Smålandshavet nord for Lolland

Store Skalleslugere i Bandholm Havn, et almindeligt syn om vinteren. (Mogens Hansen)

Beskrivelse
Denne fuglelokalitet består af kystnære områder og de mest kystnære dele af havet, ved Lollands nordkyst og Falsters nordvestkyst.

Flere ubeboede småøer er omfattet, så som (fra vest) Rågø, Lindholm, Havneø, Vigsø, Suderø og Dyrefod. Ved kysten indgår bl.a. strandenge og inddæmmede områder og enkelte mindre skove.


(( Denne IBA, nr. 85 Smålandshavet nord for Lolland, er mindre end det tilsvarende såkaldte EF-område. Resten af EF-området er overført til IBA nr. 118 Smålandshavet, som dækker de mest marine dele af flere EF-områder. ))

Adgangsforhold
Et fugletårn, renoveret i 2007, findes ved Fladet, som er en inddæmmet strandeng og sø ved Tårs nord for Sakskøbing.
Færdsel er forbudt hele året i selve Fladet, og fra 1. marts til 15. juli på og omkring Vigsø. Færdsel er forbudt på Rågø Kalv og Rågø Sand fra 1. marts til 15. juli.


Adgangsbeskrivelser til nogle dellokaliteter:


Fladet
Ved Tårs nord for Sakskøbing er der FRA SKOVBYVEJ ADGANG TIL ET FUGLETÅRN (SE SKILTNING) ved Fladet, som er en mindre, afgræsset statsejet strandeng og inddæmmet sø.
For enden af nævnte Skovbyvej går en grusvej til højre mod Kallø landsby. Her kan køres til Kalløgrå, se nedenfor.

Kalløgrå
Kalløgrå er et område med ET LILLE VADEHAV, samt strandenge og tidligere slambassiner, som i efteråret 2005 er blevet naturgenoprettet. Det naturgenoprettede fondsejede område udgør ca. 50 hektar.
Mellem Sakskøbing og Guldborg køres mod Kallø (Kalø). Kør gennem landsbyen, ad Kalløgråvej og FORTSÆT AD GRUSVEJEN TIL FÅREHEGNET. HER KAN PARKERES. Det er tilladt at gå og cykle indenfor indhegningen, men bliv på veje og stier herinde af hensyn til de rastende og ynglende fugle! Der er mulighed for at gå en rundtur i området, bl.a. på stien langs kysten. På Kallø-siden kan man også køre i bil langs indhegningen ud til kysten.

Vigsnæs, Vestermark og Vigsø
Ved Soesmarke nær Guldborg, Lolland, eller ved Kallø køres mod Vigsnæs (skiltet). Ved Vigsnæs Kirke fortsættes mod Vestermark, men umiddelbart efter kirken, hvor vejen drejer skarpt mod nord, køres ligeud. Hold til venstre ad et hjulspor lige ved et mindre hus. Husets baghave grænser op til en strandeng med en mindre sø, Vestermark Møllesø, en god vadefugle- og gåselokalitet. Der kan akkurat vendes ved stranden, men føret kan være dårligt lige her.
Tilbage ved vejen fortsættes ca. 2 km mod nord til vejen ender. Her er god udsigt til Vigsø lige ud for, Askø, Femø m.m. Tilbage ved Vigsnæs kirke kan man køre 1 km mod øst, derefter ad Havmosevej. For enden af vejen er der udsigt over Guldborgsund til Resle Skov og ind til Guldborg, ofte en god vinter-lokalitet.

Vester Kippinge Mader
I Vester Kippinge nord for Guldborg køres mod Stranden (skiltet). Her ude ses især nord for vejen en del strandenge, og langs kysten blotlægges ofte store mudderflader til fordel for vade- og andefugle m.m.

Dyrefod
På Nordfalster lige ved den gamle Storstrømsbro drejes mod Orehoved. Fortsæt ligeud mod gården Orenæs. Ved skoven lidt før gården kan parkeres. FORTSÆT TIL FODS ELLER PÅ CYKEL FORBI GÅRDEN OG GENNEM SKOVEN, DER ER CA. EN KILOMETER til strandkanten, hvorfra der er et godt udsyn over øen Dyrefod, som er en 300 m lang tidligere skovbevokset ø som gennem mange år har været og er yngleplads for mange Skarver. Her ses også ofte sæler, og sommetider Havørn.

Rågø og Rågø Kalv
Der er meget lavvandet omkring Rågø, så det er meget besværligt at komme til øen, som ligger 2 km fra kysten af Lolland. Færdsel er tilladt på selve Rågø, men vis hensyn.
Her er lidt oplysninger fra en SNS-hjemmeside:

Rågø er egentlig en gruppe småøer: Foruden Rågø på 83 ha, Rågø Kalv på ca. 15 ha og Rågø sand, der består af nogle langstrakte sandrevler. Rågø og Rågø Kalv ejes af Aage V. Jensens Fonde. Fondene har tilplantet 30 ha på Rågø med naturligt hjemmehørende buske og træer. Den resterende del af Rågø drives med henblik på at optimere området som raste- og yngleplads for vandfugle.

Af rastende fugle i reservatet ses ederfugl, knopsvane, mange andearter, grågås og almindelig ryle i store antal.
Øens befolkning toppede i årene omkring 1920 med 30 beboere på øen. Frem til midt i 60'erne var der en skole her. I dag bor der folk på øen i forbindelse med tilsyn og forskning.