| DATA FOR OBSERVATION NR. 9057921 - 30/09/2010 |
| Himalayasanger (SU) (Phylloscopus humei) | 1 |
| Adfærd: | Rastende |
| Tid: | 13:30-15:30 |
| Kommentar til obs.: | Fuglen var stationær i lavt krat omkring muren nedenfor Hestehytten på den nordlige del af øen. Fotos og bestemmelses- diskussion på Netfugl. TILFØJELSE SU-beskrivelse Himalayasanger Phyl. humei, 30/9 2010, rastende, Christiansø Fuglen blev fundet i noget krat ved fæstningsmuren nord for byen ved 13:30-tiden. Den adskilte sig tydeligt fra Hvidbrynet ved at være påfaldende falmet i farverne og mangle gule og grønne nuancer i ansigtet. Den lignede omtrent en Hvidbrynet om foråret. Øjenbrynsstriben havde et buff anstrøg, som gjorde at jeg med det samme tænkte, at det måtte være en humei. Jeg kunne dog alligevel ikke få mig selv til at sige humei i september måned, så jeg meldte den ud som en ”bleg vingebåndssanger, medbring kamera”. Fuglen var rimelig medgørlig det meste af eftermiddagen og kunne flere gange ses på 5-10 meters afstand. Desværre var den tavs og reagerede ikke på ”playback” af Hvidbrynet kald og sang eller sang af humei. Jeg havde ikke kald af humei til rådighed. Kasper og Mikkel hørte dog muligvis et hvidbrynet/humei-agtigt enkeltstavelses-kald men de blev vist ikke usikre på om det kom fra fuglen. Da vi alle troede det var for tidligt til en humei havde jeg indstillet mig på, at lade den gå som ubestemt eftersom vi ikke hørte kaldet. Men nu hvor jeg er blevet meget klogere på artens forekomstperiode, og fuglen også ligner en typisk humei på billederne, synes jeg alligevel ikke SU skal snydes for at kigge på den. Jeg tog ikke feltnoter og bemærkede ikke noget som ikke fremgår af billederne. Lidt om udseendet: Øjenbrynsstriben i kombination med det sorte næb gav associationer til tristis-grans. På afstand var det kun vingebåndet på de store dækfjer som var tydeligt da båndet på de mellemste dækkere var smalt og lidt mørkere i nuancen. Hovedtegningerne var knapt så skarpt afsatte som på Hvidbrynet da øjenstriben var svagere og der ikke var nogen mørk issesidestribe som det ofte ses på Hvidbrynet. Krone, nakke og det allerøverste af ryggen var grå i svag kontrast til bleg olivengrøn overside. Der var ingen mørk linje under de store dækkere. Tertiærerne havde tydelige lyse rande. Næbbet var sort kun med lys cutting-edge (og muligvis en lille anelse lyst allerinderst på undernæbbet). Benene var sorte. Medobservatører: Mikkel Willemoes Kristensen, Kasper Thorup, Mogens Henriksen, Henning Vikkelsø Rasmussen, Jørgen Rabøl. Mvh Troels Eske Ortvad |
| Lokalitet: | Christiansø |
| Nøjagtig position: | |
| Observatør: | Troels Eske Ortvad |
| Medobservatør: | MWK, KT, Kaptajnen, HWR |
| Billeder til observationen: | ![]() |
| Observationen er: | Indtastet via hjemmeside |
| Indtastet: | 05-10-2010 13:46:04 |
| Senest redigeret: | 06-11-2017 19:50:02 |
| Status: | ⇑ |
| Links: | Billeder af Himalayasanger på netfugl.dk |
