Bølling Sø

Sangsvaner 2007 - Foto: Carsten G. Laursen

Beskrivelse
Bølling Sø er placeret på vandskellet på den jyske højderyg i en højde af 67,25 (max) over havet. Den er en af Danmarks højstbeliggende søer, og den hører til de 20 største søer i Danmark. Der er ingen tilløb til søen, som får sit vand fra nedbøren og de omkringliggende bakker.

Bølling Sø blev dannet for ca. 10.000 år siden efter den sidste istid. Søen har i stenalderen været rammen om en af de tidligste jægerkulturer i Danmark, og der er fundet mange spor af hærvejens forskellige forløb. Tollundmanden blev fundet i Bjeldskov Dal, og få hundrede meter herfra også Ellingpigen.

Søen var på ca. 275 ha i 1870’erne. På den tid blev den afvandet ved at grave en kanal fra søen til Klode Mølle.

Hedeselskabet udførte i 1940’erne et omfattende afvandingsarbejde. Tørven i højmosen blev gravet væk i op til 4 m i højden. Gravningen ophørte i 1960’erne, og der er endnu ca. 6 ha højmose tilbage, som ikke bliver oversvømmet.

I 1960’erne begyndte området at forsumpe og gro til i pile- og birkekrat, og siden 1996 er afvandingsgrøfterne ikke blevet vedligeholdt.

De første tanker om en genskabelse af søen begyndte i 1970’erne, og i 1994 blev der rejst fredningssag over området. Fredningen omfatter 835 ha, hvoraf søen udgør ca. 360 ha. Heraf forventes der ad åre at blive rørskov i op til 140 ha.

I år 2004 var der vand i ca. ¼ af den kommende sø. På kun et halvt år, fra august 2004 til februar 2005, er der dannet en lavvandet næringsfattig sø med en max. dybde på 2,70 m. Vandet i søen er stadig meget brunt på grund af, at store dele af bunden er tørveholdig.

Oprindelig troede man at der ville blive rørskov i op til 140 ha. Det første år har vist, at rørskoven ikke breder sig med den forventede hastighed. Midt i søen blev der sidst på sommeren set nogle spredte spirer midt i søen. Rørskoven i den sydlige del er blevet mindre, og i stedet for er der blevet ret store områder med Dunhammer.

Bølling Sø støder mod nord op til Karup Ådal/Kompedal Plantage og Stenholt Skov/Stenholt Mose (Danmarks tredjestørste urørte højmose). Omkring søen ligger flere større plantageområder. Mod syd støder søen op til Funder Ådal, der hænger sammen med Gudenådalen og store plantage/hede-områder ved Gludsted/Skærbæk/Vrads Sande. Bølling Sø ligger således midt i et efter danske forhold særdeles stort naturområde. En lang række sjældne plante- og dyrearter findes da også i dette store naturområde. Der er derfor gode muligheder for spredning til Bøllingsøområdet fra de nærliggende naturområder.

Adgangsforhold
Det er et område med meget gode oversigtsforhold og adgangsforhold.
Der er en 14 km lang sti rundt om hele søen. Cyklen kan tages med, da det er muligt at cykle en stor del af vejen.

Oversigt over P-pladser og oversigtssteder:
Kragelundvej: P-plads: (hovedpladsen også til busser).
I Engesvang følges hovedgaden Gammel Kongevej mod NV, og der drejes af ad Kragelundvej mod NØ. Efter få hundrede meter nås den vestlige dæmning, hvor afløbet til Skygge Å er etableret. Lige før søen er der en storslået udsigt over søen på selve skråningen, hvor der er en stor P-plads med borde og bænke samt grillplads. Her er toilet, informationstavler og brochurer over området. Mod vest og nordvest ses Stenholt Skov og Klode Mølle-trekanten. Godt lys fra midt på dagen og aftenen.

Vigeplads på dæmningen:
Få hundrede m længere fremme ad vejen er der midt på dæmningen (Kragelundvej) en lille P-plads med udsigt over en stor del af søen. Her kan afløbet til Skygge Å ses. Her findes også en søens 2 bådebroer. Der er også informationstavle med sejladsregler. God sigt morgen og aften.
Der er også adgang til en sti i Klode Mølle-trekanten langs kanalen mod vest væk fra søen. Det er muligt at gå en rundtur på ca. 5 km og der er også forbindelse til Stenholt Skov.

Klosterlundgård-Kragelundvej:
Ved Naturcentret Klosterlundgård lige efter søen er der ligeledes god udsigt over søen, ligesom der er udstilling om fund i søen m.m. Hvis søbredden følges mod SØ er der en storslået udsigt fra forskellige bakker over hele søen, samt den ca. 6 ha store højmose.

Hærvejen:
Der fortsættes ad Kragelundvej og 300 m efter, at kommunegrænsen til Silkeborg er passeret, kan hærvejsstien følges ca. 500 m mod SV ned til søbredden. Her kommer sandsynligvis ad åre en stor rørskov. Godt udsyn morgen og aften. På vejen derned passeres et shelter med bålplads og toilet til de vandrende på hærvejen.

Bøllingsøgårdvej:
P-plads i fyrrelund: Fra Kragelundvej i den lille by Refshale lige vest for Kragelund fører vejen Bøllingsøgårdvej sydpå til søen. Efter ca. 1 km kørsel holdes til højre lige før et meget stort bjælkehus. Du skal ikke køre til venstre mod nr. 9-11. Ved P-pladsen er der en sø (Christianisøen) på marken mod øst. Uf for P-pladsen mod vest ligger 2 kunstige fugleøer kaldet Sandøerne.

Ellingvej:
P-plads for enden af vejen.
Lige NV for Funder Kirkeby følges Ellingvej mod vest, til asfalten stopper. Følg grusvejen få hundrede meter, til søens sydlige dæmning nås. (Stadig meget dårlig vej juli 2008). Dæmningen kaldes Femøresvejen. Mod nord er der efter få hundrede meter en storslået udsigt fra Tollundbakken.

Femøresvejen:
P-plads til ca. 20 biler og busser ved Fundervej:
Sydlige dæmning i søen kaldes Femøresvejen. Den nås fra Fundervej mellem Moselund og Funder Kirkeby, hvor jernbanen krydser Fundervej knap 1 km SØ for Moselund. 30 m syd for jernbanen går en grusvej mod øst, hvor P-pladsen er. Følg grusvejen rundt om hjørnet til søen. Der er gode oversigtsforhold begge veje om søen. Godt lys fra morgenen og midt på dagen.
Syd for dæmningen er der nogle småsøer kaldet Femsøerne, som er med vand det meste af året.

Moselund:
I Moselund by er der en stor P-plads lige før jernbaneoverskæringen.
Vejen hedder Bøllingsø. Når vejen stopper ved søbredden kan der 50 m ude i søen ses en ø kaldet Vejøen, som er rester fra den tidligere vej over søen. Godt lys hele dagen.

Rensningsanlægget
For enden af Ellevej i Engesvang by ligger Rensningsanlægget. I hovedgaden Gammel Kongevej i Engesvang drejes ad Jernbanegade langs jernbanen og stationen og til højre ad Birkevej, som bliver til Gran Alle. 30 m senere til højre ad Ellevej. Når asfalten slutter, fortsættes ligeud ad grusvej til søen, hvor Rensningsanlægget ligger. Godt lys hele dagen. Her er søens anden bådebro og der er plads til at kanoer kan ligge på land. Bådebroen ser ud til at være sat helt forkert, da der ligger en ø lige ud for. Indtil midt i 2007 var der fri udsyn fra broen, men så drev en ø på flere hundrede m2 hen og delvis spærrede sejladsen fra bådebroen.

Udnyttelse
Hele området er til rekreativ udnyttelse.