdt vandret eller under vandret. Mente at kunne ane en tendens til at hovedet holdtes ret lavt. Meget modlys under obsen. Overside generelt mørk, og vi så ikke noget hvidt ved halefæstet. Jeg så et lille lyst område på det inderste af hånden omkring svingfjersbaserne. Undersiden meget svær at få set godt på den lange afstand og i modlys, men et forholdsvist bredt lysere bånd gående ind gennem vingen kunne lige anes.
Lokalitet:Aborrebjerg - Klinteskoven
Observatør:Lars Munk
Medobservatør:LBH
Observationen er:Indtastet via DOFbasen Mobil (v2.5.2) til PWA
Indtastet:19-05-2025 19:15:22
Senest redigeret:19-05-2025 20:00:53
Links:Billeder af Steppeørn på netfugl.dk