Sortterne (Chlidonias niger)

Ynglebestanden er gået tilbage
I 2003 ynglede i hele landet 68-69 par fordelt på 4 hovedlokaliteter. I Vejlerne ynglede 46 par fordelt på to kolonier (36 par centralt i Bygholm Vejle og 10 par i Kogleakssøen i den nordlige del af Bygholm Vejle). Der blev registreret 7 juvenile fugle, hvilket indicerer, at ynglesuccesen her var meget lav for andet år i træk. I Tøndermarsken er bestanden opgjort til 18 par, alle i Gammel Frederikskog (DMU pers. komm.). Ved Husby Sø ynglede 4 par, der fik mindst 2 unger på vingerne. Det eneste tilbageværende yngleområde uden for Jylland er Ramsødalen på Sjælland, hvor der blev iagttaget minimum 3 fugle med yngleadfærd i maj, men de forsvandt efter få ugers ophold på ynglelokaliteten.
Den danske ynglebestand har i de seneste år vist tegn på stabilisering, idet bestanden ikke længere er i entydig tilbagegang. Det er dog værd at bemærke, at dette helt overvejende skyldes forbedringen af forholdene i Vejlerne, hvor bestanden har været i fremgang siden slutningen af 1990’erne. I resten af landet er bestanden forsvundet eller næsten forsvundet (Draved Kongsmose og Ramsødalen). Specielt i 1999 og 2000 havde sortternerne i Vejlerne god ynglesucces. Da sortternerne er meget tilbøjelige til at returnere til deres fødested, underbygger bestandsfremgangen i 2001 hypotesen om at sortternerne vender tilbage til yngleområdet i deres tredje kalenderår (to år gamle) (Flensted 1993). Den første sommer forbliver de normalt i vinterområderne i Vestafrika.


Sortterne, Ulvedybet (foto & copyright: Flemming Ahlmann)

Tidligere en almindelig ynglefugl
I 1800-tallet, da der var flest ynglende sortterner i Danmark, talte bestanden formodentlig 3.000-7.000 par fordelt på 300-500 lokaliteter (Flensted 1993). Omkring 1925 ynglede 2.000 par; 800 par omkring 1950; 500 par omkring 1960, 300 par omkring 1970 og 250 par omkring 1975 (Flensted 1993). Fra 1976-92 blev bestanden reduceret fra knap 250 til ca. 100 par. I 2000 var bestanden helt i bund med kun 28-35 par. Her var ”den danske bestand” dog formentlig lidt undervurderet, idet de ”danske” ynglefugle fra Tøndermarsken dette år flyttede til Tyskland umiddelbart syd for grænsen på grund af de utilfredsstillende forhold for eng- og sumpfuglene i Gammel Frederikskog.

Bestanden i resten af Europa
Sortternen har været i drastisk tilbagegang over store dele af Europa (BirdLife International/European Bird Census Council 2000). Den palearktiske bestand er på få årtier reduceret fra over 100.000 par til nu godt 50.000 par, og navnlig i Vesteuropa har tilbagegangen været alarmerende (Flensted 1993, BirdLife International/European Bird Census Council 2000).

Skrappe krav til levested
Sortternens krav til ynglelokaliteten er skrappe. Der skal være rigelig adgang til velegnet ungeføde, dvs. helst store vandinsekter, specielt guldsmedenymfer og vandnymfer. Det kræver en god vandkvalitet med klart vand og rigelig undervandsvegetation samt helst fravær af store bestande af fredfisk. Desuden skal der være gode redesteder (hængesæk, flydebladsvegetation e.lign. uden adgang for rovdyr) inden for kort afstand fra de gode fourageringsområder (Flensted 1993). Tilgroning med tagrør og høje sumpplanter er ofte et problem i de lavvandede habitater som sortternen foretrækker. Det kan i nogen grad modvirkes ved græsningsdrift på de tilgrænsende lavbundsarealer, hvis man undlader at opsætte kreaturhegn mellem engen og sumpen. Herved får kreaturerne mulighed for at vade ud i sumpen og holde vegetationen i ave. Det lysåbne sumpområde med åbent vand og sparsom sumpvegetation kaldes engsumpen eller ”det blå bånd”, og det er et meget attraktivt fourageringsområde for en lang række sårbare eng- og sumpfuglearter. Dynamisk vandstandsvariation med vinter- og forårsoversvømmelser og faldende vandstand i løbet af sommeren er ofte medvirkende til at fastholde det successionsstadium som sortternen foretrækker, ligesom sommerudtørring sidst på sommeren kan reducere de fiskebestande, der ellers kan være fødekonkurrenter (Flensted 1993).

Overvågning
Siden 1976 er så godt som samtlige ynglekolonier og ynglepar optalt årligt. Det vurderes derfor at overvågningen har været meget dækkende. Ynglesuccesen er derimod noget vanskeligere at få overblik over, men navnlig fra Vejlerne foreligger en god tidsserie. Det ville være ønskeligt om ynglesuccessen i Tøndermarsken kunne overvåges årligt.

Litteratur
Flensted, K.N. (1993): Sortternens Chlidonias niger tilbagegang og årsagerne hertil. – Zoologisk Museum, Københavns Universitet.


Adult sommer. © Per Poulsen


Ung. © John Larsen

Fakta
Vingefang: 63-68 cm.
Længde: 24 cm.
Vægt: 50-75 g.
Kuldstørrelse: 3 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 14-17 dage
Ungetid: 21-28 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 48-58
Udvikling 1990-2000: Tilbagegang
Ændring: 20-33%

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: EN
DK gulliste: NA
Birdlife SPEC: 3
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 18
Sidste måned: 83

Forrige artLink til denne sideNæste art