Ringmærket ung rovterne 29/9. Foto: René Petersen

Sidste nyt
30-10-2024: Undersøgelse af kviksølvforurening af søen
Miljøstyrelsen fandt for nogle år siden fandt et foruroligende højt kviksølvindhold i en fisk i søen, og søen fik derfor i den statslige planlægning en ny status som værende i en dårlig kemisk tilstand. Som led i sin afsluttende eksamen har jordbrugsteknolog Malene Olsen i år forsøgt at opspore kilden til denne kviksølvforurening. I den forbindelse blev der foretaget målinger af kviksølvindholdet i både selve søen og nogle af dens tilløb. Heldigvis blev der kun fundet et lavt kviksølvindhold (under grænseværdierne) i vandprøverne, og ingen af målestederne havde nævneværdigt højere kviksølvindhold end de andre. På denne baggrund opfordres Gentofte Kommune i rapporten til at videreformidle måleresultaterne til Miljøstyrelsen. Herved kan der være håb om, at søen igen kan erklæres som værende i en god, kemisk tilstand.

Kommunens nye Natura 2000-handleplan for søen og mosen
Overordnet en ganske fin plan, som dog lige har fået flg. bemærkninger med på vejen herfra:
• På s. 12 nævnes (heldigvis!) ”Høslæt som efterslæt på græsning”. Efterhøst på netop nuværende tidspunkt er ved at være stærkt tiltrængt næsten overalt i kvægfoldene.
• På s. 13 skal lundgylden tilføjes som en invasiv art, der skal bekæmpes.
• På side 16 nævnes løbende kontakt med Lystfiskeriforeningen om fiskeriet i søen; mon ikke det snarere handler om den dermed forbundne sejlads på søen? Og altså om mulighederne for at få den yderligere begrænset og gerne standset helt?

Udvalgte observationer siden sidst
25/9 gjorde Oskar Zytnik i mosen det 6. fund hidtil af den særprægede svamp ved navn ellekulsnegl.
27/9 takkede den ellers så faste fiskeørn af (Frank Desting, Anne Lumholdt, Johnny Jensen, Mikkel H. Petersen)
28/9 trak efterårets hidtil eneste sangdrossel og bjergvipstjert hhv. syd- og vestpå (FDe).
Siden 29/9 har der været knarænder i søen, og såvel de første 3 stk. som det hidtil største antal, 7 stk. 26/10, er observeret af Heidi Quist.
29/9 lykkedes det Linda Zimmermann at optage en video af et ’slagsmål’ mellem tre fuglekonger og en gransanger i mosen, noget af et særsyn på denne tid af året.
29-30/9 fiskede de sidste to rovterner (FDe, René Petersen, Søren Rostock, MHP, AL). En af fuglene var ringmærket, og det lykkedes RP at få et så godt foto af ringen, at det kunne opklares, at fuglen her i foråret var ringmærket som redeunge på Sækkesand ved Ulvshale (Møn).
30/9-2/10 forløb efterårets sydgående tranetræk i en stærkt koncentreret udgave: 30/9 sås 127 + 12 stk. mod SV (FDe) og 2/10 anslået 260 mod syd (AL).
4/10 ankom skægmejserne (FDe), hvis antal foreløbig er kulmineret 19/10 med 15 stk. (FDe, AL).
4/10 kulminerede musvågetrækket med hele 224 stk. (FDe, AL).
6-26/10 er den velkendte hybridgås (grågås X canadagås) atter set i søen (7 observatører).
11/10 passerede op mod 800 ringduer over søen på træk (FDe, AL), og en dværgfalk trak mod vest (FDe). Desuden fandtes hele tre svampearter som nye for området, alle i Folkeparken: Lysstokket rødblad, hvidsprukken rørhat og knippemørkhat (FDe)
14/10 rastede en meget sen mudderklire (Stig E. Andersen). Den eneste gang, arten er truffet senere end denne, er 16/10 2020 (HQ).
15/10 blev en trækkende admiral og en rastende dagpåfugleøje årets (hidtil) sidste dagsommerfugle (FDe)
15/10 og 19/10 rastede tre bjergirisker midt på søens vestbred (FDe). Arten er kun truffet i 8 tidligere år her, og denne er den hidtil tidligste iagttagelse om efteråret.
19-21/10 var den velkendte han af rødhovedet and atter på besøg (11 observatører).
22/10 hørte FDe efterårets enlige hedelærke på træk.
23/10 ankom den første store skallesluger (FDe).
24/10 ankom vinterens første kvækerfinker (Mogens Bryndum).
29/10 takkede den foreløbig sidste gransanger af (FDe).

Smådyrlisten og litteraturlisten er blevet opdateret
Områdets artsliste over smådyr (hvirvelløse dyr) er nu opdateret til og med 2023 (inkl. enkelte fund fra 2024). Listen findes på lokalitetens Facebookside, https://www.facebook.com/groups/335898510690745/files/files, sammen med lister over samtlige andre organismer fundet i området. Det forlyder desuden, at områdets svampeliste vil blive opdateret omkring årsskiftet. Endelig er også litteraturlisten netop blevet opdateret; den findes også på ovennævnte fb-side.

Årets orkidebestande er nu rapporteret til Aarhus Universitets orkideovervågning
Resultaterne lyder som følger:

• Koralrod: Set i perioden 1980-2023, men ikke i år.
• Skovgøgeurt: Kendt siden 1990; i år 9 skud.
• Kødfarvet gøgeurt: Kendt siden 1925; i år 32 skud
• Majgøgeurt: Kendt indtil 1967 og igen i 2006, men ikke siden.
• Priklæbet gøgeurt: Kendt siden 1990; i år 368 skud.
• Purpurgøgeurt: Kendt siden 1992 (udplantet); i år 397 skud.
• Skovhullæbe: Kendt siden 1979; i år 39 skud.
• Sumphullæbe: Kendt i perioden ca. 1950-2015, ikke siden.
• Ægbladet fliglæbe: Kendt i perioden 1974-2022, ikke siden.

Følgende medovervågere takkes for deres eftersøgninger og rapporteringer: Erik Buchwald, Frank Desting, Anne-Grete Ditlevsen, Claes Enøe, Jens J. Haugaard, Abbelone Holm, Peter Kyvsgaard, Ida Lindquist, Kim & Lone Woelders samt Simone M. Zacho.

Hård sydøstenvind
…er bestemt ikke hverdagskost på denne tid af året. Under morgenturen 17/10 resulterede de usædvanlige vindforhold da også i bemærkelsesværdige træktal for to fuglearter, nærmere bestemt bramgås og allike. Især bramgåsen markerede sig med hele 2.370 trækkende mod vest, alle (minus en senere flok på 30) på blot tre kvarter. Dette antal er kun overgået en enkelt gang tidligere her, nemlig for næsten præcis et år siden, 18/10 2023, hvor Peter Sunesen registrerede mindst 4000 bramgås trækkende, ligeledes på blot tre kvarter. Hvad allikerne angår, trak 365 mod sydvest i løbet af morgenen og formiddagen, og det er faktisk første gang, observatøren mindes at have set decideret borttræk af alliker her i området. Noget helt andet er nemlig det lokale morgentræk af alliker fra en ukendt rasteplads i syd og hen over søen mod nord og nordvest. Dette træk finder i vinterhalvåret sted daglig kort før solopgang, i dag således kl. 7:26-7:40, i hvilket tidsrum 315 alliker blev optalt på vej mod nordvest

Fra fuglefronten skal også nævnes 4 engpibere og en skovsneppe rastende på engen. Skovsneppen er en fast gæst i området i vinterhalvåret, men det er lidt usædvanligt, at den opholder sig midt ude på engen i stedet for dybt inde i skov og krat, hvor den mere hører hjemme.

Ellers er det jo netop nu højsæson for svampe, som mosen da også bugner med. Bemærkelsesværdig er den lokale specialitet pilemoseskælhat, der først for nylig har fået et dansk navn, og som findes særlig på en gammel rød-el i nordsiden af grusstien fra Annas Skov ud mod søen. Blandt de ganske almindelige svampe falder skadeblækhatten i øjnene som flot og let kendelig på sin sorte hat med hvide pletter (deraf navnet). En lille bestand blev fundet på sydsiden af stien mod vest fra bænken ved Svanesøen.

Den kolde vind afholdt ikke insekterne fra at være aktive på solrige pletter i læ. Det gjaldt fx en stor, flot snylteflue ved navn gulvinget flue (foto), som sad på lågen ind til høengen.

25-09-2024: 31 frivillige på arbejde med le, rive og presenninger
I år var der atter stor tilslutning til årets høstarbejde på engen ved søen. Tirsdag den 3. september var 31 frivillige inkl. tre børn fra Gentofte Sø Høslætlav for 18. år i træk i aktion på engen vest for søen med leer, høriver og presenninger til at slæbe høet bort med. Høslætlavet udgøres af frivillige og er resultatet af et samarbejde mellem Grøn Guide Gentofte, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Gentofte Kommune.
Høslætlavet slår engen med le og sørger derved for at bevare det smukke blomsterflor af orkideer, vinget perikon, trævlekrone, bukkeblad, dunet dueurt, engkabbeleje, engnellikerod osv. Høhøsten sikrer, at man fjerner så meget som muligt af de overflødige næringsstoffer, der tilføres naturen fra landbrug, trafik og industri, og som truer den lysåbne natur med tilgroning af høje, kraftige stauder og buske. Det afslåede hø bliver efterfølgende bragt til kompostering hos Gentofte Kommune. I år er noget af høet dog som de seneste tre år blevet lagt ud på den kvæggræssede eng i Ermelunden for derved at assistere spredningen af engfloraen, som har det svært nu om dage.
Under høstarbejdet blev der fundet masser af dyr som sivgræshoppe, sumpgræshoppe, et aktivt bo af humlebiarten agerhumle samt ikke mindst grøn frø, skrubtudse og 100-vis af butsnudede frøer, alle tegn på, at engen gavner arter, der trives bedst i åbne landskaber. Deltagerne kunne desuden glæde sig over, at den fiskeørn, der for tiden holder til ved søen, flere gange kom majestætisk svævende inde over engen.
Tilmelding til høslætlavet kan ske til thomas.vikstroem@dof.dk.

SDU måler udslip af drivhusgasser fra søen
Som led i en landsdækkende undersøgelse har Syddansk Universitet For tiden fire målestationer placeret i den sydlige halvdel af søen. Apparaterne måler frigivelsen af drivhusgasserne kultveilte (CO2) og sumpgas (metan) fra søens vand og bund. Ved placeringen af målestationerne var universitetet omhyggelige med at orientere sig om søens fugleforekomster for at forstyrre dem mindst muligt.

Temalokalplan 444 for bevaringsværdige træer
Herfra er der over for kommunen udtrykt anerkendelse af formålet med ovennævnte lokalplan. Der er dog også kritiske bemærkninger til temalokalplanen, bl.a. bør bevaringsværdige træer bør også udpeges på offentlige arealer, da de er mindst lige så truede her som på private arealer. Bl.a. fordi der ofte er en lang kommandovej fra Park & Vejs kontorer til medarbejderne i marken. Desuden bør der også udpeges bevaringsværdige døde træer, da disse ofte har den allerstørste naturværdi. Og så skal der selvfølgelig være mulighed for fortsat, løbende udpegning af bevaringsværdige træer., bl.a. efter forslag fra borgere og foreninger.

Udvalgte observationer siden sidst
29/9 fotograferede Oskar Zytnik et individ af den ret sjældne art lang nymfetæge.
29/8 og 2/9 sås en skarv fange en stor ål i søen (Carsten Haasum, René Petersen), formentlig nogle af søens sidste, idet udsætning af ål næppe finder sted mere.
30/8 rastede en flok på 9 canadagæs i søen (Frank Desting, Bent B. Christensen, Anne Lumholdt, Heidi Quist), og to bynkefugle på en af holmene (FDe). Desuden fotograferede HQ en ret nyklækket gråælling i nordenden, hvilket er meget sent på året.
31/8 trak de sidste tre skovpibere sydpå, og en grå fluesnapper rastede på søens vestside (FDe).
2/9 rastede en ung andrik af spidsand i søen (FDe, Peter Sunesen). Det er kun 9. gang, denne art ses i søen. Samme dag fandt OZ bladminer af den ret sjældne minerflue Nemorimyza posticata (uden dansk navn) på blade af den invasive planteart sildig gyldenris.
4/9 rastede en sen mudderklire (Søren Rostock).
6/9 trak den sidste hvide vipstjert forbi, og den sjældne vandbille stor vandkær på 4-5 cm blev fundet ved søens vestbred (FDe) som ny art for området.
10/9 trak de sidste to mursejlere mod vest og de sidste 11 gule vipstjerter mod sydvest (FDe).
10/9-23/9 rastede op til fire flotte andrikker af knarand i søen (FDe, AL, Poul Larsen, HQ, TV, SR).
11/9 fandt HQ en mængde råt kød henkastet på halvøen Hyldeholmen mellem søens to sydligste holme. Denne type affaldshenkastning kan både forurene søen betragteligt og tiltrække rotter, og det bør derfor anmeldes til kommunen, hvis det sker igen.
12/9 fouragerede årets to sidste digesvaler (FDe).
13/9 fouragerede de to sidste bysvaler (FDe, PL), og en bjergvipstjert trak mod vest (FDe).
15/9 og 20/9 blev en isfugl hørt (HQ, FDe), på sidstnævnte dato fra trætopskjulet.
17/9 fouragerede de sidste rovterner, en voksen fugl med en tiggende ungfugl (Mikkel Holm Petersen, FDe). Samme dag ankom grønsisken med 2 stk. (FDe). Endvidere fandt OZ 4 larver af den sjældne bladhveps Euura clitellata (uden dansk navn).
18/9 startede trækket af engpiber, og en hunfarvet blå kærhøg trak mod sydvest (FDe).
20/0 fandt FDe en ny svampeart for området, nærmere bestemt melduggen Erysiphe urticae (uden dansk navn) på stor nælde ved Brobækkens nedre løb.
21/9 rastede årets sidste rørsanger på en holm i søen, og fuglekonge ankom med 2. stk. (FDe).
22-24/9 holdt op til fire krikænder til i mosens nordlige tørvegrave, hvor de kunne ses fra trætopskjulet (MHP, AL, FDe). Det er så vidt vides første gang, arten ses i mosens tørvegrave.
24/9 trak den sidste hvepsevåge, en ungfugl, mod sydvest (FDe).
25/9: I hele perioden indtil denne dato er der set op til 3 fiskeørne næsten dagligt (16 observatører).

Besigtigelse med kommunen
Seks timer ved søen 18/9 om morgenen og formiddagen indbefattede en inspirerende fælles besigtigelse med Gentofte Kommune med gode snakke om drift og pleje af holmene i søen, engene, kildevældene osv. Under besigtigelsen blev også de flotte, koralagtige eksemplarer af grøn ferskvandssvamp ved pontonbroen forevist, men man skal helt ned at ligge og kigge ind under broen, i hvert fald for at fotografere dem!
Efter høslættet på Blomsterengen 3/9 remonterede allerede følgende urter, dvs. de var atter kommet i blomst: Dunet dueurt, engkabbeleje, hvidkløver, vinget perikon, engforglemmigej og trævlekrone. Bortset fra sidstnævnte alle i pæne antal.
Samtidig med, at der stadig sås store unger af toppet lappedykker, rørhøne og ringdue, optrådte efterårsgæsterne nu i noget større antal end hidtil, således fx 18 gransangere, 10 grønsiskener og præcis 200 blishøns, sidstnævnte dog inkl. de lokale ynglefugle. Og hvor det plejer at være den korttåede træløber, der regerer i Folkeparken, havde parken besøg af en (’alm.’) træløber, pudsigt nok netop i det træ, hvor der i foråret blev sat en træløberkasse op.

28-08-2024: Sving leen ved Gentofte Sø
Kom og sving leen på en ganske særlig eng ved Gentofte sø. Igennem de sidste 17 år er engen ved Gentofte Sø blevet slået med le og resultatet heraf er et rigt dyre- og planteliv. I Naturens Uge kan du tirsdag den 3. september sammen med andre frivillige naturplejere være med til at passe på den særlige naturperle og de flotte vilde engblomster. Danmarks Naturfredningsforening (DN) Gentofte, Dansk Ornitologisk forening (DOF), Grøn Guide og Gentofte Kommune inviterer til en sensommerdag med mening på den smukke blomstereng ved Gentofte Sø.

Praktisk info og program for høslættet
• Velkomst kl. 16.00
• Introduktion til opgaven
• Nye og uøvede deltagere hjælpes i gang
• Mad og drikke under åben himmel kl. 18.00
• Afslutning af dagen ca. kl. 20.00
Du bør have gummistøvler med og tøj, der kan tåle vand, slid og mudder!
Vi giver faglig instruktion og har udstyret til høslættet, men du må selvfølgelig gerne tage egne redskaber med.
Da vi medbringer forfriskninger, er tilmelding nødvendig.

Tid og mødested
Tirsdag d. 3. september kl. 16-20.
Vi mødes på grusstien langs engen på søens vestside. Det er muligt at parkere for enden af den blinde villavej Søbredden. Herfra går man videre ad vejens stiforlængelse mod øst, og når stien munder ud i en anden grussti, går man ca. 50 m til venstre. Kommer man fra flydebroen (pontonbroen) på søens vestside, går man til højre ad den første sidesti syd for broen og derefter til venstre ad den første sidesti.
Tilmelding sker til mailadressen thomas.vikstroem@dof.dk. Dagen er gratis, og alle er velkomne. Børn i alle aldre kan deltage.


Udvalgte observationer siden sidst
30-31/7 blev et meget flot eksemplar af grøn ferskvandssvamp set og fotograferet ved pontonbroen (Oskar Zytnik, Simone Møller Zacho). Ferskvandssvampe er – ligesom deres slægtninge, havsvampene - hverken svampe eller planter, men dyr.
1/8 trak den første rørhøg, en ungfugl, mod sydvest (Frank Desting).
2/8 hørtes en syngende græshoppesanger i mosen (Pierre Bentzen). Det er kun 6. gang, arten observeres her, og første gang, det sker senere end i juni.
5-8/8 fouragerede en ung gøg blandt kvæget på høengen (Ib Jensen, FDe, René Petersen). Det er kun 9. gang, arten ses i august her; sidst var i 2019.
6/8 fandt OZ en steffensurttæge, en art, der indtil for få år siden blev betragtet som sjælden. Samme dag gjorde FDe årets anden observation af den smukke guldsmed ved navn blåbåndet pragtvandnymfe, ligesom han så en stor gedehams æde en honningbi.
7/8 var den sjældne ellerørhat fremme i mængde (FDe). Området er et af dens kendte voksesteder.
12/8 blev skovpiberens efterårstræk indvarslet med to rastende fugle (FDe), hvilket ikke er så almindeligt her, hvor arten oftest høres kaldende på trækket. Samme dag rastede en bynkefugl på en af søens holme (FDe).
18-26/8 er hvepsevåger set på træk (Heidi Quist, FDe), kulminerende med mindst 5 stk. 24/8 (FDe). I næsten samme periode, dog til og med 27/8, er der observeret fiskende fiskeørne ved tre lejligheder (Karin Grønbæk, HQ, Anne Lumholdt, FDe).
26/8 er den foreløbig sidste dato i år med mursejler, idet seks stk. fouragerede og derefter trak mod sydvest (HQ, FDe).

30-07-2024: Sving leen ved Gentofte Sø
Kom og sving leen på en ganske særlig eng ved Gentofte sø. Igennem de sidste 17 år er engen ved Gentofte Sø blevet slået med le og resultatet heraf er et rigt dyre- og planteliv. I Naturens Uge kan du tirsdag den 3. september sammen med andre frivillige naturplejere være med til at passe på den særlige naturperle og de flotte vilde engblomster. Danmarks Naturfredningsforening (DN) Gentofte, Dansk Ornitologisk forening (DOF), Grøn Guide og Gentofte Kommune inviterer til en sensommerdag med mening på den smukke blomstereng ved Gentofte Sø.

Praktisk info og program for høslættet
• Velkomst kl. 16.00
• Introduktion til opgaven
• Nye og uøvede deltagere hjælpes i gang
• Mad og drikke under åben himmel kl. 18.00
• Afslutning af dagen ca. kl. 20.00
Du bør have gummistøvler med og tøj, der kan tåle vand, slid og mudder!
Vi giver faglig instruktion og har udstyret til høslættet, men du må selvfølgelig gerne tage egne redskaber med.
Da vi medbringer forfriskninger, er tilmelding nødvendig.

Tid og mødested
Tirsdag d. 3. september kl. 16-20.
Vi mødes på grusstien langs engen på søens vestside. Det er muligt at parkere for enden af den blinde villavej Søbredden. Herfra går man videre ad vejens stiforlængelse mod øst, og når stien munder ud i en anden grussti, går man ca. 50 m til venstre. Kommer man fra flydebroen (pontonbroen) på søens vestside, går man til højre ad den første sidesti syd for broen og derefter til venstre ad den første sidesti.
Tilmelding sker til mailadressen thomas.vikstroem@dof.dk. Dagen er gratis, og alle er velkomne. Børn i alle aldre kan deltage.


Udvalgte observationer siden sidst
28/6-7/7: Inden for som minimum denne periode har en sand ’folke’vandring af nyforvandlede skrubtudser fundet sted i haver på søens østside (Ebbe Sloth).
1/7 blev et individ af den flotte dagsommerfugl iris set flyvende i 2-3 m's højde ved et piletræ i ved lågen til høengen (FDe). Eneste tidligere observation i området er fra 26/7 2019.
9-29/7 er en gråstrubet lappedykker jævnligt set i søen (FDe, THa, TV), men 12/7 med selskab af en ungfugl (THa), hvilket tyder på ynglen af denne art i gen i år.
10/7 hørtes årets sidste kukken fra gøgen ved søens sydende (AL).
12-22/7 er den lokale natugle set i sit vanlige knasthul i en pil (FDe, AL, Mette Bechmann, Johnny Jensen).
18/7 rastede hele ni fjordterner (FDe), hvilket er et højt antal her. Samme dag fandt og fotograferede Oskar Zytnik både den sjældne svamp gylden grynskælhat på en stamme ved søen og de to store og iøjnefaldende svirrefluer stor og gul humlesvirreflue. Sidstnævnte er rødlistet som truet og er ny for området.
19/7 sås et individ af den farvestrålende guldsmed blåbåndet pragtvandnymfe på søens vestside (FDe). Arten er tidligere set her i nogle få år, 2010, 2019 og 2022.
24/7 rastede ikke mindre end seks rovterner sammen (AK, FDe); det er det næsthøjeste antal nogensinde og overgås kun af ni stk. den 13/9 2021.

Bidrag til lokalplanhøring
1/7 udløb fristen for at kommentere kommunens forslag til lokalplan 418 for villakvarteret på søens nord- og nordøstside. Formålet med lokalplanen er primært at bevare status quo, og herfra var der tilslutning til intentionerne og bestemmelserne i lokalplanforslaget. Under gennemgangen af lokalplanforslaget sprang det dog i øjnene, at kort 1 på side 25 mangler sø- og åbeskyttelseslinjen på søens vestside; linjen er ellers omtalt på forslagets side 32. Da der desværre er forkerte udgaver af den pågældende beskyttelseslinje i omløb, også hos Gentofte Kommune, er den korrekte udgave af beskyttelseslinjen nu atter blevet fremsendt til kommunen. Den stammer fra Overfredningsnævnets afgørelse fra 1981 om søbeskyttelseslinjens beliggenhed og uddybes gerne for kommunen om nødvendigt.

Højsommer – ikke sensommer
DMI gør ofte opmærksom på, at de såkaldt astronomiske årstider ikke følger tilfældige kalenderdatoer, men derimod de astronomiske begivenheder solhverv og jævndøgn. Dvs. at sommeren – astronomisk set - varer fra sommersolhverv til efterårsjævndøgn, og dermed befinder vi os i øjeblikket snarere i højsommeren end i sensommeren, som det ellers allerede hyppigt lyder i medierne. En morgentur 29/7 bød da også i høj grad på sommer; allerede fra kl. 4 var sivgræshopperne i gang med deres monotone filen, som høres bedst med en ultralydsdetektor, og kort efter begyndte både solsort og sangdrossel at synge for fuldt tryk. To gråandemødre promenerede deres ret nye kuld, den ene i søen ved trætopskjulet, og her fodrede også et rørhønepar et helt nyt kuld kyllinger. To rastende svaleklirer på søbredden var dog på efterårstræk, må det indrømmes. Mange steder langs søens bredder kunne den meget sjældne og rentvandskrævende vandplante stor najade ses let i søens krystalklare vand (foto); den blev som bekendt under sidste års bioblitz fundet her på sit nu tredje danske voksested. På selve bredderne blomstrede udover de velkendte arter af blomsterplanter også lidt mindre velkendte arter som pindsvinkartebolle og høj tidselkugle, begge forvildet fra dyrkning, høstrødtop, der snylter på græsser, skovburre og kærsvinemælk. Sidstnævnte er en af landets højeste, vilde urter og er indvandret hertil i 2020.

25-06-2024: ”Vandet i Gentofte Kommune” - en af de hidtil mest interessante udgivelser fra Lokalhistorisk Forening
I den nyeste publikation fra kommunens yderst produktive, lokalhistoriske forening kan man bl.a. stifte bekendtskab med det mindre velkendte faktum, at vandet er definerende for kommunens afgrænsning, altså dens omrids. Ingen er selvfølgelig i tvivl om, at Øresund udgør kommunens grænse mod øst, men resten af kommunegrænsen er oprindelig også defineret af vand. Kommunens nordgrænse følger således på en lang strækning Hvidørebækken, mens vestgrænsen især defineres af Gammelmosen og den rørlagte Vangedebæk, og sydgrænsen udgøres af Søborghusrenden, Emdrup Sø og den nu rørlagte Rosbæk.
Publikationen er som så mange tidligere fra foreningen forfattet af lektor Niels Ulrik Kampmann Hansen, som også kommer godt rundt om dette emne, lige fra kildevæld til færgefart, og hæftet er ikke uventet en guldgrube af oplysninger. Særdeles præcist rammer forfatteren i et afsnit om kloaksystemet, hvori det anføres, at vandkvaliteten i Øresund samt i kommunens søer og åer skal forbedres. De kloakoverløb, der finder sted ved kraftig regn, skal derfor begrænses kraftigt eller helt standses. I øjeblikket sker der kloakoverløb hele 17 steder på kysten samt til 22 vandløb – udover til Gentofte Sø. Som forfatteren så rigtigt tilføjer: Der er rigelig plads til forbedringer på dette punkt!
Kort- og billedmaterialet stammer i høj grad fra Lokalhistorisk Arkiv, som endnu en gang viser sig uundværligt, og det er gefundenes fressen for interesserede i lokal geografi og kulturhistorie. ”Vandet i Gentofte” anbefales hermed varmt.

Udvalgte observationer siden sidst
1-22/6 sås på fire datoer en fiskende splitterne (Anne Lumholdt. Frank Desting m.fl.)
2/6 klækkede hele to kuld af toppet lappedykker (Klaus P. Brodersen, Thomas E. Olsen)
3/6 filmede Isabelle L. Bustrup en tumult af legende sudere i tørvegravene ved trætopskjulet.
3/6 eller 4/6 tømte ukendte gerningsmænd en svanerede med næsten udklækningsklare æg på en holm i søen (Peter Sunesen).
5/6 klækkede det tilbageværende kuld svaneunger (Jørgen Haugan).
8/6 blev filtbladet kongelys fundet som ny art for området (FDe), og en bliskylling blev taget af en sølvmåge ved søens vestbred, fotodokumenteret af KPB.
18/6 fandt Oskar Zytnik på en rose ved tunnellen til Skolebakken en larve af bladhvepsen Arge nigripes, en ny art for Sjælland.
20/6 var de to ungfugle fra mosens musvågepar ude at prøve deres vinger (AL, FDe).

En vaskeægte sensation – første observation siden Jernalderen!
Den 8/6 skrev Alice Henius i Facebook-gruppen Vangede, at hun netop havde set og fotograferet et rådyr i sin have, i øvrigt sammen med en ræv. Eftersom AH bor på vejen Søbredden, hvor haverne på vejens østside traditionelt regnes med til Insulinmosen (Brobæk Mose), foreligger der nu en bekræftelse af forudsigelsen i nyhedsbrevet fra den 28/5 2020. Heri blev det på baggrund af nylige observationer af rådyr i Forstbotanisk Have og på Mariebjerg Kirkegård forudsagt, at det måtte være et spørgsmål om (kort) tid, før arten også indfandt sig her i området, og sandelig så! Det hidtil seneste, dokumenterede fund af rådyr i området ligger mindst knap 1200 år tilbage, idet zoologen Iapetus Steenstrup i forbindelse med tørvegravning i mosen i perioden 1848-63 fandt rester af rådyr i en aflejring vistnok hovedsagelig fra Jernalderen (500 fvt.-850 evt.).

Orkideer og flagermus
Om aftenen den 18/6 afholdt kvæggræsserlavet dels en orkidetur på engene, dels en flagermustur ved søen og i mosen, hver med omkring 15 deltagere.
Orkideturen gav fuld plade på høslætengen med hele 287 gøgeurter fordelt på tre skov-, 23 kødfarvede og resten priklæbede gøgeurter; nok det højeste antal siden 1994. I sydfolden, hvor de seks dygtige og imødekommende naturplejere (tyrekalvene) var på arbejde under besøget, blev det derimod kun til 41 stk. priklæbet gøgeurt, måske det laveste antal nogensinde. Kvæget har sikkert spist et par stykker, men den væsentligste årsag til det lave antal orkideer her må være, at kommunen ved en misforståelse og for første gang nogensinde ikke har fået høstet arealet for tagrør siden sidste sommer, hvorved orkideerne ikke rigtig har kunnet spire frem. Heldigvis havde tyrekalvene ædt og trampet godt i rørskoven, så der ser ud til at blive langt bedre spiringsmuligheder næste år.
Af andre fund på engene under turen kan nævnes pæne, blomstrende bestande af langbladet ranunkel, den velkendte bestand af enskællet sumpstrå i knop, et sjaggerpar med føde til ungerne, flere skrubtudser og nyforvandlede, bittesmå butsnudede frøer, en hvepseedderkop og flere tragtspindere af slægten Clubiona, begge med ægspind, den ret sjældne natsommerfugl star-dagugle, en sivgræshoppe samt guldsmedene stor blåpil og stor farvevandnymfe, sidstnævnte i mængde.
På trods af perfekt vejr blev det kun til tre arter af flagermus sidst på aftenen, en pipistrelflagermus hørt (med detektor) og set i glimt over pontonbroen, to brunflagermus og mindst otte vandflagermus. Heldigvis blev de sidstnævnte både hørt (med detektor) og set fint på nært hold af alle deltagerne, mens de (flagermusene) fouragerede lavet over søens vestkanal, hvor de bl.a. ofte snuppede bytte på selve vandoverfladen.
Under flagermusturen hørtes desuden en syngende rørsanger og en omkringflyvende, territoriesøgende, andetårs blishøne. Turens overraskelse blev en natugle, som sad frit fremme på en nøgen gren over høengen tæt på stien!

HUSK høslættet på blomsterengen tirsdag den 3. september kl. 16-20! Nærmere oplysninger følger.

30-05-2024: Nyt om sejlads på søen – og fyrværkeri
Fra Gentofte-Vangede Grundejerforening (tidl. Gentofte Sogns Grundejerforening) meldes det nu, at man alligevel har fundet ressourcer til at fortsætte sejladsen med robåde på søen. På et møde i kommunens Grønne Råd den 23. maj blev det ganske vist herfra foreslået helt at standse sejladsen, hvilket kommunen var villig til at indgå i en dialog om.

Grundejerforeningen kommer tillige med den glædelige udmelding, at det natur- og miljøskadelige sankthans-fyrværkeri ved søen ikke bliver gennemført i år, da der har været utilfredshed med netop bl.a. støj- og miljøgener.

Udvalgte observationer siden sidst
29/4 blev de længe ventede fuglekasser sat op rundt omkring i området, bl.a. til hvinand, natugle og rødstjert.
30/4 sås stadig en territoriehævdende vibe over søens holme (Anne Lumholdt, Heidi Quist, Frank Desting) trods den meget omtalte bortskræmning af fuglene en måneds tid forinden. Siden er viben dog desværre ikke set.
6/5 ankom mursejleren, og en hun eller ungfugl af blå kærhøg fouragerede over søens holme (FDe).
8/5 ankom gøgen (Stig E. Andersen).
8/5 og 24/5 rastede en bynkefugl på søens næstsydligste holm (SEA, FDe).
9/5 ankom årets seks Galloway-tyrekalve, som foreløbig udfører deres uundværlige naturpleje i sydfolden.
11/5 sås et vandriksepar med hele seks små dununger i Svanesøen (AL), en aldeles enestående observation
15-22/5 kunne en natugle ses i ellesumpen syd for Vidarskolen, hvor den blev fundet af Isabelle L. Bustrup.
17/5 om aftenen ankom kærsangeren (Peter Sunesen).
18/5 holdt en flot han af rødrygget tornskade til i mosen, hvor den kunne ses fra trætopskjulet (FDe).
24/5 trak 32 hvepsevåger mod NØ (FDe).

Hele to nye artikler om søens vandplanter
Hele to populærvidenskabelige artikler om søens vandplanter er blevet offentliggjort siden sidst. Dels artiklen ”Stor najade – de ferske vandes nymfe” af Linda Kjær-Thomsen i det første nummer af det nye analoge(!) tidsskrift Magasinet Naturen. Dels den længe ventede oversigtsartikel ”Najade og sjældne alger i Gentofte Sø – gennem 125 år” af Erik Buchwald, bragt i Dansk Botanisk Forenings tidsskrift, Urt. Begge artikler kan fås tilsendt pr. mail ved at skrive til hjemmesideredaktøren.

Ny og fortsat flot status for søens vandkvalitet
Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet har for nyligt udsendt den nyeste status (pr. 2022) for overvågningen af vandkvaliteten i landets søer, som har fundet sted siden 1989. Det fremgår heraf, at søen er blevet undersøgt 10 gange, og at der er sket en signifikant reduktion i søens i forvejen lave indhold af fosfor og klorofyl (et mål for mængden af planktonalger), ligesom der fortsat ingen ændringer er i hverken søens lave indhold af kvælstof eller i dens store sigtdybde.

Forårsfund af flagermus, fisk, frøer, flora & fugle – for ikke at nævne forstyrrelser!
Den 15. maj ved 4-tiden var der trods blæsten stadig godt gang i flagermusene, heriblandt den mindre almindelige troldflagermus, som skal findes i den tættest skovbevoksede del af mosen. Over høengen gav lyden af den store sydflagermus udslag på detektoren; en ny (og længe ventet) art for området.

Ved pontonbroen lå der en stor, død gedde i overfladen. I den lille sø Langkær øst for søen smaskede fiskene i vandoverfladen, hvilket er karakteristisk for karusser, som har en talstærk bestand her. De grønne frøer kvækkede flere steder, end det er hørt længe, nemlig på hele fem steder, såvel i mosen og på engene som i Langkær. Hertil kom nogle artsfæller, der ud på morgenen solede sig på bredden af Sortpilehullet.

Af nyudsprungne blomster kan nævnes bukkeblad med de store, trekløveragtige blade, den smukke vandrøllike i det sydlige vandhul i sydfolden, gærdevikke i randen af høengen, trævlekrone, sumpforglemmigej og tykbladet ærenpris inde på engen, dunet gedeblad hist og her i mosen, vandkarse på bredden af Brobækken samt den gamle klosterplante hjertebladet gemserod med gule kurve flere steder langs mosens stier. På engen optrådte også forårets første gøgespyt, dvs. ekskrementansamlinger fra skumcikader. En overraskelse var det at genfinde halvgræsset hirsestar dybt inde i mosen. Her har planten siden 2004 været kendt med en enkelt tue, men arten havde nu spredt sig en smule og forekom med hele tre tuer. Mosens væsentligste, botaniske klenodie, den lille og ret uanselige orkide koralrod, lod sig desværre ikke finde i den samme del af mosen; forhåbentlig kan det lade sig gøre for yngre øjne, som det har været tilfældet i flere af de seneste år.

På fuglefronten overraskede bl.a. en rastende tinksmed på den vestlige, afhøstede holm og en vedholdende sivsanger, som i nogen tid har ladet sin røst høre fra østsiden af søens nordligste holm. Hele syv syngende rødstjerter og seks havesangere var pænt høje antal. Desværre blev størstedelen af fuglene på søen skræmt væk af en kajakroer, der som minimum i tiden kl. 05:25-05:51 padlede ulovligt rundt på hele søen. Sejladsen blev efterfølgende meldt til politiet.

Kommende arrangementer
18/6 kl. 19: Orkidetur med mødested ved fangfolden ved den nordlige motorvejstunnel, arrangeret af Gentofte Kvæggræsserlaug.

18/6 kl. 22: Flagermustur med mødested ved søens nordende, arrangeret af Gentofte Kvæggræsserlaug.

3/9 kl. 16-20: Høslæt på blomsterengen vest for søen – alle er velkomne!

25-04-2024: Så skete det igen
I den første uge af april skete det ligesom i fjor, at ukendte, gåsefjendtlige gerningsmænd ulovligt skaffede sig adgang til grågæssenes reder i både Gentofte Sø og Jægersborg Søndersø og ødelagde langt de fleste æg. Igen i år kommer der derfor kun ganske få gåsekuld på vingerne, og grundet forstyrrelserne blev også i hvert fald det ene vibepar i søen skræmt væk, ligesom givetvis også andre ynglende vandfugle. Det overvejes nu i samarbejde med kommunen, hvordan en gentagelse til næste år kan undgås – ideer hertil er velkomne!

Kommunalt frivilligmøde om biodiversitet
15/4 afholdt Gentofte Kommune et møde med deltagelse af 14 lokale, frivillige interesserede i biodiversitet mhp. at få indspil til kommunens kommende biodiversitetsplan. Som kommunens vigtigste naturområde spillede søen og mosen selvfølgelig en stor rolle på mødet, der i øvrigt var præget af masser af visioner og god vilje til at forsøge at komme videre med dem.

Videnskabelige målinger af drivhusgasudslippet fra søen
Gentofte Sø er med i et større projekt, hvori Syddansk Universitet og Københavns Universitet støttet af Danmarks Frie Forskningsråd kortlægger frigivelsen af metan (sumpgas, CH4) og kuldioxid (CO2) fra vådområder. De nævnte drivhusgasser frigives naturligt fra vådområder, som udgør en betydelig, men variabel kilde til udslippet heraf. Der skal derfor atter i år foretages målinger i Gentofte Sø hen over sommeren. Udstyret til målingerne vil være sat ud i 4-7 dage i juni-september, og der vil desuden blive udtaget prøver fra vandet og bunden.

Udvalgte observationer siden sidst
• 27/3 sværmede to hanner af en sjælden natsommerfugl med det charmerende navn stor grå lavsæk (en henvisning til larvehuset) rundt over Nyrops Sti på søens østside (TV). Arten er kun kendt herhjemme siden 2009, og fundet her er det første i området. Samme dag ankom sildemågen med hele 5 stk. (Heidi Quist).
• 1/4 hørtes den sidste kvækerfinke (Frank Desting).
• 3-10/4 havde søen atter besøg af den her velkendte hybrid trold- X taffeland, en voksen han (FDe, Anne Lumholdt, Lars Hesselberg, Johnny Jensen, Mette Bechmann).
• 4/4 sås årets nok sidste flok silkehaler på hele 39 stk. (FDe), og den første fiskeørn trak forbi (Søren Leth-Nissen).
• 8/4 tjekkede de sidste fire store skalleslugere ud fra søen (FDe, HQ), og samme dag ankom landsvalen (FDe). Det første individ af dagsommerfuglen det hvide C var på vingerne (FDe).
• 9/4 sang den første løvsanger (FDe), hvilket er den næsttidligste ankomst her; den tidligste var 8/4 2009.
• 13/4 ankom gærdesangeren (FDe).
• 15/4 sås en vibe på en af søens holme (TV) for foreløbig sidste gang i år, virkelig trist. Det første kuld grågæslinger blev fotograferet (Søren K. Nielsen), og samme dag ankom bysvalen (Troels L. Petersen) og rødstjerten (Troels L. Petersen, TV). Hele fire hvide storke kredsede sammen mod nord kl. 10:25 (TV) og blev senere set over Hellebæk. Det er det højeste antal storke dokumenteret her nogensinde og første gang siden 1934, der er registreret mere end 2 stk. Endelig fouragerede en fiskeørn i næsten en time (09:35-10:28), dog tilsyneladende uden at få bytte (TLP, TV).
• 15-16/4 sang en stær fra toppen af et elletræ vest for Vidarskolen (TV, FDe). Det er nok første gang i ca. 20 år, en stær synger i mosen.
• 16/4 ankom mudderkliren (FDe) og rovternen, sidstnævnte med to voksne fugle (AL, FDe, Søren Rostock). I mosen blev en hættemorkel fundet som ny art for området (FDe).
• 17/4 rastede en brushane om aftenen (Torben Evald); udover denne observation er arten kun set her den 9/3 1981!
• 21/4 blev både den første gråælling og de første bliskyllinger set i Svanesøen (SR).
• 23/4 trak de første skovpibere over søen (FDe).
• 24/4 ankom de første tre fjordterner (FDe).
• 27/4 ankom rørsangeren (AL, FDe).

Kommende arrangementer
• 18/6 kl. 19: Orkidetur med mødested ved fangfolden, arrangeret af Gentofte Kvæggræsserlaug.
• 18/6 kl. 22: Flagermustur med mødested ved søens nordende, arrangeret af Gentofte Kvæggræsserlaug.

09-04-2024: Danmarks Naturfredningsforening i Gentofte índbyder til

Fugletur ved Gentofte Sø og Brobæk Mose

d. 17. april 2024 kl. 19:00 - ca. 20:30

Vi ser og lytter efter, hvad der er ankommet af træk- og ynglefugle og hører om mosens fredningshistorie og tilblivelsen af det nye trætopskjul.
Dette er en god anledning til at repetere de fuglestemmer, som kan høres her en tidlig forårsaften og se, hvor langt træer og buske er kommet i deres udspring.
Trætopskjulet, der blev opført og indviet i efteråret 2023, giver nye muligheder for at opleve mosens rørskov og trækronerne i den utilgængelige ellesump.

Medbring kikkert, solidt fodtøj og måske lidt at styrke sig på.

Turledere: Ulrik Reeh og Søren Rostock

Mødested ved nordenden af søen på plænen ud til Brogårdsvej

27-03-2024: Ny udgivelse
I april udkommer det første nummer af det nye analoge(!) tidsskrift Magasinet Naturen, som blandt meget andet bringer en artikel om sidste års sensationelle fund under bioblitzen af den sjældne vandplante stor najade i søen.

Udvalgte fugleobservationer siden sidst

• I perioden 29/2-23/3 er der på 12 datoer observeret mellem 2 og (mindst) 110 trækkende traner dagligt (13 observatører).
• 3/3 rastede en strandskade på søens tømmerflåde (Frank Desting). Det er den første rastende strandskade siden 2007. Også en gravand kom lavt hen over søen (FDe); det er områdets 12. fund af denne art.
• I perioderne 3-4/3, 7-8/3 og 24-25/3 har den siden 2015 fast tilbagevendende han af rødhovedet and opholdt sig i søen (17 observatører); indimellem har den opholdt sig i Nymosen, Sortedamssøen og Hanevad Sø i Ballerup.
• 13/3 blev en sølvhejre og fem hedelærker noteret på træk (Heidi Quist). Sidstnævnte dagstotal er den højeste for arten nogensinde.
• 14/3 kulminerede trækket af rød glente med hele 11 fugle (Anne Lumholdt, FDe), den fjerdestørste dagstotal hidtil. Det samme gjaldt trækket af blisgås med en flok på 111 (AL, FDe), den næststørste dagstotal hidtil.
• Samme dag toppede også musvågetrækket med ca. 1200 stk. (AL, FDe). Det er den største forårs-dagstotal nogensinde og overgås på årsplan kun af ca. 2000 trækkende 12/10 2003.
• 15/3 ankom gransangeren (FDe), og antallet af grønsiskener i mosen nåede op på ca. 200 (AL).
• 17/3 ankom hvid vipstjert (Anders E. Sørensen).
• 3/3 trak 50 viber forbi (FDe); sammen med en tilsvarende flok den 23/3 1982 er det det højeste antal viber hidtil.
• 21/3 sås parret af lille skallesluger for tilsyneladende sidste gang i dette halvår (FDe).
• 23/3 rastede en bjergvipstjert, sangdroslen ankom og hørtes bl.a. syngende, og søens faste bramgås fik selskab af en artsfælle (FDe). Samme dag ankom de første fuglekonger (Stig Ejdrup Andersen).

Den første forårsmorgentur i år
27/3 blev det for første gang i år såkaldt meteorologisk forår, dvs. at temperaturen fra solopgang til middag mindst var på højde med klokkeslættet. Det var dog stadig for koldt til flagermus; der var ingen at se eller høre med detektor før daggry. Til gengæld var der fuld gang i de butsnudede frøer, som to steder lod deres snurrende kvækken høre, mens der et tredje sted allerede var klumper af frøæg. Omvendt blev der et fjerde sted afholdt et gigantisk ’bunkebryllup’ med deltagelse af måske over 50 frøer, som dog endnu var tavse.

Hulrodet lærkespore kunne desværre ikke genfindes i mosen, men almindelig lungeurt og engkabbeleje blomstrede allerede hver med et enkelt skud hhv. i støjskoven og på høengen. Den nyindvandrede, lyserøde snylteplante skælrod uden bladgrønt blomstrede endda med mindst 65 skud.

Blandt fuglene sang hele syv sangdrosler, tre vandrikser og en kærnebider, ligesom tre store flagspætter trommede. Desuden myldrede mosen med nyankomne gransangere, hvoraf én gav en fin opvisning, idet den tog et langt bad i Sydbirkesøen (Krebseklohullet), hvor den indimellem holdt pause på de mange vandplanter, der rager op af vandhullet.

Gentofte Kommune havde bedt om en status på, hvorvidt deres folk i marken havde fået høstet sydfolden for rørskov, så ikke mindst kommunens ansvarsart, orkideen priklæbet gøgeurt kan få lys og luft til at blomstre i juni-juli. Det var desværre ikke tilfældet, og når der jo skal tages hensyn til fugle og frøer mv., er det nu for sent at foretage høsten. Vi må blot håbe på at orkideerne og de øvrige engblomster overlever et enkelt år med rær rørskov på store dele af engen i sydfolden.

28-02-2024: Nye udgivelser
Ved årsskiftet udsendte Lokalhistorisk Forening hæftet ”Gamle postkort fra Gentofte, Jægersborg, Vangede og Dyssegård” af Erland Hansen. Hæftet rummer en halv snes interessante og tankevækkende fotos fra området fra omkring forrige århundredskifte, og hæftet er derudover generelt en guldgrube for lokalhistorisk interesserede at gå på opdagelse i.

Under titlen ”Bare kom afsted!” bringer februarnummeret af DOF’s blad Fugle og Natur på s. 12-14 et fornemt portræt af Heidi Quist inkl. omtale af hendes engagement her i den lokale natur.

I den faste rubrik ”Årets fund” omtaler årets første nummer af Dansk Botanisk Forenings blad Urt på s. 26 fundene under bioblitzen i fjor af skælrod i mosen og stor najade i søen. Sidstnævnte med henvisning til en stor artikel om søens flora, som bringes i det næste nummer af Urt.

I det nyeste nummer af bladet Svampe (nr. 89) omtales i artiklen ”Nyt fra Svampeatlas” på s. 47 flg. nye arter for landet, fundet i Brobæk Mose i 2023: Kernesvampen Pseudomassana corni og tyksæksvampen Wettsteinina niesslii samt skorstensvampene Cytospora taxi og Stagonospora anglica. Ingen af arterne har danske navne (endnu).

Miljøstyrelsen har netop udsendt rapporten over resultatet af overvågningen af landets vigtigste søer i 2022. Om Gentofte Sø oplyses det glædeligvis, at siden 1989 er søvandets indhold af fosfor og klorofyl (et mål for planktonalger) reduceret væsentligt, mens (det lave) kvælstofindhold og den gode sigtdybde er uændret.

Fortsat sejlads på søen?
Det er næppe den store hemmelighed for nogen, at sejladsen på søen ikke er populær her i caretakergruppen, og glæden var derfor stor, da det for en halv snes år siden lykkedes os at få udskudt sejladsstarten fra 16/4 til 1/6 – selvom det stadig er alt for tidligt til ikke at forstyrre ynglefuglene. For nylig har Gentofte Sogns Grundejerforening meddelt, at foreningens både er i dårlig stand, og at man mangler nogen til at tage sig af dem og til at stå for bådudlejningen. Dette giver måske fornyet håb om et stop for den forstyrrende sejlads, som da fx også er forbudt i fx Utterslev Mose netop af hensyn til fuglelivet.

Udvalgte observationer siden sidst
• 31/1 rastende en sangsvane (Stig Ejdrup Andersen) og 2/2 to ditto ungfugle (Mikkel Holm Petersen), hvilket ikke er hverdagskost.
• I perioden 3-14/2 blev en ungfugl af kaspisk måge set i søen på fire datoer, hvor den især opholdt sig på tømmerflåden (Frank Desting, Anne Lumholdt, MHP, Simon Vikstrøm).
• 7/2 var den hunfarvede (brune) blå kærhøg atter på besøg (AL).
• 13/2 over 250 taffelænder (Kathrine Westh) er blandt de ti højeste antal af arten i søen nogensinde og det højeste antal siden december 2020.
• 16/2 hele 37 trækkende sanglærker (FDe) er det 8.-højeste antal nogensinde og det højeste siden oktober 1984.
• Siden 16/2 har en tillidsfuld bramgås holdt til, bl.a. græssende i Folkeparken (10 observatører).
• 17/2 startede musvågetrækket med syv mod NØ (FDe), og den foreløbige kulmination indtraf 24/2 med 11 i samme retning (AL, FDe).
• I perioden 17-28/2 blev den siden 2015 fast tilbagevendende han af rødhovedet and set i søen på fire datoer (24 observatører); indimellem har den opholdt sig i Sortedamssøen og Damhussøen.
• 18/2 ankom viben til søens holme (KW). Samme dag taltes hele 10 hvinænder på søen (Jørgen Hulbæk Christiansen), hvilket er det tredjehøjeste antal nogensinde og det højeste siden april 2013.
• 19-27/2 blev rød glente set trækkende på fire datoer (FDe, HQ).
• 24/2 ankom rørspurven (AL, FDe). Samme dag kulminerede antallet af lille skallesluger med fem stk. (Jens Ekelund).
• 25/2 parrede et hvinande-par sig i søen (René Petersen); måske vil hunnen gøre brug af kassen, der blev sat op til den i fjor?

Den sidste vintermorgentur i denne sæson
Den 27. februar mødte et uventet syn nærværende observatør midt inde i det ret utilgængelige Drosselkrat i mosens nordvestligste del. Her var der pludselig opstået en stor, åben lysning med lidt åbent vand i bunden, jf. foto. Det viser sig, at det er kommunen, der for nylig på forbilledlig vis har fjernet et stort krat af den invasive busk hvid kornel her. Et lidt mindre imponerende syn, som dukkede op efterfølgende, var de tilhørende, voldsomme traktorspor ud af mosen, men det er en pris, der er værd at betale.

I det sydlige vandhul i sydfolden var rosetterne af vandrøllike lette at se som altid på denne årstid, og på en stamme i mosen var der en stor flok af vinterhuesvamp. I søen var den rødhovedede and vendt tilbage fra Damhussøen og lå nu og sov i en flok af taffelænder. På himlen fandt et større forårstræk af ringduer sted, i alt 254 blev talt. Endelig hørtes for første gang i år jernspurv, træløber (to) og tyrkerdue syngende.